Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Enhedslistens Pernille Skipper ankommer til regeringsforhandlinger med Socialdemokratiet på Christiansborg i København, lørdag den 8. juni 2019.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enhedslisten vil have klimaplan inden for et år: »Hvis man vil være en grøn stormagt, så skal vi opfylde Paris-aftalens forpligtelser«

Enhedslisten kræver ret hurtigt at få lagt de lange linjer for at nedbringe CO2-udslippet i landbruget.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Enhedslisten har store forventninger til den kommende regerings grønne politik.

Partiet er lørdag mødt op til forhandlinger med Socialdemokratiet med et krav om, at der inden for det første år af den nye regerings levetid skal laves en klimahandlingsplan.

Planen skal udstikke rammerne for, hvordan man vil reducere udledningen af drivhusgasser fra transportsektoren, landbruget og boliger.

Og partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, forventer, at der skal leveres på de grønne ambitioner.

»Hvis man vil være en grøn stormagt, så skal vi opfylde Paris-aftalens forpligtelser«.

»Vi kommer ikke med en seddel, hvor det er alt eller intet. Sådan forhandler man ikke«.

»Men en bindende klimalov med 70 procents reduktion er ufravigeligt, hvis vi skal leve op til valgresultatet og det mandat, vi har fået«, siger hun.

Vil ikke fjerne grøn check

Mens støttepartierne i rød blok er enige om, at der skal ske en reduktion i CO2-udledningen på 70 procent, så er der mindre enighed om, hvordan pengene skal skaffes.

SF vil have grøn topskat, mens De Radikale har foreslået at øge arbejdsudbuddet ved at få mere udenlandsk arbejdskraft og skære i den grønne check, der tilfalder alle danskere.

Den grønne check er et indkomstreguleret fradrag, der tilfalder alle danskere.

»Det er ikke noget, vi kan være med til. Fjerner man den grønne check, så tager man penge direkte op af lommen på folkepensionister, studerende og dem, der har allermindst i vores samfund«.

»Det er et af de dårligste forslag til, hvordan man finansierer den grønne omstilling, jeg længe har hørt«, siger Pernille Skipper og fortsætter:

»For os er det helt bydende, at den grønne omstilling sker socialt retfærdigt«.

Enhedslisten er med på en grøn topskat, men vil også kigge på blandt andet afgifter på brug af veje, hvilket skal fremme mindre biltrafik og mere offentlig transport.

Oven på sin time med Mette Frederiksen sagde Pernille Skipper:

»Vi har snakket og drukket en masse kaffe. Vi er kommet langt omkring, men vi er ikke blevet enige«.

»Alle skal selvfølgeligt bøje sig mod hinanden, og vi har ikke været derinde uden forhandlingsvilje. Vi er fire partier, der alle sammen skal kunne se os selv i det«.

»Men hvis jeg fortalte jer, hvor jeg er villig til at give mig, så ville jeg være meget dårlig til mit job«.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden