Nyt seksårigt forsvarsforlig tilfører 12,8 milliarder kroner til Forsvaret frem mod 2023.
Det er den første egentlige budgetforøgelse siden den kolde krig.
Der afsættes blandt andet 500 millioner kroner i en pulje til cybersikkerhed, mens der fremover skal være 500 flere værnepligtige.
»Vi har efter min mening haft en saglig og god politisk drøftelse gennem et helt år«, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ved præsentationen af forliget.
Bag forliget står foruden de tre regeringspartier også Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.
Fremlagde udspil i oktober
Partierne er enige om at løfte bevillingen med 800 millioner kroner i 2018 stigende til 4,8 milliarder kroner i 2023, hvilket svarer til en forøgelse af Forsvarets årlige bevilling med mere end 20 procent.
»Det er historisk - og det er nok det område inden for det offentlige, der får det største løft«, siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).
»Vi skal til at bygge forsvaret op og gøre det stærkere i stedet for at gøre det mindre, som vi har gjort i årtier«.
Da regeringen i oktober fremlagde sit forsvarsudspil, var det netop med en styrkelse af Forsvaret på 12,8 milliarder kroner, som forliget også er endt med at tilføre.
Ifølge Finansministeriets beregninger bringer det andelen af bruttonationalproduktet, bnp, som Danmark bruger på Forsvaret, op på 1,3 procent mod tidligere 1,17 procent.
Nato har ellers som målsætning, at medlemslandene skal bruge 2,0 procent af bnp på deres militær - en målsætning, som Danmark har tilsluttet sig.
ritzau
fortsæt med at læse
