Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Med en trussel om at lukke Tyra-feltet i Nordsøen presser Mærsk på for lempeligere skatter på olie og gas i Nordsøen.
Foto: Finn Frandsen

Med en trussel om at lukke Tyra-feltet i Nordsøen presser Mærsk på for lempeligere skatter på olie og gas i Nordsøen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vismænd: Skatten i Nordsøen skal op – ikke ned

Regeringen kan være på vej til at lette skatten på olie og gas i Nordsøen. Det er en fejl, siger uafhængigt råd.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Netop som regeringen efter alt at dømme lægger op til at lempe beskatningen af olie og gas i Nordsøen, konkluderer formandskabet i Det Miljøøkonomiske Råd, at den bør gøre det stik modsatte.

I lyset af regeringens dramatiske forhandlinger med A. P. Møller – Mærsk og de andre selskaber i Dansk Undergrunds Consortium konstaterer de såkaldte vismænd i deres årlige rapport, at der er »fornyet opmærksomhed om skatteforholdene i Nordsøen«. Herpå konkluderer de, at der efter alt at dømme eksisterer »et betydeligt spillerum for højere beskatning i forhold til det nuværende niveau uden at ramme en urealistisk høj skattesats«.

»Der er basis for at øge beskatningen i Nordsøen, sådan at en større del af det ekstraordinære overskud fra produktion af olie og gas tilfalder statskassen«, siger vismand Lars Gårn Hansen, der er professor Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Når han sammen med de tre andre professorer i Det Miljøøkonomiske Råd anbefaler en højere beskatning, så sker det blandt andet med henvisning til, at Danmark har en relativ lav beskatning af det ekstraordinære overskud på naturressourcer som olie og gas, når omkostninger og normalafkast er trukket fra.

I 2001 foreslog eksperterne i kulbrinteudvalget, at den såkaldte ressourcerente burde være 84 procent, hvilket svarer til det nuværende niveau i Norge. Men den tilsvarende sats i Danmark på 'kun' 71 procent er med vismændenes egne ord »betydeligt lavere«.

»I Norge fungerer en højere beskatning af resurserenten i praksis. Dermed har vi også grund til at tro, at det vil kunne fungere i Danmark«, siger Lars Gårn Hansen.

Med den anbefaling kaster Det Miljøøkonomiske Råd sig ind i kernen af det dramatiske opgør om fremtiden for det danske olie-og gaseventyr i Nordsøen, der også handler om milliarder af kroner for statskassen.

Mærsk truer med at lukke felt

På opsigtsvækkende vis har A. P. Møller – Mærsk nemlig truet med at lukke for landets største olie- og gasfelt, Tyra, hvis ikke regeringen disker op med mere lempelige skattevilkår. Uden mere favorable vilkår kan selskabet ikke se nogen grund til at investere op mod 30 milliarder kroner i en genopbygning af Tyra-feltet, der står over for en lukning i oktober 2018, fordi platformen langsomt synker ned i undergrunden.

Ifølge Berlingske Business er parterne tæt på at lande en aftale med Mærsk og de andre selskaber i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der betyder, at selskaberne på to punkter kan slippe billigere i skat. Angiveligt er der lagt op til at øge muligheden for skattemæssige afskrivninger fra 15 til 20 procent og at øge det såkaldte kulbrintefradrag i en årrække fra 5 til 6,5 procent.

Der bliver ifølge Berlingske Business dog også lagt en ekstra skat ind i aftalen i tilfælde af en stigende oliepris. I dag er olieprisen på cirka 56 dollars pr.tønde. Men hvis den stiger til over 75 dollars, så skal producenterne betale en ekstra skat på 2,5 procent af deres overskud. Og stiger prisen over et år til mere end 85 dollars i gennemsnit, så skal producenterne betale 5 procent i ekstra skat.

Foruden en investering i milliardklassen har Mærsk tidligere givet udtryk for, at 10 års yderligere forbrug af olie og gas vil skabe i omegnen af 4.000 arbejdspladser. Men fra et samfundsøkonomiske perspektiv er det ikke et argument for lavere skatter, konkluderer Det Miljøøkonomiske Råd. Ifølge rådet »bør man ikke generelt give udvindingsvirksomhederne mere favorable vilkår, selv om dette kunne medføre større aktivitet i Nordsøen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tværtimod vil det reducere samfundets samlede velstand, hvis man via subsidier forsøger at stimulere udvindingsaktiviteter i Nordsøen, der ikke er rentable i sig selv«, skriver rådet i dets rapport.

Hvis en forretning viser tegn på, at den ikke er rentabel, så er spørgsmålet, om det er værd at bruge mere krudt på den

Vismand Lars Gårn Hansen vil ikke udtale sig om en ny aftale mellem Finansministeriet og DUC, så længe der ikke foreligger en endelig version. Men på det generelle plan forklarer han, at øget aktivitet i for eksempel Nordsøen lægger beslag på milliarder og hænder, der kunne være brugt bedre steder i samfundsøkonomien.

»Hvis en forretning viser tegn på, at den ikke er rentabel, så er spørgsmålet, om det er værd at bruge mere krudt på den«, siger han og forklarer, at det samme princip gælder skattelettelser:

»Hvis man skal lette skatten på erhvervslivet, er en generel lettelse for alle typer af virksomheder bedre for samfundsøkonomien end en selektiv lettelse, der stiller dele af erhvervslivet bedre end andre«.

Regeringen er tavs

Finansminister Kristian Jensen (V) har ingen kommentarer, så længe forhandlingerne pågår. Skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) siger, at vismændenes rapport underbygger hendes skepsis.

»Hvis man skal lave nogle ændringer, så skal det ikke samlet set være en skattelettelse«, siger hun og bakkes op af Rune Lund (EL).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden