Socialdemokratiet stemmer for lovforslag om regeringens paradigmeskift på udlændingeområdet.
Det oplyser udlændingeordfører Mattias Tesfaye.
    Mathias Tesfaye, fotograferet i Ishøj.
Tesfaye udgiver en ny bog om 50 år socialdemokratisk udlændingepolitik, og derfor mødes vi med ham på Vestegnen og bygger nogle reportage-elementer ind i interviewet.
Foto: Mads Nissen

Socialdemokratiet stemmer for lovforslag om regeringens paradigmeskift på udlændingeområdet. Det oplyser udlændingeordfører Mattias Tesfaye. Mathias Tesfaye, fotograferet i Ishøj. Tesfaye udgiver en ny bog om 50 år socialdemokratisk udlændingepolitik, og derfor mødes vi med ham på Vestegnen og bygger nogle reportage-elementer ind i interviewet.

Politik

S stemmer for paradigmeskiftet i udlændingepolitikken

Socialdemokratiet er imod at nedsætte integrationsydelsen, men stemmer alligevel for regeringens lovforslag.

Politik

Socialdemokratiet stemmer for lovforslag om regeringens paradigmeskift på udlændingeområdet.

Det oplyser udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) til Ritzau.

Det gør partiet, selv om det er imod at nedsætte integrationsydelsen. Den del støtter Socialdemokratiet ikke. Men samlet stemmer partiet for.

Dog vil Socialdemokratiet 'nedsætte en ydelseskommission, som senest 12 måneder efter valget skal komme med et bud på, hvordan vi får skabt et bredt og stabilt flertal om ydelserne'.

Det fremgår af partiets betænkningsbidrag til lovforslaget.

Under førstebehandlingen i Folketinget i sidste uge gjorde Socialdemokratiet det klart, at man ønskede lovforslaget delt op.

Socialdemokratiet er for det såkaldte paradigmeskift i udlændingepolitikken. Altså at fokus er på hjemsendelser i stedet for integration.

Derfor er Socialdemokratiet eksempelvis med på den del af lovforslaget, som har fokus på inddragelse af opholdstilladelser.

Til gengæld ønsker man ikke at nedsætte integrationsydelsen, som skifter navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen.

Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har meldt ud, at lovforslaget ikke deles op.

Det er regeringen og Dansk Folkeparti, som er blevet enige om stramningerne.

Det skete i november sidste år i forbindelse med finanslovsaftalen for 2019.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden