Den igangværende konflikt på arbejdsmarkedet bragte onsdag den socialdemokratiske formand og kommende folketingskandidat i Aalborg, Mette Frederiksen, i unåde hos lokale fagforeninger i fødebyen, der ikke ønsker hende som 1. maj-taler.
Men det er ikke kun hos fagforeningerne, hun møder kritik i det nordjyske. En række lokale DSU’ere vendte sig i sidste måned kraftigt imod partiets nye udlændingeprogram 'Retfærdig og realistisk', som de havde svært ved at se »vores menneskesyn« repræsenteret tilstrækkeligt i.


























