Det vakte opsigt, da Christiania sidste år sagde ja til at give plads til at opføre 15.000 kvadratmeter alment boligbyggeri. Men nu kan det hele ende med, at boligerne slet ikke kommer til at ligge på Christiania.
Det står klart forud for et fællesmøde søndag, hvor christianitterne for alvor tager hul på diskussionen om, hvordan aftalen med staten om de almene boliger skal realiseres.


























