Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
KØBENHAVNS UNIVERSITET: Her ses hovedbygningen på Frue Plads. Statskundskaberne holder dog til i det gamle kommunehospital.
Foto: Mathias Christensen.

KØBENHAVNS UNIVERSITET: Her ses hovedbygningen på Frue Plads. Statskundskaberne holder dog til i det gamle kommunehospital.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikerfabrikken: Et portræt af fremtidens magthavere

Statskundskabsstuderende stemmer rødt, er politisk aktive og mangler ikke selvtillid. To stud.scient.pol’ere er dykket ned i flere års data om deres medstuderende og tegner her et portræt af din kommende embedsmand eller politiker.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De fylder en del i landskabet. Statskundskaberne. Både i politikkens verden og i statens store maskinrum – forvaltningen.

Kigger vi på den seneste dimittendundersøgelse fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (KU), fremgår det, at knap 40 procent af alle færdiguddannede kandidater havner i jobs inden for stat, kommuner og regioner. Oven i hatten kommer alle dem, der finder arbejde i organisationer og virksomheder, som dagligt interagerer med stats- og forvaltningsapparatet.

Kort sagt søger statskundskabere i høj grad mod det danske embedsmandsland. Læg så dertil, at næsten hver femte af alle folketingsmedlemmer var statskundskabsstuderende eller færdiguddannede cand.scient.pol'ere i sidste valgperiode.

Det er ikke for ingenting, at statskundskabsstudiet er blevet kaldt en »politikerfabrik«, og at det aktuelle folkemøde på Bornholm af nogle bliver kaldt for »Djøfstortion«.

Statskundskaberne breder sig. Men hvad kendetegner denne gruppe? Hvad stemmer de? Hvor politisk aktive er de? Og hvor selvfede er de egentlig? Det har vi set lidt nærmere på.

Siden 2010 er der hvert år blevet foretaget en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt statskundskabsstuderende på KU. Her har alle studerende på andet studieår skullet svare på spørgsmål, der vedrører alt fra partivalg til foreningsmedlemskab og selvopfattelse.

Mange af disse spørgsmål er i samme periode blevet stillet til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Det giver os mulighed for at tegne et fyndigt portræt af en del af den kommende politiker- og embedsstand – og sammenligne den med landets øvrige borgere.

Rød blok dominerer

Kaster vi et blik på, hvordan de statskundskabsstuderende fordeler sig mellem rød og blå blok, er mønstret klart: De er markant overrepræsenterede i rød blok. Den gennemsnitlige fordeling for de seneste seks årgange viser, at hele 85 procent stemmer på rød blok, mens de resterende 15 procent foretrækker blå blok.

Denne stemmefordeling er bemærkelsesværdig stabil på tværs af årgangene, og blå blok kommer på intet tidspunkt til at kunne mønstre mere end pauvre 21 procent af stemmerne. Stod det til statskundskabsstuderende, ville Lars Løkke og resten af Venstre altså være meget langt fra ministertaburetterne. Man kommer derfor ikke uden om, at de studerende på statskundskab generelt er væsentligt mere venstreorienterede end befolkningen.

50 nuancer af magenta

Lad os fortsat lege med tanken om, at statskundskabsstuderende alene fik lov til at svinge den politiske taktstok. Hvordan ville det partipolitiske landskab så se ud? Hvilke regeringskonstellationer kunne man forestille sig?

Hvis vi tager det sidste spørgsmål først, er svaret kort og godt, at det bliver meget svært at forestille sig en regeringskoalition, hvor Det Radikale Venstre ikke er det dominerende parti. Kækt sagt tegner der sig et billede af 50 nuancer af magentafarvede flertalsregeringer, når vi ser på stud.scient.pol.ernes foretrukne partivalg gennem årene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I kraft af deres store opbakning ville De Radikale kunne danne en flertalsregering med Socialdemokraterne i perioden 2010-2013, og i 2011, hvor opbakningen til R toppede, var partiet tæt på at have absolut flertal i sig selv.

Imidlertid er magtbalancen internt i rød blik langt fra stabil. Opbakningen til de enkelte partier varierer en hel del mellem de forskellige årgange. Fra 2014 ville resten af rød blok kunne mønstre flertal uden om De Radikale.

I øvrigt ser vi, at de grundlæggende politiske trends i befolkningen har slået igennem blandt statskundskaberne i løbet af årene. Mest iøjnefaldende er den markante nedtur, som SF oplevede i kølvandet på de famøse regeringsforhandlinger i det sorte tårn i 2011. Denne nedtur ses også klart i opbakningen til SF blandt stud.scient.pol.erne, hvor SF gik fra 22 procent i 2010 til 8 procent i 2013.

Politisk aktive og fagligt selvbevidste

Går man med en fornemmelse af, at statskundskabsstuderende er lidt gladere for at give sin mening til kende end de fleste, er man formentligt ikke helt galt afmarcheret. I hvert fald svarer knap hver femte stud.scient.pol., at han eller hun er medlem af et parti. Det er relativt cirka fem gange flere end i befolkningen. Set i det lys er det derfor heller ikke så mærkeligt, at mange senere søger mod Folketinget.

For at fuldende portrættet af den næste generation af cand.scient.pol’ere har vi undersøgt den udbredte fordom om, at statskundskabere har høje tanker om sig selv. Fordommen fik for nylig ny vind i sejlene, da en undersøgelse fra Schweiz viste, at statskundskabere var den gruppe studerende, der var mest tilbøjelige til at overvurdere deres egen paratviden. Og også i Danmark ejer statskundskabsstuderende generelt en god portion selvstillid.

Adspurgt om, hvordan de ville vurdere egne faglige evner over for deres medstuderende på statskundskabsstudiet, mener stort set alle stud.scient.pol.er (93,25 procent, når man fraregner »ved ikke«-svar), at de er lige så gode eller bedre end den gennemsnitlige statskundskaber (sidstnævnte 39,1 procent, når man fraregner »ved ikke«-svar). Men alle kan i sagens natur ikke være bedre end sidemanden. Den faglige selvtillid ikke ser derfor ikke ud til at fejle noget på studiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så skal vi her på falderebet summere vores fund op, kan følgende siges om den københavnske statskundskabsstuderende, man møder på sin vej:

Der er stor sandsynlighed for, at vedkommende stemmer rødt, er politisk aktiv og under sig selv en god portion selvtillid.

Eric Bonde og Philip Larsen er begge stud.scient.pol.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden