Artiklen er opdateret kl. 22.11.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) fastholder sin skarpe kritik af regeringens lovforslag om at sløjfe store bededag, efter at forretningsudvalget torsdag aften har været samlet til et ekstraordinært møde.
»Det er et eklatant angreb på den danske model, som vi er så stolte af herhjemme«, siger Lizette Risgaard, formand for FH.
Modellen handler kort fortalt om, at overenskomstaftaler skal være et resultat af forhandlinger mellem arbejdsmarkedets partnere.
»Det fjerner regeringen med et snuptag ved at fjerne denne helligdag og fjerner dermed en forhandlet aftale på det danske arbejdsmarked«, siger Risgaard.
Derudover har Danmark tidligere meddelt EU, at unionen ikke skal blande sig i, hvordan løn- og arbejdsforhold reguleres herhjemme, påpeger hun.
»Nu vælger regeringen så selv at smide en betonpæl direkte ind i modellen. Det er helt på Månen«, siger Risgaard.
HK Danmark er også uforstående over for regeringens lovforslag.
»Jeg kan ikke forstå, at SVM-regeringen vil stå så hårdt på en musketered om et forslag, som ingen af dem vil stå fadder til. Et forslag, som har store konsekvenser for både lønmodtagerne og velfærdssamfundet, men lille opbakning i befolkningen«, siger Anja C. Jensen, forbundsformand for HK.
Også Djøfs formand, Sara Vergo, er kritisk:
»En politisk beslutning om at fjerne en helligdag, vil samlet set medføre, at den årlige arbejdstid bliver forøget. Det er ikke et forslag, Djøf bryder sig om. At øge arbejdstiden i en tid hvor rigtige mange på arbejdsmarkedet i forvejen har problemer med stress og manglende balance mellem arbejde og fritid, er ikke den rigtige vej at gå«, siger hun i en skriftlig udtalelse til Politiken.
Sara Vergo kalder dog regeringens forslag til kompensation for den udvidede arbejdstid fornuftig:
»At indføre et løntillæg på 0,45 procent virker som en fornuftig måde at gøre det på. For Djøf har det været afgørende, at lønkompensation kom til at omfatte alle lønmodtagere«.
Finansministeriet har tidligere vurderet, at afskaffelsen af helligdagen kan komme til at betyde et øget arbejdsudbud på 8.500 personer. Det er noget, som Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), glæder sig over.
»Nu kan vi konstatere, at regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag og i den forbindelse sikre en ekstra arbejdsdag samt mere løn til de ansatte. Det er noget, vi tager til efterretning. Derudover kan forslaget komme til at øge arbejdsudbuddet med 8500. Det ser vi som noget meget positivt«, siger han til Ritzau.
Har truet med at stemme nej til overenskomster
Dele af fagbevægelsens har tidligere givet udtryk for, at den kan ende med at anbefale sine medlemmer at stemme nej til en ny overenskomst, hvis ikke forslaget droppes. Men efter mødet torsdag aften gør Lizette Risgaard det klart, at FH ikke kommer til at anbefale lønmodtagere at stemme nej til resultatet af de kommende overenskomstforhandlinger.
»Det skaber dog selvfølgelig flere udfordringer for de overenskomstforhandlinger, der foregår på det private område, som er i gang nu«, siger hun.
Regeringen har reelt flertal for forslaget og behøver således ikke opbakning fra andre partier. Fra regeringens side er der lagt op til, at lovforslaget skal vedtages inden for en måned. Det er kortest mulig tid, hvis det skal leve op til reglerne. Dermed er der kortere tid end vanligt til at komme med indsigelser og kritik, som Folketinget kan tage højde for. Ambitionen er at vedtage loven, inden der skal stemmes om overenskomsterne til foråret. Forhandlingerne er indledt på nogle områder.
Ifølge Lizette Risgaard har FH tænkt sig at indgive høringssvar, der vil gøre det klart, hvor voldsomt et indgreb, forslaget er på den danske model set med FH’s øjne.
ritzau
fortsæt med at læse
