Bid i et kabel blev fatalt for en 4 år gammel isbjørn, der tirsdag eftermiddag døde af stød i Zoologisk Have i København.
Det er den første ulykke af sin slags i det næsten 10 år gamle isbjørneanlæg. Derfor blev havens dyrepassere også ubehageligt overraskede, da de fandt den livløse isbjørn i et hjørne under deres lukkerutine.
»Vi har det rigtig skidt. Vi er sat i verden for at passe på verdens dyr, og det har vi ikke gjort her«, siger zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen.
Han fortæller, at isbjørnen tilsyneladende er død på stedet efter at have bidt i et kabel, der sad bag en stållåge i anlægget, som bjørnen havde brudt op og havde fået fat i. Isbjørnen lå helt fredeligt, da dyrepasserne fandt den.
Isbjørnemor brølede
Isbjørnen – en hun – er opdrættet i Københavns Zoo, men skulle snart videre til en anden zoologisk have. Når en isbjørn er 2-3 år gammel, kan den typisk klare sig selv. Men et par timer efter ulykken var den afdøde isbjørns mor stadig påvirket af situationen.
»Selv om den groft sagt er flyttet hjemmefra, stod dens mor og brølede i går aftes, måske fordi hun ikke kunne forstå, hvor hendes unge var«, siger zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen.
Onsdag har der igen været roligt i det københavnske isbjørneanlæg. Og den zoologiske direktør er heller ikke bekymret for de andre isbjørnes reaktion på, at der fremover vil mangle en sambo i anlægget. Isbjørnen er et enspænderdyr.
»Isbjørne er grundlæggende solitære dyr, der lever alene. Efter få år går de helst deres egne veje«, siger han.
Obduktion kan blive til gavn
I lyset af ulykken vil Københavns Zoo nu gennemgå lignende strøminstallationer i parken for at forhindre, at en tilsvarende situation kan opstå.
»Det er absolut ikke meningen, at den slags skal kunne ske«, siger Mads Frost Bertelsen.
Onsdag blev isbjørnen obduceret, ligesom alle andre afdøde dyr bliver i Københavns Zoo. Og selv om man allerede kendte dødsårsagen og ikke fandt overraskelser, kan obduktionen blive til gavn for andre med interesse for isbjørne både i og uden for de zoologiske haver.
Dyrlægerne har nemlig taget en lang række prøver, der kan bruges til forskning i vilde isbjørne i Arktis, der i disse år er truet af klimaforandringer og skadelige giftstoffer som tungmetaller og PFAS i deres naturlige habitater.
»Prøverne fra vores isbjørn kan blive vigtige for at sammenligne forholdene mellem vilde og opdrættede bjørne. Og det er jo godt, når nu det skal være«, siger Mads Frost Bertelsen.
Der er nu tre isbjørne tilbage i anlægget i Københavns Zoo, der snart skal have en han på besøg, så de to voksne hunner kan blive parret, og nye isbjørneunger kan komme til i bestanden.
fortsæt med at læse
