Fagbevægelsens røde faner flagrede i røgen fra demonstranternes romerlys, da chefforhandlerne i begyndelsen af januar tog hul på de forhandlinger, der i løbet af foråret skal sikre 600.000 privatansatte nye overenskomster.
Og siden har det vist sig, at det ikke kun var den januarmorgen foran Industriens Hus i København, fagbevægelsens repræsentanter gik til forhandlingsbordet med en overvældende opbakning fra medlemmerne.
Udsigten til en mulig storkonflikt har fået lønmodtagerne til at strømme til fagforeningerne, og i landets største forbund har man siden forhandlingernes begyndelse oplevet en drastisk tilstrømning af nye medlemmer.
Nye tal viser, at 3F alene i januar måned har fået 1.881 nye medlemmer – efter at fagforeningen siden 2020 har mistet mere end 10.000. Tallet skal læses med det forbehold, at den endelige opgørelse først kan laves ved månedens udgang.
Sjældent set positiv nyhed
Allan Busk er formand for 3F Aalborg, der er fagforeningens største afdeling. Han kan sagtens genkende den tilstrømning, som den nationale medlemsudvikling tegner et billede af.
»Vi ser det hver dag her i Aalborg. Der kommer virkelig mange medlemmer ind«, siger han, og fortsætter:
»Hver gang der er overenskomstforhandlinger, kan vi se, at folk melder sig ind, i tilfælde af at der skulle opstå konflikt. Men i år er omfanget større, end det plejer at være, fordi der ikke er ret mange af vores medlemmer, der tror på, at vi undgår en konflikt. Derfor har vi mange, der melder sig ind for at være sikre på at kunne modtage konfliktunderstøttelse, hvis vi kommer dertil«.
Ved overenskomstmæssig arbejdsnedlæggelse har fagforeningens medlemmer mulighed for at få udbetalt konfliktunderstøttelse på niveau med dagpengesatsen. Men det kræver, at man på forhånd har været medlem af fagforeningen, og sidste frist for at nå det i tide til dette forårs forhandlinger er 1. februar.
»For fagforeningerne er det en sjældent set positiv nyhed, at der kommer flere medlemmer nu. Hvis man skal være kritisk, er det så spørgsmålet, om de bliver fastholdt efterfølgende. Det så vi omkring sygeplejekonflikten, at der var mange, der kom ind, men hvor der var stor risiko for, at de røg ud igen ret hurtigt bagefter«, fortæller Christian Lyhne Ibsen, der er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universet.
En klokkeklar økonomisk kalkule
Eksperter har tidligere spået dette forårs overenskomstforhandlinger trange kår. Regeringens beslutning om at afskaffe store bededag som helligdag er af fagbevægelsen blevet beskrevet som »et komplet uacceptabelt angreb på lønmodtagerne«, og med det konfliktniveau er risikoen for en storkonflikt ifølge eksperterne den største i flere årtier.
Også Allan Busk udpeger striden om store bededag som en central årsag til, at medlemmerne strømmer til. I sine 25 år i fagbevægelsen har han ikke oplevet noget, der på samme måde har fået medlemmerne på barrikaderne.
»Det hænger nok sammen med, at den almene dansker efterhånden ikke kan kende forskel på, hvad der er overenskomstforhandlinger, og hvad der er regeringsindgreb. Og det forstår jeg egentlig godt. Det er jo én stor pærevælling lige nu, og vi har rigtig svært ved at trænge igennem til medlemmerne og forklare dem, at det er to forskellige ting«.
Der kan være mange årsager til, at man ikke har været medlem før, pointerer lektor Christian Lyhne Ibsen:
»Det kan være en klokkeklar økonomisk kalkule om, at det gider man ikke at betale penge for, fordi man alligevel får det, overenskomsten giver. Det kalder man en gratist på overenskomsten. Men det kan også være, fordi man ikke rigtig ved, hvad fagforeningerne egentlig render rundt og laver, og man måske aldrig er blevet spurgt, om man vil være medlem«.
Og med den sidste grund er der ifølge Christian Lyhne Ibsen større chance for, at medlemmerne får lyst til at blive hængende bagefter, fordi de kan se, at fagforeningerne rent faktisk skaber værdi for den enkelte lønmodtager.
Mens Dansk Metal forventer, at der kan gå flere måneder, før de endelige tal ligger klar, kan man hos HK allerede nu se konturerne af en overvældende udvikling.
»I vores to sektorer Privat og Handel oplever vi markant medlemsfremgang her i januar 2023 sammenlignet med normalt. Begge sektorer forhandler overenskomster i år, og vi har i den forbindelse opfordret potentielle medlemmer til at melde sig ind for at være sikret eventuel konfliktstøtte og stå stærkere over for arbejdsgiverne«, oplyser HK i et skriftligt svar til Politiken.
fortsæt med at læse
