Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Den såkaldte indefrysningsordning er netop blevet godkendt af EU-Kommissionen og træder i kraft fra tirsdag.

Ordning godkendt i 11. time: Borgere kan snart udskyde elregning

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Fra tirsdag kan borgere og virksomheder få indefrosset deres ekstraregning til el og gas, så den først skal betales på et senere tidspunkt, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Den såkaldte indefrysningsordning har afventet en godkendelse fra Europa-Kommissionen. Den godkendelse er kommet mandag. Derfor træder ordningen som planlagt i kraft fra 1. november.

»Ordningen er netop blevet statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen«, skriver ministeriet i meddelelsen.

Et bredt flertal i Folketinget indgik i september en aftale om vinterhjælp, der skal give husholdninger og virksomheder mulighed for at udskyde en del af deres voksende el- og gasregninger. Det vil også være muligt at udskyde en del af fjernvarmeregningen. Den mulighed træder dog først i kraft fra 1. januar.

»Ordningen starter senere, fordi fjernvarmeselskaber typisk afregner kvartalsvist, men vil fortsat gælde i et år«, skriver ministeriet.

Hvis man vælger at indefryse sine energiregninger, skal man afdrage lånet til energivirksomheden over en årrække. Det vil kun være muligt at indefryse den del af regningen, som overskrider et niveau, der svarer til den pris, man betalte for samme mængde energi i fjerde kvartal sidste år.

Ifølge elsektorens brancheorganisationen, Green Power Denmark, har det været en meget presset proces at få godkendt indefrysningsordningen, siger organisationens administrerende direktør, Kristian Jensen, i en pressemeddelelse.

»Det har været en meget presset proces, og under normale omstændigheder er det ikke ideelt. Men i den akutte prissituation, der særligt gjaldt i august og september, har det været en nødvendighed«, siger han.

Det er Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen, som har stået for den praktiske gennemførelse af loven.

ritzau

PodcastSe alle
Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her