De, der havde håbet på et endeligt svar om, hvad offentligt ansatte skal have i løn, har håbet forgæves.
Rapporten fra Lønstrukturkomiteen bliver afleveret tirsdag formiddag uden svar på, hvad der er en ’korrekt’ og ’retfærdig’ løn for offentligt ansatte. Tværtimod kan sygeplejersker, pædagoger, sosu’er og akademikere hver især finde argumenter for, at de skal have andel i de ekstra lønkroner, regeringen har stillet i udsigt til nogle offentligt ansatte.


























