Danmark har i denne måned sendt F16-jagerfly mod Baltikum som led afvisningsberedskabet over Estland, Letland og Litauen. Nu ser halvdelen af danskerne gerne, at Danmark også deltager i en EU-hær.
Foto: Finn Frandsen

Danmark har i denne måned sendt F16-jagerfly mod Baltikum som led afvisningsberedskabet over Estland, Letland og Litauen. Nu ser halvdelen af danskerne gerne, at Danmark også deltager i en EU-hær.

Politik

Hver anden dansker vil have Danmark med i en EU-hær

Halvdelen af danskerne mener, at Danmark bør gå med i en EU-hær. Det er højst overraskende, for tidligere har der været massivt flertal imod, påpeger ekspert. Folk har forstået, at vi lever i usikre tider, mener forsvarministeren.

Politik

Hidtil har regeringen frygtet, at debatten om en EU-hær kunne skræmme folk fra en dag at stemme for at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Men spørger man danskerne, virker de fleste langtfra skræmte.

50 procent er helt eller delvist enige i, at Danmark bør gå med i en EU-hær. Blot 31 procent er helt eller delvist uenige, viser en måling, som YouGov har foretaget for Tænketanken Europa.

Svarene overrasker en EU-ekspert.

»Det er dybt interessant, at en EU-hær ikke bliver opfattet negativt længere. Da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992, sagde 70 procent, at de ikke ønskede en EU-hær«, siger Derek Beach, EU-professor ved Aarhus Universitet.

Modstand mod en EU-hær var en direkte årsag til, at Danmark efterfølgende fik et forbehold mod at deltage i EU’s forsvarssamarbejde, påpeger Derek Beach:

»Dengang sagde man, at danskerne ikke ville finde sig i, at franske generaler skulle kommandere rundt med danske jenser i en eller anden krig i Afrika. Men en EU-hær har åbenbart ikke længere disse negative konnotationer«.

Artiklen fortsætter under grafikken

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ser svarene som udtryk for, at danskerne forstår, at verden har ændret sig.

»Danskerne har forstået, at vi lever i mere usikre tider. At der er problemer rundt omkring os, hvor vi kan se, at den amerikanske præsident stiller spørgsmål ved, om USA skal melde sig ud af Nato. De signaler opfanger danskerne jo. Det afspejler en erkendelse af, at vi er nødt til at sikre os på forskellig vis«, siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter: »I usikre tider finder folk en større logik i, at de europæiske lande samarbejder mere«.

Hjort: En EU-hær er utopisk

Regeringen igangsatte sidste år en debat om at afskaffe forsvarsforbeholdet. Forsvarsministeren har i den sammenhæng beklaget, at Frankrig og Tyskland igen er begyndt at tale om en fælles EU-hær. Antagelsen var, at det kunne skræmme nogle fra at ville afskaffe forbeholdet. At halvdelen af danskerne faktisk ser positivt på en EU-hær nu, gør ikke forsvarsministeren til tilhænger.

»Jeg betrager det stadig som fuldstændig utopisk at tale om en fælles hær, hvor en fransk præsident for eksempel afleverer nøglerne til Frankrigs atomvåben til en fælles Europa-kommando. Vi har jo Nato, hvor vi har det militære samarbejde«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Blandt danskerne forbinder blot 12 procent en EU-hær med en svækkelse af Nato. Flest – 32 procent – forbinder en EU-hær med en styrkelse af Europa i verden. 29 procent forbinder en EU-hær med bedre sikkerhed. Målingen betrygger forsvarsministeren i, at danskerne vil se behovet for at afskaffe forsvarsforbeholdet.

»Vi ser, hvordan Rusland agerer i Europa, starter en krig i Ukraine, annekterer Krim, opbringer ukrainske skibe, og at vores baltiske venner blive intimideret jævnligt. Der er masser af gode grunde til, at vi drøfter det her. Jeg er helt overbevist om, at danskerne er kloge folk, som godt kan se, hvordan verden udvikler sig. Så jeg er fortrøstningsfuld om det her«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Målingen viser imidlertid også et paradoks i danskernes holdninger på området. Mens halvdelen af danskerne ønsker deltagelse i en EU-hær, er der ikke umiddelbart opbakning til at afskaffe forsvarsforbeholdet – hvilket ellers ville være en forudsætning for at deltage i en EU-hær.

