Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ikke siden 1939 er der bygget så mange boliger i København som sidste år. Her er det på Sundkaj i Nordhavn, der bygges nyt.  
Foto: Andreas Haubjerg

Ikke siden 1939 er der bygget så mange boliger i København som sidste år. Her er det på Sundkaj i Nordhavn, der bygges nyt.  

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frank Jensen om københavnsk byggeboom: Vi skal blive ved med at bygge mange boliger

Der blev – næsten – sat københavnsk rekord for boligbyggeri i 2018. Og tempoet skal holdes, mener overborgmesteren.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ikke siden 1939 er der bygget så mange nye boliger i København som sidste år.

6.660 boliger lyder opgørelsen fra kommunens økonomiforvaltning på – en stigning på 1.600 i forhold til 2017. Og mere end en seksdobling, hvis vi går fem år tilbage til 2013. Rekorden fra 1939 er på 7.006 nye boliger.

Københavns overborgmester Frank Jensen (A) hilser den udvikling varmt velkommen. For hovedstaden vokser med 10.000 nye indbyggere om året, og det vil den ifølge prognoserne blive ved med en del år endnu.

»Efterspørgslen på boliger er stor. Og hvis ikke vi sørger for, at der bliver bygget mange nye, ender det med, at boligpriserne i København går fuldstændig amok. Så presser man mennesker med den mindre pengepung ud af København. De vil ikke kunne bo der, hvor de arbejder eller tager deres uddannelse. De mange nye boliger betyder, at vi kan holde prisstigningerne på et langt lavere niveau, end hvis der ikke blev bygget så meget nyt«, siger Frank Jensen.

Af de boliger, som blev bygget sidste år, er de 3.776 private udlejningsboliger, mens 439 er almene boliger.

Du siger, at fordi der er bygget meget, kan man holde ’prisstigningerne’ på et lavt niveau. Men selv om stigningerne er holdt i ave, er huslejeniveauet i det nye private boligbyggeri stadig langt højere, end mange har råd til. Det er vel også et problem?

»Ja. Og for mig som socialdemokratisk overborgmester er den vigtigste opgave at sikre, at der er plads til alle. Derfor tager vi alle midler i brug for at bygge almene boliger, som er til at betale for folk med almindelige lønninger og studerende – og for udsatte borgere. Jeg er superglad for bestemmelsen om, at vi i forbindelse med nye lokalplaner kan forlange, at 25 procent af de boliger, der bliver bygget, skal være almene. Det har jeg tænkt mig at bruge alle steder, hvor det er muligt«.

Nu kommer de almene boliger

Men kun 439 nye almene boliger sidste år ... hvornår vil 25 procents-bestemmelsen for alvor slå igennem?

De almene boliger kommer nu

»De er på vej. De almene boliger kommer nu. Bestemmelsen kommer til at få meget større effekt i 2019 og ’20 og i årene fremover, end den har haft indtil nu. Vi skal blive ved med at bruge bestemmelsen, og når vi senere på året skal vedtage en ny kommuneplan, skal vi tilrettelægge en udvikling, hvor hver fjerde nye bolig hvert år bliver en almen«.

Du lægger op til, at den høje takt i nybyggeriet skal fortsætte. Hvad vil du sige til de københavnere, som allerede nu synes, at der er for mange cykler på cykelstierne, at metroen overbelastet – at vi i det hele taget allerede nu er for mange københavnere?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg vil sige, at vi skal blive ved med at følge med, både med udbygning af cykelstier og med at sætte flere metrotog ind. Vi skal blive ved med at følge med. Hvis vi, der bor i København i dag, synes, at vi har vores på det tørre, vi bor her allerede, og vi vil gerne stoppe udviklingen af nye boliger – jamen, så presses priserne på boligmarkedet bare højere og højere op, og så ender vi det forkerte sted. Så bliver København til sidst kun for velhavere. De 25 procents alment byggeri, vi kan forlange, er jo 25 procent af det, der faktisk bliver bygget. Så hvis ikke der bliver bygget ret meget, bliver der heller ikke bygget ret meget alment«.

Kritikere af den høje takt i boligbyggeriet peger på, at København jo ikke er en ø, men en del af Storkøbenhavn. Og at det ville være langt mere fornuftigt, hvis en større del af væksten foregik i omegnskommunerne, hvor der mange steder er god plads. Og stadig noget, der minder om cykelafstand til centrum af København. Hvad vil du sige til dem?

»Det er fuldstændig rigtigt, at vi er et sammenhængende boligmarked i hovedstaden. Det er også rigtigt, at der er behov for at bygge flere boliger i omegnskommunerne, og de vokser også. Så det er ikke enten eller, det er både og. Hvis vi tillod os den luksus at sige, at nu må det være omegnskommunerne, der tager hele presset, så ved jeg godt, hvem der bliver presset ud af København i takt med, at boligpriserne eksploderer. Så er det, du får gentrificeringen, så der til sidst kun bor velhavere i centrum. Så der skal bygges alment i København«.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden