De danske farvande gisper efter vejret og er ramt af det værste iltsvind siden rekordåret 2002.
En ny rapport fra Aarhus Universitet dokumenterer, at der er moderat eller kraftigt iltsvind i 7.500 kvadratkilometer hav, et areal større end Sjælland. En fjerdedel af arealet er ramt af kraftigt iltsvind.
»Forholdene midt i september var meget kritiske for især bundlevende dyr, fisk og planter. I de hårdest ramte områder søger dyr og fisk væk, og fastsiddende dyr såsom orme og muslinger, samt dem, som ikke kan flytte sig hurtigt nok, dør«, konkluderer rapporten.
»En fortsættelse eller forværring af den nuværende iltsvindssituation vil derfor være meget alvorlig for livet i de indre danske farvande og tilstødende områder«, tilføjer den.
Hårdest går det ud over det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og Det Sydfynske Øhav, hvor ikke blot vandet nær bunden, men en stor del af vandsøjlen lider under kraftigt iltsvind. Men også i mange andre farvande, herunder dele af Limfjorden, er iltsvindet så voldsomt, at bunden er dækket af bakterielag, der går under betegnelsen liglagen. Her bliver der frigivet giftig svovlbrinte fra bunden, som slår dyrene ihjel, og i Lovns Bredning i Limfjorden skyllede tusindvis af døde fisk op på stranden 14. september.
»Jeg har aldrig set noget lignende. Det var ret vildt«: En usædvanlig samling måger agerede forvarsel for et makabert fund i LimfjordenFormentlig endnu værre nu
Dertil kommer, at iltsvindet for første gang siden 2008 igen har ramt det åbne farvand i Kattegat. Der har ellers været en tendens til, at netop de åbne farvande har fået det bedre end i de værste år omkring årtusindskiftet.
Rapportens hovedforfatter, seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, har fulgt løbende med i målingerne og var derfor klar over, at der er udbredt iltsvind.
»Men jeg havde ikke forventet, at det var helt så slemt, som det viste sig, da jeg fik de sidste data. Iltsvindet udvikler sig virkelig hurtigt«, siger han.
Arealet, som er ramt af iltsvind, er otte gange større i september end i august og dobbelt så stort som i september sidste år. Og det var vel at mærke 21. september, for godt en uge siden, hvor de seneste data stammer fra.
»Det er formentlig endnu værre nu«, siger Jens Würgler Hansen.
Det skyldes det fortsat varme vejr, som stimulerer væksten af alger, der forårsager iltsvind, når de dør og falder til bunds. Desuden har der ikke været kraftig blæst til at omrøre vandet og bringe iltrigt vand fra overfladen ned til havbunden.
»Normalt begynder temperaturen at falde om efteråret, og der kommer ofte mere blæst. Så aftager iltsvindet. Med det vejr, vi har nu, ser det bestemt ikke godt ud. Redningskransen er ikke smidt ud til vandmiljøet endnu«, siger Jens Würgler Hansen.
Kvælstof giver voldsom algevækst
Han hæfter sig ved, at udbredelsen af iltsvind er steget markant siden 2010.
»Fra 2010 til 2012 så det rimeligt fornuftigt ud efter kraftigere iltsvind omkring årtusindskiftet. Dengang fandt vi det usandsynligt, at vi igen ville se så udbredt iltsvind. Men vandmiljøet har balanceret på en knivsæg og er faldet ned på den forkerte side«, konstaterer Jens Würgler Hansen.
Hovedårsagen til iltsvindet er, at for meget kvælstof i vandet sætter gang i en voldsom vækst af alger, som også gør vandet grumset. To tredjedele af kvælstoffet stammer fra landbrugets gødning.
At iltsvindet netop i år er blevet så kraftigt, hænger sammen med vejret. Under de stille og solrige dage i foråret og juni voksede algerne, og der blev allerede rapporteret om udbredt iltsvind sidst i juni. Så kom kulden, regnen og først og fremmest blæsten i juli og starten af august og pustede ilt ned til bundvandet, inden sensommeren og septembervarmen fik algevæksten til at eksplodere igen.
Dertil kommer, at regnen i juli kan have skyllet ekstra kvælstof med ud i havet og dermed sat gang i algevæksten, og at sommerblæsten ifølge Jens Würgler Hansen kan have hvirvlet bundsediment op. I sedimentet er ophobet kvælstof fra tidligere års for høje udledninger, og når det bliver frigivet, blandt andet i forbindelse med iltsvind, giver det næring til ekstra algevækst og i sidste ende mere iltsvind.
