0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Så meget har metrobyggeriet larmet hos beboere i Stampesgade. Kilde: privatoptagelser

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Metrobyggeriets støjofre lægger sag an: »Det har i perioder været et helvede«

Naboer til metroringens byggepladser vil rejse sag mod Transportministeriet for at få fuld erstatning fra flere års voldsom støj.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Transportministeriet må betale til metrobyggeriets støjofre.

Det kræver en sammenslutning af københavnere, der har det til fælles, at de har boet op ad byens larmende metrobyggepladser. De har skullet bo med buldrende maskiner, der har været i drift døgnet rundt på byggepladserne for den kommende metrocityring.

Det har været en heftig omgang, hvor lydtrykket har været højt: Op til 82 decibel i dagtimerne og mere end 60 decibel om natten. Det er vel at mærke en støj, de har skullet leve med i flere år.

De stævner nu ministeriet for at få forhøjet erstatningerne for den belastning, støjen har påført dem.

Søvnfrie nætter

En af dem, der måtte leve med følgerne af den konstante larm, er Peter With Nielsen. Hans hjem, en lejlighed i Hillerødgade, ligger lige over for ind- og udkørslen til metrobyggepladsen i Nørrebroparken.

I december 2012 blev freden brudt, da byggeriet og de tunge maskiner rykkede ind lige på den anden side af gaden. Han lægger ikke skjul på, at det har været en overordentlig drøj omgang at bo i den konstante larm og buldren:

»Det har i perioder været et helvede. Siden de gik i gang med døgnarbejdet har jeg været gennem lange perioder, hvor jeg ikke kan huske at have sovet igennem, og hvor jeg er blevet vækket utallige gange næsten hver nat«.

Advokat: Utilstrækkelige støjmålinger

Han er en af de mange støjramte metronaboer, som advokat Charlotte Castenschiold repræsenterer på vegne af Foreningen Metrostøj.

Man går meget tæt på at ekspropriere boligerne. De her gener kommer helt ind i folks hjem.

Ministeriet har åbnet for ekstrakompensationer til naboerne. Men det er ifølge advokaten en lappeløsning, der bygger på et efter sagsøgernes mening »reelt værdiløst« støjmåleprogram, som ikke i tilstrækkelig grad har beskyttet naboerne mod larmen.

»På metrobyggerier i udlandet kan det godt lade sig gøre at etablere effektive støjmåleprogrammer«, påpeger hun.

Kræver flere og større erstatninger

Stævningen indebærer, at foreningen vil kræve erstatning til de støjramte københavnere, hvis boliger lå uden for de såkaldte støjudbredelsesområder. Der er givet erstatninger til beboere inden i områderne, men støjkortene, som er benyttet til at afgøre, om der skulle betales, har været misvisende, mener foreningens advokat.

Hvad angår dem, der har fået udbetalt erstatninger, så har loven om metrobyggeriet lagt et loft over den støj, der skulle udløse erstatning. Det loft har betydet, at erstatninger for de hårdest ramte beboere ikke har været fuldt ud dækkende, hvis støjen ved deres hjem har oversteget loftet.

Dermed kan Transportministeriet også komme til at blive mødt af et søgsmål vedrørende det i forhold til den reelle støjbelastnings mangelfulde erstatningsniveau fra den del af naboerne.

Politikere tillod generne at komme ind i stuerne

Per Folkver
Foto: Per Folkver

Metrobyggepladserne har flere steder ligget klods op af beboelsesejendomme. Her ses byggepladsen ved Marmorkirken.

Metroselskabet - en privat virksomhed, der ejes af det offentlige - kan efter loven ikke betale ud over de støjgrænser, der er fastsat, og dermed ikke for det lydtryk, der ligger højere end grænserne.

»Hvis det er lovgivningens skyld, så må det være lovgiver, der står som ansvarlig. Derfor kan det give et erstatningssøgsmål mod ministeriet«, forklarer Charlotte Castenschiold.