Det samme spørgsmål – ’hvordan ville du stemme ved en folkeafstemning om EU-forbeholdene i forhold til forsvarssamarbejde’ – giver vidt forskellige svar, alt efter hvordan svarmulighederne er formuleret. Når folk får mulighed for at svare enten ’Jeg vil stemme for at beholde forbeholdet’ eller ’Jeg vil stemme for at afskaffe forbeholdet’, siger 37 procent, at de vil beholde forbeholdet, mens 33 procent siger, at de vil afskaffe forbeholdet.

Der ser altså ud til at være flest, som ønsker at beholde forsvarsforbeholdet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Både forbehold og deltagelse, tak

Men når samme spørgsmål bliver stillet, og man kan svare enten ’Jeg vil stemme imod dansk deltagelse’ eller ’Jeg vil stemme for dansk deltagelse’, siger hele 49 procent, at de vil stemme for dansk deltagelse. Blot 22 vil stemme imod. Nu siger flest altså pludselig, at de ønsker at deltage i EU’s forsvarssamarbejde – hvilket betyder afskaffelse af forbeholdet.

Tænketanken Europa finder forskellen interessant: »16 procentpoints forskel i, hvordan folk svarer på det samme spørgsmål, er ret meget. Det viser, at danskerne gerne vil deltage mere, men at de også har en automatreaktion om, at de ikke vil afgive suverænitet, nærmest uanset hvad«, siger tænketankens forskningschef, Catharina Sørensen.

Forskellen er paradoksal, for de to sæt af svarmuligheder betyder reelt nøjagtig det samme. Men paradokset viser noget vigtigt om danskernes forhold til EU, mener Derek Beach: Flest vil gerne deltage både i en EU-hær og i forsvarssamarbejdet. Men når folk skal sige, at de derved vil afskaffe et forbehold, vil de ikke, for så er det noget med mere EU.

Målinger fra folkeafstemningerne om euroen i 2000 og retssamarbejdet i 2015 viser, at et flertal af danskerne faktisk følte sig overbevist om fordelene ved at være mere i de konkrete samarbejder. Men da valgkampen gik i gang, og især Dansk Folkeparti gjorde klart, at det handlede om mere EU og om suverænitetsafgivelse, vendte billedet, forklarer Derek Beach:

»Sådan ser det også ud til at være her med forsvarsforbeholdet. Folk vil gerne have dansk deltagelse, men jo mere politikerne taler om det, jo mindre har danskerne lyst til at afskaffe forbeholdet. Ja-siden kan meget vel igen vinde debatten, men tabe folkeafstemningen«.

DF vil blokere for folkeafstemning

Forsvarsministeren ser de selvmodsigende svar som tegn på, at regeringen har en stor opgave foran sig med at forklare fordelene ved at afskaffe forbeholdet. Han peger på, at forbeholdet blandt andet betyder, at Danmark ikke længere kan deltage i bekæmpelse af pirateri i Somalia, fordi opgaven er skiftet fra FN til EU.

Hos Dansk Folkeparti undrer man sig over, at halvdelen af danskerne gerne vil have dansk deltagelse i en EU-hær, når færre vil afskaffe forsvarsforbeholdet.

»Måske lægger folk noget andet i ordet EU-hær, end det egentlig er«, siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Måske bekræfter det, at man skal tage de her målinger med et gran salt«.

Han afviser, at forsvarsforbeholdet kommer til folkeafstemning, så længe Dansk Folkeparti er parlamentarisk grundlag eller del af en regering.

»Vi danskere bliver i tide og utide spurgt, om vi vil have mere EU, men vi bliver aldrig spurgt, om vi vil have mindre EU«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce