0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hver anden dansker vil have Danmark med i en EU-hær

Halvdelen af danskerne mener, at Danmark bør gå med i en EU-hær. Det er højst overraskende, for tidligere har der været massivt flertal imod, påpeger ekspert. Folk har forstået, at vi lever i usikre tider, mener forsvarministeren.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Danmark har i denne måned sendt F16-jagerfly mod Baltikum som led afvisningsberedskabet over Estland, Letland og Litauen. Nu ser halvdelen af danskerne gerne, at Danmark også deltager i en EU-hær.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hidtil har regeringen frygtet, at debatten om en EU-hær kunne skræmme folk fra en dag at stemme for at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Men spørger man danskerne, virker de fleste langtfra skræmte.

50 procent er helt eller delvist enige i, at Danmark bør gå med i en EU-hær. Blot 31 procent er helt eller delvist uenige, viser en måling, som YouGov har foretaget for Tænketanken Europa.

Svarene overrasker en EU-ekspert.

»Det er dybt interessant, at en EU-hær ikke bliver opfattet negativt længere. Da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992, sagde 70 procent, at de ikke ønskede en EU-hær«, siger Derek Beach, EU-professor ved Aarhus Universitet.

Modstand mod en EU-hær var en direkte årsag til, at Danmark efterfølgende fik et forbehold mod at deltage i EU’s forsvarssamarbejde, påpeger Derek Beach:

»Dengang sagde man, at danskerne ikke ville finde sig i, at franske generaler skulle kommandere rundt med danske jenser i en eller anden krig i Afrika. Men en EU-hær har åbenbart ikke længere disse negative konnotationer«.

Artiklen fortsætter under grafikken

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ser svarene som udtryk for, at danskerne forstår, at verden har ændret sig.

»Danskerne har forstået, at vi lever i mere usikre tider. At der er problemer rundt omkring os, hvor vi kan se, at den amerikanske præsident stiller spørgsmål ved, om USA skal melde sig ud af Nato. De signaler opfanger danskerne jo. Det afspejler en erkendelse af, at vi er nødt til at sikre os på forskellig vis«, siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter: »I usikre tider finder folk en større logik i, at de europæiske lande samarbejder mere«.