Hun vil på klienternes vegne søge at opnå en erstatning for støjen, som svarer til den påvirkning, der rent faktisk er sket:

»Jeg vil bruge udtrykket en fuldstændig erstatning. Man går meget tæt på at ekspropriere boligerne. De her gener kommer helt ind i folks hjem. Folk har ikke kunnet sove i soveværelser. Det har ramt deres udnyttelse af deres egne boliger«.

Køkken måtte fungere som soveværelse

For Peter With Nielsen betød støjen, at han ikke kunne opholde sig i stuen eller værelset på grund af lydtrykket. Og i de små timer måtte han forsøge at finde lidt hvile bagest i boligen:

»Jeg har sovet på en madras i køkkenet, som er det eneste rum i lejligheden, der vender væk fra byggepladsen ind mod gården«.

Han er blandt andet blevet holdt vågen eller vækket af lastbiler, der har kørt med jord og byggematerialer - også om natten.

Hvad har det betydet for dig?

»Det har påvirket min hverdag og mit humør. Der har været mange og lange  perioder, hvor jeg har været uoplagt«.

Har du overvejet at flytte?

»Ja. Havde jeg haft økonomisk mulighed for det, var jeg flyttet væk. Jeg ville virkelig gerne være genhuset et sted hvor jeg kunne sove om natten«.

Erstatning stod ikke mål med støjpåvirkningen

Han er en af de beboere, der har fået en erstatning for støjplagen. Men det er en af de erstatninger, som Transportministeriet ifølge søgsmålet skal forhøje. For Peter With Nielsen var en af dem, der ikke blev kompenseret fuldt ud for den støjpåvirkning, byggeriet medførte i hans hjem.

Annonce

»Erstatningen var i den næstlaveste kategori, som langtfra ville række til en genhusning. Men vi blev ikke kompenseret for det støjniveau, vi blev udsat for«, siger han.

Jeg mener, at borgerne er blevet kørt over af en magtfuldkommenhed, som er helt uden sidestykke.

En af de ting, der har vakt hans harme, er forudsigelserne af den støj, beboerne ville blive ofre for. Der var lavet et kort fra et anerkendt rådgivende ingerniørselskab, Grontmij, som viste, hvor store områder, støjen ville ramme. Men det blev slet ikke benyttet, da der skulle tages stilling til kompensationen til de omkringboende.

»Da særloven trådte i kraft, regnede vi med, at allerede eksisterende støjudbreddelseskort ville danne grundlag for erstatningen. Men Metroselskabet og Transportministeriet fik udarbejdet nye kort, som på magisk vis viste, at nøjagtig samme fase i byggeriet kunne gennemføres ved langt lavere støjniveau«.

»Støjudbreddelseskortet fra den supplerende vvm (miljøvurderingsrapport, red.)er fuldstændig uden hold i virkeligheden, for væsentlige støjkilder, blandt andet lastbiltransporten i nattetimerne, er udeladt. Det stemmer slet ikke overens med virkeligheden. Det kort er på ingen måde retvisende«.

TEST

Kilde: Politiken

Hensynet til borgerne fejet til side

Hele forløbet har efter Nørrebro-beboerens mening understreget, hvordan hensynet til de lokale omkring byggepladserne er blevet fejet til side af myndighderne, da Metrocityringen blev besluttet.

»Det har aldrig handlet om penge. Men om, at  jeg gerne ville have været genhuset. Nu er blevet principielt. Jeg mener, at borgerne er blevet kørt over af en magtfuldkommenhed, som er helt uden sidestykke. Jeg er indigneret over den måde, byggepladsens naboer er blevet tromlet af systemet«.

Advokat Charlotte Castenschiold venter, at stævningen mod Transportministeriet sendes af sted inden for de kommende 14 dages tid.

Simon Fals
Foto: Simon Fals

Tunge entreprenørmaskiner ud for en etageejendom på Aksel Møllers Have på Frederiksberg.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts