0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kredsformand tror på Kofods fremtid

Kredsformanden på Bornholm tilgiver Jeppe Kofod. Han er ikke den første mand, der taber hovedet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JENS DRESLING
Foto: JENS DRESLING

Jeppe Kofod før et møde i Udenrigspolitisk Nævn i 2006. Han bør kunne fortsætte sin karriere, mener hans kredsformand på Bornholm.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En dybt beklagelig dumhed begået af en ung politiker - men ikke en utilgivelig fejltagelse.

Sådan betegner Jeppe Kofods kredsformand på Bornholm, Anette Stæhr, episoden med den bornholmske politiker, der har haft sex med en 15-årig pige på et DSU-seminar i påsken, hvor han selv var oplægsholder.

»Det er utrolig beklageligt, det, der er sket. Jeg kender Jeppe godt, og jeg synes, at det er en dum situation, han har bragt sig i, men han er jo en ung politiker og har hverken kone eller børn. Han har tabt hovedet et sted, hvor der var liv og glade dage, og det er han ikke den første mand, der gør«, siger Anette Stæhr.

Ikke diskvalifikationsgrund
Anette Stæhr fik en mail fra Jeppe Kofod i morges, hvor han oplyste om episoden og, at han vil trække sig fra sin post som udenrigsordfører og samtlige andre udvalgsposter. Han skrev desuden, at han ikke »ikke umiddelbart var klar over, at pigen kun var 15 år«.

Anette Stæhr kan godt forstå, hvis de bornholmske vælgere er skuffede over Jeppe Kofods manglende dømmekraft, men hun mener ikke, at det bør diskvalificere ham i dansk politik.

»Jeg kan godt forstå, hvis folk er skuffede og mener, at han burde have været sin stilling mere bevidst, men jeg mener også, at man skal kunne tilgive. Jeppe har fået sig en alvorlig lærestreg, og jeg ved, at han angrer og er meget ked af det, der er sket, men han er stadigvæk en dygtig politiker, og jeg synes ikke, at det her skal ikke ødelægge hans politiske karriere«, siger Anette Stæhr.

Kraftig reaktion
Socialdemokraternes gruppeformand Carsten Hansen har taget skarpt afstand fra Jeppe Kofods opførsel, som han kalder »utilgivelig«, og han mener, at det er rigtigt af ham »nøje at overveje sin politiske fremtid«.

Anette Stæhr synes, at partiledelsens reaktion er meget kraftig.

»Jeg synes, at det er en meget hård reaktion fra partiledelsen«, siger hun, men vil ikke udtale sig om, hvad hun mener, man burde have gjort i stedet.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Madsen & Magten