Rikke Munkholm, 34 år, folkeskolelærer
»Jeg har været med min familie hele vejen rundt med Cityringen i dag. Nu har vi boet op ad metrobyggeriets grønne mure i så mange år, så vi var spændte på at se, hvad der foregår under jorden. Min søn på 6 år var især begejstret for at skulle prøve den nye metro. Det var rigtig sjovt, synes han. Vi fik pladser helt bagest, så vi havde et godt udsyn. Vi kunne se lidt af de forskellige stationer og deres forskellige farver. Nu må vi se, hvor meget vi får brugt Cityringen fremover. Pludselig kan vi jo nemt komme en masse steder hen, vi ikke plejede at kunne. Det skal vi lige huske os selv på – især når det regner«.
Frederik Schack, 22 år, arkæologistuderende
»Min veninde og jeg er taget på sightseeing i vores egen by her til aften. Vi har taget nogle øl under armen, og så står vi af på hvert stop i Cityringen for at se, hvordan der ser ud. Det bliver en hyggelig aften. Jeg tror, at det er en god måde både at se de nye stationer og komme lidt rundt i København på. Fremover kommer jeg ikke til at bruge metroen så meget. Jeg cykler mest rundt. Det bliver nok mest, når jeg skal i byen, at jeg tager metro. Jeg vil ikke cykle hjem, når jeg har drukket alkohol. I sådan nogle situationer er det jo dejligt, at man nu kan komme nemt frem og tilbage med metroen«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind