Energinet: Ny rapport vil næppe ændre på udskældt 170 kilometer lang elledning

Mulighederne for at grave et langt elkabel ned skal gennemgås igen. Men svaret forventes at blive det samme.

Politik

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil have Energinet til igen at undersøge mulighederne for at få gravet en planlagt og meget udskældt 170-kilometer lang højspændingsledning ned.

Ledningen skal efter planen gå fra Holstebro til den tyske grænse. Det har dog vakt stor vrede hos lokale borgere, lokale borgmestre og i Folketinget.

Derfor besluttede ministeren tirsdag, at mulighederne skal undersøges på ny af både Energinet og en ekstern part.

En ny redegørelse vil dog ifølge direktør for Energinet Eltransmission Henrik Riis efter al sandsynlighed ikke ændre på konklusionen om, at det ikke er muligt.

»Vi er blevet bestilt til at lave en rapport om, hvad vi kan og ikke kan. Det bliver alt overvejende et sammendrag og en analyse af de ting, vi allerede har fundet frem til, siger direktøren og fortsætter:

»Vi har sagt: Ja, man kan lægge komplette 400 kV kabelanlæg i jorden. Og vi kan drive korte kabelstrækninger. Men man kan sandsynligvis ikke drive så lange 400kV kabelanlæg på grund af nogle tekniske begrænsninger og de rammer, vi arbejder under.

»Hvis vi havde ti år til dette her, så kan jeg ikke udelukke, at der ville komme en teknologisk landvinding, der kunne løse problemet. Men det er der ikke nu.

Tekniske udfordringer

Problemerne består af eltekniske udfordringer ved kabelanlæg samt det faktum, at eksisterende anlæg ikke er designet til at kunne håndtere eventuelle fejl på kablet.

»Jeg siger ikke, at det er umuligt. Men med de nuværende rammer kan jeg ikke nu stå inde for, at hvis vi byggede sådan et milliardprojekt og lagde kablerne i jorden, så ville det virke, når vi tændte for det. Og sådan nogle chancer tager vi ikke, siger Henrik Riis.

Dermed er det altså langt fra sikkert, at de borgmestre og politikere, der har vejret morgenluft efter lovningen om en ny vurdering af mulighederne, vil blive positivt overraskede.

»Men det er fint for mig med denne her rapport. At få sammenfattet resultaterne og kontrolleret, at der er bund i de vurderinger, vi laver, det er kun godt, siger direktøren.

Behov for mere kapacitet

Han understreger samtidigt, at der ikke er al tid i verden til at komme i gang med projektet. Der kommer mere og mere produktion af vedvarende energi, og det eksisterende net er ved at være fyldt op:

»Der er et behov for at opsamle og fordele mere vedvarende energi. Energien er allerede derude.

»Vi har behov for mere kapacitet. Man kan selvfølgelig altid skrue ned for produktionen af vindkraft, men det er ikke derfor, den blev bygget.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce