0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flere beboere smittet med indisk coronavariant i københavnsk bydel

Styrelsen for Patientsikkerhed har iværksat en intensiv smitteopspring i området og opfordrer alle beboere til at blive testet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
København

Et område med 264 husstande i Københavns Nordvestkvarter er blevet sat under lup af sundhedsmyndighederne.

Det skyldes, at beboere i enkelte husstande er blevet smittet med den særlige indiske coronavariant, B1617, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til TV 2 Lorry.

Bente Møller, der er enhedschef og overlæge hos styrelsen, oplyser, at smitten er fundet blandt nogle få familier.

»Det er en ny variant, man stadig er ved at undersøge. Vi har ikke en forventning om, at den er mere alvorlig end andre varianter, men vi ved stadig ikke, hvor meget mere smitsom den er, og hvor følsom den er på vaccinerne. Vi kan jo se, at der er et voldsomt udbrud i Indien lige nu, så derfor kan man jo være bekymret for det«, siger Bente Møller til TV 2 Lorry.

Intensiv smitteopsporing i nærområdet

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu iværksat intensiv smitteopsporing i nærområdet, hvor styrelsens medarbejdere går fra dør til dør og informerer beboerne om situationen og opfordrer til test.

»Netop fordi varianten er ny, er vi ekstra opmærksomme på ikke at få den ind i Danmark, og derfor gør vi også en ekstra indsats. Det vigtige er at få afdækket, om der er flere smittede«, siger Bente Møller.

Det er ikke første gang, at der er fundet smitte med den indiske coronavariant i Danmark. Den 24. april var der ifølge Statens Serum Institut registreret 29 tilfælde af B1617 i Danmark.