Ikke siden 1939 er der bygget så mange boliger i København som sidste år. Her er det på Sundkaj i Nordhavn, der bygges nyt.  
Foto: Andreas Haubjerg

Ikke siden 1939 er der bygget så mange boliger i København som sidste år. Her er det på Sundkaj i Nordhavn, der bygges nyt.  

København

Frank Jensen om københavnsk byggeboom: Vi skal blive ved med at bygge mange boliger

Der blev – næsten – sat københavnsk rekord for boligbyggeri i 2018. Og tempoet skal holdes, mener overborgmesteren.

København

Ikke siden 1939 er der bygget så mange nye boliger i København som sidste år.

6.660 boliger lyder opgørelsen fra kommunens økonomiforvaltning på – en stigning på 1.600 i forhold til 2017. Og mere end en seksdobling, hvis vi går fem år tilbage til 2013. Rekorden fra 1939 er på 7.006 nye boliger.

Københavns overborgmester Frank Jensen (A) hilser den udvikling varmt velkommen. For hovedstaden vokser med 10.000 nye indbyggere om året, og det vil den ifølge prognoserne blive ved med en del år endnu.

»Efterspørgslen på boliger er stor. Og hvis ikke vi sørger for, at der bliver bygget mange nye, ender det med, at boligpriserne i København går fuldstændig amok. Så presser man mennesker med den mindre pengepung ud af København. De vil ikke kunne bo der, hvor de arbejder eller tager deres uddannelse. De mange nye boliger betyder, at vi kan holde prisstigningerne på et langt lavere niveau, end hvis der ikke blev bygget så meget nyt«, siger Frank Jensen.

Af de boliger, som blev bygget sidste år, er de 3.776 private udlejningsboliger, mens 439 er almene boliger.

Du siger, at fordi der er bygget meget, kan man holde ’prisstigningerne’ på et lavt niveau. Men selv om stigningerne er holdt i ave, er huslejeniveauet i det nye private boligbyggeri stadig langt højere, end mange har råd til. Det er vel også et problem?

»Ja. Og for mig som socialdemokratisk overborgmester er den vigtigste opgave at sikre, at der er plads til alle. Derfor tager vi alle midler i brug for at bygge almene boliger, som er til at betale for folk med almindelige lønninger og studerende – og for udsatte borgere. Jeg er superglad for bestemmelsen om, at vi i forbindelse med nye lokalplaner kan forlange, at 25 procent af de boliger, der bliver bygget, skal være almene. Det har jeg tænkt mig at bruge alle steder, hvor det er muligt«.

Nu kommer de almene boliger

Men kun 439 nye almene boliger sidste år ... hvornår vil 25 procents-bestemmelsen for alvor slå igennem?

De almene boliger kommer nu

»De er på vej. De almene boliger kommer nu. Bestemmelsen kommer til at få meget større effekt i 2019 og ’20 og i årene fremover, end den har haft indtil nu. Vi skal blive ved med at bruge bestemmelsen, og når vi senere på året skal vedtage en ny kommuneplan, skal vi tilrettelægge en udvikling, hvor hver fjerde nye bolig hvert år bliver en almen«.

Du lægger op til, at den høje takt i nybyggeriet skal fortsætte. Hvad vil du sige til de københavnere, som allerede nu synes, at der er for mange cykler på cykelstierne, at metroen overbelastet – at vi i det hele taget allerede nu er for mange københavnere?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg vil sige, at vi skal blive ved med at følge med, både med udbygning af cykelstier og med at sætte flere metrotog ind. Vi skal blive ved med at følge med. Hvis vi, der bor i København i dag, synes, at vi har vores på det tørre, vi bor her allerede, og vi vil gerne stoppe udviklingen af nye boliger – jamen, så presses priserne på boligmarkedet bare højere og højere op, og så ender vi det forkerte sted. Så bliver København til sidst kun for velhavere. De 25 procents alment byggeri, vi kan forlange, er jo 25 procent af det, der faktisk bliver bygget. Så hvis ikke der bliver bygget ret meget, bliver der heller ikke bygget ret meget alment«.

Kritikere af den høje takt i boligbyggeriet peger på, at København jo ikke er en ø, men en del af Storkøbenhavn. Og at det ville være langt mere fornuftigt, hvis en større del af væksten foregik i omegnskommunerne, hvor der mange steder er god plads. Og stadig noget, der minder om cykelafstand til centrum af København. Hvad vil du sige til dem?

»Det er fuldstændig rigtigt, at vi er et sammenhængende boligmarked i hovedstaden. Det er også rigtigt, at der er behov for at bygge flere boliger i omegnskommunerne, og de vokser også. Så det er ikke enten eller, det er både og. Hvis vi tillod os den luksus at sige, at nu må det være omegnskommunerne, der tager hele presset, så ved jeg godt, hvem der bliver presset ud af København i takt med, at boligpriserne eksploderer. Så er det, du får gentrificeringen, så der til sidst kun bor velhavere i centrum. Så der skal bygges alment i København«.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce