Artiklen er opdateret kl. 14.35.
Venstres tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen kan nu se frem til at skulle i retten for at have lækket statshemmeligheder. Han er tiltalt efter en af lovens alvorligste paragraffer med en straframme på flere års fængsel. Det har justitsminister Peter Hummelgaard (S) netop besluttet efter indstilling fra anklagemyndigheden.
»Det er selvsagt alvorligt, når højt klassificerede oplysninger, der er belagt med tavshedspligt, og som er væsentlige for efterretningstjenesternes arbejde med at beskytte Danmark, bliver videregivet til uvedkommende. Det kan skade forholdet til efterretningstjenesternes samarbejdspartnere, svække tilliden til efterretningstjenesterne og gøre det sværere for dem at udføre deres arbejde«, udtaler anklager Jakob Berger Nielsen fra Statsadvokaten i Viborg, der fører sagen mod både den suspenderede FE-chef Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen.
De er begge tiltalt efter straffelovens paragraf 109, der ikke har været brugt herhjemme i over 40 år. Ifølge anklagemyndigheden indgår der »højt klassificerede oplysninger, som ikke kan lægges åbent frem« i sagen mod Claus Hjort Frederiksen. Derfor lægger anklagemyndigheden op til, at sagen mod den 75-årige ekspolitiker og mangeårige minister skal foregå for hermetisk lukkede døre i en retssag uden sidestykke.
»Uanset den store offentlige interesse er der efter anklagemyndighedens opfattelse et klart tungere hensyn at tage til efterretningstjenesternes virke. Det skal være muligt at retsforfølge uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger, uden at man risikerer, at efterretningstjenesternes mulighed for at løfte deres arbejdsopgaver bliver yderligere kompromitteret, hvilket en åben eller delvis åben proces vil skabe en alt for stor risiko for«, fortsætter statsadvokat Jakob Berger Nielsen i en pressemeddelelse.
Ifølge Politikens oplysninger er både Claus Hjort Frederiksen og den suspenderede spionchef Lars Findsen tiltalt for at have brudt deres tavshedspligt om et omstridt dansk-amerikansk kabelsamarbejde. Den tidligere forsvarsminister har i blandt andet flere tv-udsendelser omtalt samarbejdet med stormagten, efter at den daværende Mette Frederiksen-regering i 2020 besluttede at hjemsende hele ledelsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Hjort nægter sig skyldig i at have røbet statshemmeligheder og forsvarer sin ret til at have udtalt sig som nu tidligere folketingspolitiker.
I december 2021 udtalte den tidligere forsvarsminister sig om det hemmelige samarbejde med den amerikanske overvågningstjeneste NSA og sagde i TV 2-programmet ’Lippert’, at »når man laver kabelindhentning, består opgaven for FE i at lave filtre, der gør, at danske statsborgere bliver siet fra«:
»Jeg vil bare sige, når vi taler om de her ting, så har vi jo meget, meget stor nytte af at være allieret med NSA«, lød det fra Claus Hjort Frederiksen.
Sidste år nægtede et flertal i Folketinget at ophæve Claus Hjorts parlamentariske immunitet, men den er han ikke beskyttet af længere som folkepensionist. Nu sidder hans eget parti Venstre tilmed i regering, men det er justitsminister Peter Hummelgaard, der som øverste anklager i sager om statens sikkerhed har truffet den endelige beslutning om at rejse tiltale.
Hjort kræver åbne døre
Et stort stridspunkt i retssagen mod Claus Hjort Frederiksen, der endnu ikke er berammet og skal køre som en domsmandssag, bliver, om dørene skal være åbne eller lukkede.
Til Politiken siger Claus Hjort Frederiksen, at han fik overbragt anklageskriftet af to PET-betjente, da han sad på kontoret hos sin advokat René Offersen, fortæller den tidligere Venstre-minister til Politiken.
»Anklageskriftet er klassificeret som hemmeligt, og de begærer dørlukning, så mere kan jeg sådan set ikke sige. Det var forseglet i plastik, og vi måtte så fremskaffe en saks for at få adgang til dokumenterne«.
Claus Hjort Frederiksen må derfor heller ikke tage anklageskriftet med hjem men i stedet nøjes med at kommunikere med sin forsvarer om, hvad sagen drejer sig om. Han siger dog på forhånd, at han og hans forsvarer vil gå imod anklagemyndighedens krav om lukkede døre og kræve fuld åbenhed om sagen.
»Det er for mig ret afgørende, at der bliver fuld offentlighed omkring, hvad det her handler om«, siger Claus Hjort Frederiksen, der tidligere har sagt, at sigtelsen mod ham alene omhandlede hans offentlige og politiske udtalelser.
Du har selv efterlyst en afklaring i sagen. Er du dermed godt tilfreds?
»Jamen, sådan er det. Sagen var jo sådan set færdig i maj måned, hvor de begærede min immunitet ophævet. Så er der bare gået ni måneder, hvor jeg så synes, at det kunne være meget rart at få en afklaring af det. Og det er der så kommet nu. Og det tager jeg til efterretning«.
Du har også sagt, at det måske ikke er den sjoveste måde at starte en pensionisttilværelse på at skulle gå ind og ud af retssale?
»Men det er fint nok. Sådan er vilkårene. For mig er sagen jo sådan set klar. Jeg har ikke har røbet nogen hemmelighed, men det er så op til domstolene nu at afgøre, om den opfattelse er rigtig«.
Du nægter dig skyldig?
»Ja, alt andet ville være mærkeligt«.
Hvornår er første retsmøde?
»Snarest muligt, tror jeg, at opfattelsen er. De afsætter syv dage til sagens behandling. Og så skal det lige afklares først, om der skal være åbenhed eller lukkede døre. Vi ønsker fuld åbenhed – så meget som muligt«, siger Claus Hjort Frederiksen.
Krav om undersøgelse
Claus Hjort Frederiksen har flere gange i de seneste uger kritiseret, at justitsministeren ikke skabte en afklaring i sagen.
»På en eller anden måde er det uanstændigt at sigte nogen for landsskadelig virksomhed og så bare lade det hænge i luften«, sagde Claus Hjort Frederiksen til Politiken i begyndelsen af februar.
Lørdag 18. februar efterlyste han igen en afklaring på Facebook:
»Der er nu gået over et år siden jeg blev sigtet efter straffelovens §109 i kapitlet om forbrydelser mod staten selvstændighed og sikkerhed. Efter 42 dage fik jeg indsigt i materialet, som sagen bygger på. Intet blå skæg og briller, men almindeligt politisk arbejde«.
Claus Hjort Frederiksen mindede om, at han ikke genopstillede til valget, og hans parlamentariske immunitet var dermed bortfaldet.
»Så der har været fri bane for justitsministeren til at beslutte at følge rigsadvokatens indstilling om at rejse tiltale. Så mon ikke, justitsminister, at tiden er kommet til at tage sagen ud af syltekrukken«, skrev Claus Hjort Frederiksen.
Han forklarede også, hvorfor han havde sagt, som han havde gjort i interviews til tv og dagblade:
»Mit engagement i denne sag skyldes den helt igennem uanstændige behandling af fem ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. De blev hjemsendt af regeringen efter beskyldninger om ulovligheder begået af FE. En kommissionsundersøgelse viste et år senere at der ikke var fugls føde på anklagerne«.
Og så gentog den tidligere Venstre-minister sit ønske om, at få en undersøgelseskommission til at kulegrave hele sagen og forløbet.
»For mig er det uforståeligt at regeringen tilsyneladende ikke vil have dette undersøgt. Det virker som om noget skal holdes skjult«.
fortsæt med at læse
