Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningHidtil har regeringen frygtet, at debatten om en EU-hær kunne skræmme folk fra en dag at stemme for at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Men spørger man danskerne, virker de fleste langtfra skræmte.
50 procent er helt eller delvist enige i, at Danmark bør gå med i en EU-hær. Blot 31 procent er helt eller delvist uenige, viser en måling, som YouGov har foretaget for Tænketanken Europa.
Svarene overrasker en EU-ekspert.
»Det er dybt interessant, at en EU-hær ikke bliver opfattet negativt længere. Da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992, sagde 70 procent, at de ikke ønskede en EU-hær«, siger Derek Beach, EU-professor ved Aarhus Universitet.
Modstand mod en EU-hær var en direkte årsag til, at Danmark efterfølgende fik et forbehold mod at deltage i EU’s forsvarssamarbejde, påpeger Derek Beach:
»Dengang sagde man, at danskerne ikke ville finde sig i, at franske generaler skulle kommandere rundt med danske jenser i en eller anden krig i Afrika. Men en EU-hær har åbenbart ikke længere disse negative konnotationer«.
Artiklen fortsætter under grafikken
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ser svarene som udtryk for, at danskerne forstår, at verden har ændret sig.
»Danskerne har forstået, at vi lever i mere usikre tider. At der er problemer rundt omkring os, hvor vi kan se, at den amerikanske præsident stiller spørgsmål ved, om USA skal melde sig ud af Nato. De signaler opfanger danskerne jo. Det afspejler en erkendelse af, at vi er nødt til at sikre os på forskellig vis«, siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter: »I usikre tider finder folk en større logik i, at de europæiske lande samarbejder mere«.
Hjort: En EU-hær er utopisk
Regeringen igangsatte sidste år en debat om at afskaffe forsvarsforbeholdet. Forsvarsministeren har i den sammenhæng beklaget, at Frankrig og Tyskland igen er begyndt at tale om en fælles EU-hær. Antagelsen var, at det kunne skræmme nogle fra at ville afskaffe forbeholdet. At halvdelen af danskerne faktisk ser positivt på en EU-hær nu, gør ikke forsvarsministeren til tilhænger.
»Jeg betrager det stadig som fuldstændig utopisk at tale om en fælles hær, hvor en fransk præsident for eksempel afleverer nøglerne til Frankrigs atomvåben til en fælles Europa-kommando. Vi har jo Nato, hvor vi har det militære samarbejde«, siger Claus Hjort Frederiksen.
Blandt danskerne forbinder blot 12 procent en EU-hær med en svækkelse af Nato. Flest – 32 procent – forbinder en EU-hær med en styrkelse af Europa i verden. 29 procent forbinder en EU-hær med bedre sikkerhed. Målingen betrygger forsvarsministeren i, at danskerne vil se behovet for at afskaffe forsvarsforbeholdet.
»Vi ser, hvordan Rusland agerer i Europa, starter en krig i Ukraine, annekterer Krim, opbringer ukrainske skibe, og at vores baltiske venner blive intimideret jævnligt. Der er masser af gode grunde til, at vi drøfter det her. Jeg er helt overbevist om, at danskerne er kloge folk, som godt kan se, hvordan verden udvikler sig. Så jeg er fortrøstningsfuld om det her«, siger Claus Hjort Frederiksen.
Målingen viser imidlertid også et paradoks i danskernes holdninger på området. Mens halvdelen af danskerne ønsker deltagelse i en EU-hær, er der ikke umiddelbart opbakning til at afskaffe forsvarsforbeholdet – hvilket ellers ville være en forudsætning for at deltage i en EU-hær.
Det samme spørgsmål – ’hvordan ville du stemme ved en folkeafstemning om EU-forbeholdene i forhold til forsvarssamarbejde’ – giver vidt forskellige svar, alt efter hvordan svarmulighederne er formuleret. Når folk får mulighed for at svare enten ’Jeg vil stemme for at beholde forbeholdet’ eller ’Jeg vil stemme for at afskaffe forbeholdet’, siger 37 procent, at de vil beholde forbeholdet, mens 33 procent siger, at de vil afskaffe forbeholdet.
Der ser altså ud til at være flest, som ønsker at beholde forsvarsforbeholdet.
Både forbehold og deltagelse, tak
Men når samme spørgsmål bliver stillet, og man kan svare enten ’Jeg vil stemme imod dansk deltagelse’ eller ’Jeg vil stemme for dansk deltagelse’, siger hele 49 procent, at de vil stemme for dansk deltagelse. Blot 22 vil stemme imod. Nu siger flest altså pludselig, at de ønsker at deltage i EU’s forsvarssamarbejde – hvilket betyder afskaffelse af forbeholdet.
Tænketanken Europa finder forskellen interessant: »16 procentpoints forskel i, hvordan folk svarer på det samme spørgsmål, er ret meget. Det viser, at danskerne gerne vil deltage mere, men at de også har en automatreaktion om, at de ikke vil afgive suverænitet, nærmest uanset hvad«, siger tænketankens forskningschef, Catharina Sørensen.
Forskellen er paradoksal, for de to sæt af svarmuligheder betyder reelt nøjagtig det samme. Men paradokset viser noget vigtigt om danskernes forhold til EU, mener Derek Beach: Flest vil gerne deltage både i en EU-hær og i forsvarssamarbejdet. Men når folk skal sige, at de derved vil afskaffe et forbehold, vil de ikke, for så er det noget med mere EU.
Målinger fra folkeafstemningerne om euroen i 2000 og retssamarbejdet i 2015 viser, at et flertal af danskerne faktisk følte sig overbevist om fordelene ved at være mere i de konkrete samarbejder. Men da valgkampen gik i gang, og især Dansk Folkeparti gjorde klart, at det handlede om mere EU og om suverænitetsafgivelse, vendte billedet, forklarer Derek Beach:
