0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Energinet: Ny rapport vil næppe ændre på udskældt 170 kilometer lang elledning

Mulighederne for at grave et langt elkabel ned skal gennemgås igen. Men svaret forventes at blive det samme.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil have Energinet til igen at undersøge mulighederne for at få gravet en planlagt og meget udskældt 170-kilometer lang højspændingsledning ned.

Ledningen skal efter planen gå fra Holstebro til den tyske grænse. Det har dog vakt stor vrede hos lokale borgere, lokale borgmestre og i Folketinget.

Derfor besluttede ministeren tirsdag, at mulighederne skal undersøges på ny af både Energinet og en ekstern part.

En ny redegørelse vil dog ifølge direktør for Energinet Eltransmission Henrik Riis efter al sandsynlighed ikke ændre på konklusionen om, at det ikke er muligt.

»Vi er blevet bestilt til at lave en rapport om, hvad vi kan og ikke kan. Det bliver alt overvejende et sammendrag og en analyse af de ting, vi allerede har fundet frem til, siger direktøren og fortsætter:

»Vi har sagt: Ja, man kan lægge komplette 400 kV kabelanlæg i jorden. Og vi kan drive korte kabelstrækninger. Men man kan sandsynligvis ikke drive så lange 400kV kabelanlæg på grund af nogle tekniske begrænsninger og de rammer, vi arbejder under.

»Hvis vi havde ti år til dette her, så kan jeg ikke udelukke, at der ville komme en teknologisk landvinding, der kunne løse problemet. Men det er der ikke nu.

Tekniske udfordringer

Problemerne består af eltekniske udfordringer ved kabelanlæg samt det faktum, at eksisterende anlæg ikke er designet til at kunne håndtere eventuelle fejl på kablet.

»Jeg siger ikke, at det er umuligt. Men med de nuværende rammer kan jeg ikke nu stå inde for, at hvis vi byggede sådan et milliardprojekt og lagde kablerne i jorden, så ville det virke, når vi tændte for det. Og sådan nogle chancer tager vi ikke, siger Henrik Riis.

Dermed er det altså langt fra sikkert, at de borgmestre og politikere, der har vejret morgenluft efter lovningen om en ny vurdering af mulighederne, vil blive positivt overraskede.

»Men det er fint for mig med denne her rapport. At få sammenfattet resultaterne og kontrolleret, at der er bund i de vurderinger, vi laver, det er kun godt, siger direktøren.

Behov for mere kapacitet

Han understreger samtidigt, at der ikke er al tid i verden til at komme i gang med projektet. Der kommer mere og mere produktion af vedvarende energi, og det eksisterende net er ved at være fyldt op:

»Der er et behov for at opsamle og fordele mere vedvarende energi. Energien er allerede derude.

»Vi har behov for mere kapacitet. Man kan selvfølgelig altid skrue ned for produktionen af vindkraft, men det er ikke derfor, den blev bygget.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden