De fylder en del i landskabet. Statskundskaberne. Både i politikkens verden og i statens store maskinrum – forvaltningen.
Kigger vi på den seneste dimittendundersøgelse fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (KU), fremgår det, at knap 40 procent af alle færdiguddannede kandidater havner i jobs inden for stat, kommuner og regioner. Oven i hatten kommer alle dem, der finder arbejde i organisationer og virksomheder, som dagligt interagerer med stats- og forvaltningsapparatet.
Kort sagt søger statskundskabere i høj grad mod det danske embedsmandsland. Læg så dertil, at næsten hver femte af alle folketingsmedlemmer var statskundskabsstuderende eller færdiguddannede cand.scient.pol'ere i sidste valgperiode.
Det er ikke for ingenting, at statskundskabsstudiet er blevet kaldt en »politikerfabrik«, og at det aktuelle folkemøde på Bornholm af nogle bliver kaldt for »Djøfstortion«.
Statskundskaberne breder sig. Men hvad kendetegner denne gruppe? Hvad stemmer de? Hvor politisk aktive er de? Og hvor selvfede er de egentlig? Det har vi set lidt nærmere på.
Siden 2010 er der hvert år blevet foretaget en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt statskundskabsstuderende på KU. Her har alle studerende på andet studieår skullet svare på spørgsmål, der vedrører alt fra partivalg til foreningsmedlemskab og selvopfattelse.
Mange af disse spørgsmål er i samme periode blevet stillet til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Det giver os mulighed for at tegne et fyndigt portræt af en del af den kommende politiker- og embedsstand – og sammenligne den med landets øvrige borgere.
Rød blok dominerer
Kaster vi et blik på, hvordan de statskundskabsstuderende fordeler sig mellem rød og blå blok, er mønstret klart: De er markant overrepræsenterede i rød blok. Den gennemsnitlige fordeling for de seneste seks årgange viser, at hele 85 procent stemmer på rød blok, mens de resterende 15 procent foretrækker blå blok.
Denne stemmefordeling er bemærkelsesværdig stabil på tværs af årgangene, og blå blok kommer på intet tidspunkt til at kunne mønstre mere end pauvre 21 procent af stemmerne. Stod det til statskundskabsstuderende, ville Lars Løkke og resten af Venstre altså være meget langt fra ministertaburetterne. Man kommer derfor ikke uden om, at de studerende på statskundskab generelt er væsentligt mere venstreorienterede end befolkningen.
50 nuancer af magenta
Lad os fortsat lege med tanken om, at statskundskabsstuderende alene fik lov til at svinge den politiske taktstok. Hvordan ville det partipolitiske landskab så se ud? Hvilke regeringskonstellationer kunne man forestille sig?
Hvis vi tager det sidste spørgsmål først, er svaret kort og godt, at det bliver meget svært at forestille sig en regeringskoalition, hvor Det Radikale Venstre ikke er det dominerende parti. Kækt sagt tegner der sig et billede af 50 nuancer af magentafarvede flertalsregeringer, når vi ser på stud.scient.pol.ernes foretrukne partivalg gennem årene.
