Statsministerkandidat Søren Pape Poulsen (K) er havnet i en knivskarp konfrontation med Grønlands landsstyreformand, Mute B. Egede, som den konservative leder vil skulle samarbejde tæt med, hvis han ender som regeringschef efter valget.
Mute B. Egede reagerer nemlig usædvanligt skarpt på en række udtalelser, som Søren Pape Poulsen har givet om det grønlandske samfund. Pape kan for eksempel ikke afvise, at han har betegnet Grønland som ’Afrika på is’ og har sammenlignet Grønland med et udviklingsland.




























