Restaurations- og nattelivsbranchen ser igen ud til at blive ofret i kampen mod covid og alle dens gerninger. Og det endda midt i højsæsonen, hvor forretningerne er i gang med at indhente lidt af det forsømte fra de første faser af epidemien.
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har tirsdag gjort det klart, at regeringen og Folketinget nu bør overveje at gribe ind i nattelivet og større indendørs forsamlinger, eksempelvis julefrokoster.



























