Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debat. 2. behandling af regeringens lovforslag om integrationsydelse skabte debat i folketingssalen. Partier i rød blok rettede stærk kritik.
Foto: JENS DRESLING

Debat. 2. behandling af regeringens lovforslag om integrationsydelse skabte debat i folketingssalen. Partier i rød blok rettede stærk kritik.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Inger Støjberg i modvind: »Det er en hån at kalde det en integrationsydelse«

Venstres lovforslag om integrationsydelse møder hård kritik i folketingssalen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Integrationsydelsen har ikke noget at gøre med integration. Det siger Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF i folketingssalen.

Anledningen er 2. behandling af Venstres omdiskuterede lovforslag om lavere integrationsydelse. Ikke overraskende skabte forslaget debat - og især ordførere fra partier i rød blok tog ordet og rettede blandt andet skarp kritik af regeringens 'hastebehandling' af førstebehandlingen af lovforslaget tidligere på sommeren, som høringssvar ikke nåede at kommentere på.

Det er en hån at kalde det en integrationsydelse, og derfor stemmer vi imod det

»Jeg har været præst i 35 år og troet på mirakler. Det gør jeg også nu, for ved førstebehandlingen var der ikke tid til høringssvar, men det er der kommet siden«, siger Alternativets udlændinge- og integrationsordfører Ulla Sandbæk.

»Og høringssvarene sætter spørgsmålstegn ved, at den lavere ydelse betyder, at flere flygtninge kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg savner også dokumentation fra regeringen, der stort set er imod alle de høringssvar«.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen er enig:

»Hele regeringens argumentation er, at det skal få flere i beskæftigelse. Men jeg har ikke kunnet få regeringen til at pege på forskning«, siger hun.

Hun fremhæver i stedet, at eksperter til Politiken har sagt, at den lave ydelse kan øge radikalisering.

»Integrationsproblemer går ud over os alle sammen. Hvis man på nogen måde er interesseret i god integration og er imod kriminalitet, så er det tudetosset at stemme for det her lovforslag«, siger hun.

Radikale og SF: Ydelsen skaber ikke integration

Helt enig er integrationsordfører hos de radikale Sofie Carsten Nielsen.

»Den her ydelse handler ikke om integration. Det handler om at undgå den og marginalisere de mennesker, det her handler om«, siger hun og tilføjer:

»Det er en hån at kalde det en integrationsydelse, og derfor stemmer vi imod det«.

Det gør SF også, siger integrationsordfører Jacob Mark.

»Vi mener ikke, at det er en integrationsydelse«, siger han og argumenterer for, at det vil skabe fattigdom, ringere mulighed for at lære dansk og betyde, at flygtninge ikke har råd til at betale deres boliger.

»For mig at se er det en ekslusionsydelse«.

Venstre og Dansk Folkeparti blander sig kort i debatten

Et par af ordførerne fra det borgerlige flertal melder sig i debatten. En af dem er udlændinge- og integrationsordfører hos Dansk Folkeparti, Martin Henriksen.

»Hvorfor synes Enhedslisten, at det er urimeligt, at flygtninge skal gøre sig umage for at få noget ud af deres tilværelse i Danmark?« spørger han Johanne Schmidt-Nielsen, efter at hun, ligesom SF, har peget på, at de lavere ydelser vil betyde fattigdom og dårligere integration.

Marcus Knuth, der er udlændinge- og integrationsordfører hos Venstre stiller også et spørgsmål:

»Er vi ikke enige om, at det fremmer integrationen, at man kommer i arbejde?« spørger han Alternativets udlændinge- og integrationsordfører Ulla Sandbæk.

»Nu tror regeringen vel ikke, at det er hundrede procent af flygtninge, der kommer ud på arbejdsmarkedet. Hvad har man tænkt sig at gøre for dem, som ikke gør og de børn, som kommer til at leve i fattigdom?« spørger hun igen - uden et svar.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lovforslag har mødt hård kritik hele sommeren

Siden den nye regering tidligere på sommeren fremlagde forslaget om at sætte ydelsen ned fra kontanthjælpsniveau til det, der svarer til SU-sats, har integrationsminister Inger Støjberg befundet sig i en storm af kritik fra oppositionen og organisationer.

Det tog til, efter Politiken skrev, at ydelsen bliver endnu lavere, end ministeriet havde først beregnet, for flygtningefamilier i de første to år, de bor i landet, fordi de ikke får adgang til den fulde børnecheck.

I går kunne Jyllands-Posten så berette, at det borgerlige flertal også vil lægge et låg på den 'særlige støtte' til flygtninges høje boligudgifter. En støtteordning integrationsministeren selv har fremhævet, når hun forsvarer de lave ydelser til flygtninge.

Senest i tirsdags sagde ministeren i et samråd: »Det bliver der ikke ændret på. Den mulighed har man stadigvæk«.

Inger Støjberg kommenterer ikke på lovforslaget i folketingssalen i dag.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden