Stolt minister: Nu er starthjælpen afskaffet

Et flertal i Folketinget har afskaffet den lave starthjælp og loftet over kontanthjælp.

Politik

Den omstridte lave starthjælp til udlændinge er stemt væk af et flertal i Folketinget. Den forsvinder fra nytår, hvorefter modtagerne kan søge kontanthjælp.

Samtidig har et flertal på 58 ja-stemmer mod 52 nej-stemmer i Folketinget afskaffet det ligeledes omstridte loft over kontanthjælp.

Den borgerlige opposition stemte imod afskaffelsen af starthjælp og kontanthjælpsloft.

Flygtninge og andre udlændinge især ramt af starthjælp Regeringen af Socialdemokraterne, de radikale og SF glæder sig til gengæld over, at de nu har afskaffet, hvad de kalder fattigdomsydelserne.

»Vi er stolte af, at vi i dag vedtager at afskaffe de lave sociale ydelser, som ikke i tilstrækkelig har skaffet mennesker i arbejde, men derimod skabt et fattigdomsproblem i Danmark«, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

Starthjælpen, som er omkring det halve at kontanthjælp, har især haft betydning for flygtninge og andre udlændinge, som kom til Danmark.

Den ramte imidlertid også danskere, som havde været mange år i udlandet og ikke kunne finde arbejde, når de vendte hjem.

Voldsom debat om 'fattige' Carina
Kontanthjælpen er blevet voldsomt debatteret den seneste tid. SF'eren Özlem Cekic kom slemt galt af sted, da hun præsenterede den enlige mor Carina som fattig.

Carina får imidlertid udbetalt næsten 16.000 kroner om måneden og har 5.000 kroner til rådighed, når alle udgifter er betalt, herunder cigaretter.

Cekic præsenterede Carina for Joachim B. Olsen (LA). Han afviser, at der er fattigdom i Danmark.

Joachim B.: Du kan spare ved at bage selv

Joachim B. Olsen blev til gengæld kritiseret for udtalelser i tv-programmet Clement Søndag.

»Når du ikke er i arbejde, så har du nogle muligheder, som andre ikke har. Du har tid, så du kan indrette dit liv, så du kan spare penge ved at bage selv - og det synes jeg da, er ganske rimeligt«, sagde Joachim B. Olsen.

Ifølge Rockwoolfonden får en enlig kvinde på starthjælp knap 100 kroner om dagen til mad, tøj og andet.

FACEBOOK

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce