Et stort flertal af danskere mener, at #MeToo har været vigtig for en øget forståelse mellem kønnene, men mange savner nuancer og trækker sig, når debatten bliver polariseret. #MeToo-debatten er havnet i en ond cirkel, der betyder, at vi lærer meget mindre af den, end vi kunne have gjort, siger ekspert.

Hun oplevede »en journalistisk blodrus«, da hun bragte #MeToo-debatten ind i politik. Hver anden dansker giver hende ret i, at nuancer går tabt

Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Knap to ud af tre danskere mener, at #MeToo er et vigtigt bidrag til at skabe en bedre balance og øget forståelse mellem kønnene. Samtidig mener hver anden, at der i den offentlige debat om #MeToo er så udbredt enighed om, at #MeToo er godt, at rimelige nuancer ikke får plads.

Det viser en meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her