Han understreger, at årets iltsvind ligger langt over gennemsnittet, og at det derfor ikke er givet, at det bliver lige slemt de kommende år.
»Men udviklingen går i den forkerte retning, og det er selvforstærkende. Så sandsynligheden for, at vi igen næste år oplever noget lignende, er større end nogensinde«, siger Jens Würgler Hansen.
»En miljøkatastrofe«
Det kraftige iltsvind falder sammen med, at Politiken kan omtale en international ekspertrapport om det danske havmiljø. Den kritiserer, at landbrugets udledning af kvælstof ikke er faldet i næsten ti år, og konkluderer, at det nu er for sent at redde inden EU’s frist i 2027.
Fire organisationer, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund, klagede for en uge siden til EU over, at regeringen ikke gør tilstrækkeligt for at redde vandmiljøet fra forureningen med kvælstof.
Niklas Sjøbeck Jørgensen fra Rådet for Grøn Omstilling kalder iltsvindet »forfærdeligt«.
»Klimaforandringer og de høje septembertemperaturer er med til at skabe iltsvindet. Det kan vi ikke direkte kontrollere. Men vi kan kontrollere, hvor meget kvælstof der bliver hældt ud i havet. Og nu har vi i årevis hældt så meget ud, at det lagrer sig i sedimentet og gør det umuligt for ålegræs at vokse«, fremhæver han.
Ålegræs giver ikke blot bedre havmiljø. Det oplagrer også store mængder CO2, og dermed bidrager det til klimakrisen, at det er forsvundet fra de indre farvande.
»Der skal gøres noget hurtigst muligt for at genskabe økosystemerne«, siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.
Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, taler om en »rædselssommer for vores vandmiljø«.
»Hvis vi ikke meget akut begynder at nedbringe kvælstofforureningen fra landbruget, frarøver vi vores børn muligheden for at opleve et levende og artsrigt havmiljø. Vi står midt i en miljøkatastrofe, der kræver akut politisk handling«, siger hun.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er indsatsen for at nedbringe forureningen med kvælstof »slået fuldstændig fejl«.
»Nu oplever vi konsekvenserne. Vi kender problemet. Vi kender løsningen. Det eneste, vi mangler, er politikere, som har viljen til at gøre noget ved problemet og redde vores vandmiljø«, siger Maria Reumert Gjerding.
Chokerede lystfiskere
Danske lystfiskere har sommeren igennem været med til at dokumentere, når fedtemøg og andre hurtigtvoksende skidtalger har invaderet fjorde og indre farvande. Formand Torben Kaas fra Danmarks Sportsfiskerforbund er »chokeret« over, hvor galt det står til.
»Lystfiskerne lægger grejet på hylderne, fritidsfiskerne forsvinder fra de små havne, og badevandet er grumset og mudret. Det er katastrofalt«, siger han.
»Man har svigtet havmiljøet, men man har også svigtet den danske befolkning, som jo har havet og kysterne i sit dna. Kvælstofindsatsen har slået fejl, udledningen skal nedbringes markant, og der skal sættes fart på indsatserne nu – ikke om ét, to eller tre år. Ellers risikerer vi, at de indre danske farvande er helt tomme for liv om få år, hvilket flere steder jo allerede er tilfældet«, tilføjer han.
Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer svarer ikke direkte på Politikens spørgsmål om, hvad landbruget vil gøre for at forhindre iltsvind. I stedet »fastholder« miljødirektør Anders Panum Jensen i en skriftlig kommentar, at der skal sættes ind over for »alle kvælstofkilder« og »andre presfaktorer« end kvælstof.
»I mange af de ramte områder er hovedkilder påvirkning fra nabolande og historiske puljer i sandbunden, ligesom spildevand og udledning af urenset spildevand flere steder spiller en væsentlig rolle«, skriver han.
Under 10 procent af kvælstofudledningen stammer fra spildevand, mens op mod 70 procent kommer fra landbruget. En rapport udfærdiget af DTU i 2018 så på andre faktorer, som påvirker vandmiljøet negativt, men konkluderede, at kvælstof er det altoverskyggende problem.
»Der er så meget evidens for, at kvælstof er problemet, at der dybest set ikke er mere at komme efter. Nu er det bare handling, der står tilbage«, sagde rapportens hovedforfatter, professor Jens Kjerulf Petersen, til Politiken i juli.
Det er endnu ikke lykkedes at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S).
fortsæt med at læse
