Foto: Roald Als/POLITIKEN

Debat

Eyvind Vesselbo: Der er ikke meget tilbage af Venstres dna i den udlændingepolitik, som partiet står for i dag

Venstre er så paralyseret af angsten for ikke at være hård nok på udlændingeområdet, at man undlader at fortælle sandheden på området.

Debat

Venstre har i mange år undladt at sætte fokus på integrationen. Venstre har lukket øjnene for de voksende problemer i de udsatte boligområder. Venstre har derfor et stort medansvar for opbygningen af bander, bandekrigene og problemerne i de udsatte boligområder.

Venstre har derfor et stort medansvar for opbygningen af bander, bandekrigene og problemerne i de udsatte boligområder

Venstre har i mange år udelukkende talt om faren med udgangspunkt i tilstrømningen. Derved har Venstre undladt at gøre noget ved de problemer, som allerede tidligt voksede sig store. Havde de lyttet og handlet noget tidligere til de mange advarsler, der er kommet gennem årene, kunne meget have set anderledes ud på nuværende tidspunkt. Det er ikke nok at komme med skrappe og barske udmeldinger. Det løser ikke problemerne.

På trods af flere såkaldte ghettoplaner og bandepakker, som stort set kun har bygget på sanktioner og tvang, når skaden er sket, er det ikke lykkedes for Venstre at få stoppet den problematiske udvikling i en række udsatte boligområder.

Havde man op gennem 00’erne, hvor Venstre havde regeringsmagten, og igen fra 2015 taget fat på integrationen af de mange mennesker, som var kommet til Danmark op igennem 90’erne og senere, kunne alt have set anderledes ud i dag på udlændingeområdet. Så kunne man have undgået, at børn kommer i skole uden at kunne tale dansk.

Man kunne havde undgået, at der var skoler med mange tosprogede elever, hvor resultaterne er dårligere end gennemsnittet.

Man kunne have undgået den store overhyppighed af kriminalitet blandt efterkommerne, og man kunne have undgået problemerne i de udsatte boligområder og de mange indvandrerbander. Man kunne også havde undgået den store arbejdsløshed blandt indvandrere og flygtninge, som stadig findes i dag.

Venstre er så paralyseret af angsten for ikke at være hård nok på udlændingeområdet, at man undlader at fortælle sandheden på området. Det gælder nemlig kun om at sende signaler til befolkningen om, at man ikke er et slapperparti. Jo mere grænseoverskridende udtalelser desto bedre.

Efter at Venstre havde tabt regeringsmagten i 2011, startede de en løbende kritik af SR-regeringens udlændingepolitik. Sommeren 2014 sammenstillede Venstre kritikken i 31 punkter, de brugte flittigt i debatterne på udlændingeområdet. Hovedargumentet var, at alle disse lempelser, som man kaldte det, betød, at der nu kom mange flere asylansøgere til Danmark, selv om næsten ingen af de 31 punkter havde noget som helst med asylansøgere at gøre. En gennemgang af de 31 punkter viser nemlig, at de fleste omhandlede de udlændinge, som på det tidspunkt befandt sig i Danmark, og hvoraf mange havde været her i mange år.

Det var dybt problematisk, at Venstre fik held til hele tiden, at argumentere med, at indholdet af disse 31 punkter var skyld i en stor tilstrømning af asylansøgere til Danmark, når det faktisk ikke var tilfældet.

Venstre er god til at opfinde ord eller begreber, som man gentager hele tiden. Under SR-regeringen var det ordet ’lempelser’, som skulle gøre befolkningen nervøse. Nu er det nye ord ’stramninger’, som skal vise handlekraft. Man samler på samme måde som tidligere en lang række lovforslag og sætter dem ind i den fortælling, som Venstre ønsker at dyrke i medierne.

I forbindelse med Inger Støjbergs fejring af de 50 såkaldte stramninger med lagkage var fortællingen, at nu kunne befolkningen med egne øjne se alle de lovforslag, som regeringen havde gennemført for at stoppe tilstrømningen af asylansøgere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men gennemgår man de nævnte 50 stramninger og de lovforslag, som er kommet senere, er det den samme falske melodi som med de 31 såkaldte lempelser fra den tidligere regering. De nævnte stramninger har meget lidt at gøre med tilstrømningen af asylansøgere og emigranter, og der er intet om udsatte boligområder eller indvandrerbander. Alligevel fik aktionen masser af mediedækning.

Den manglende fokus på integrationsområdet fortsætter i forbindelse med vedtagelserne i finansloven for 2019. Her er meldingen, at integrationen forhindrer, at man kan udsende store grupper af de udlændinge, som endnu ikke har fået permanent ophold i Danmark. Derfor skal der i fremtiden ikke satses på, at disse grupper får et fundament i Danmark i form af uddannelse og arbejde. Argumentet er, at hvis de får et for en for tæt tilknytning til det danske samfund, så vil de være sværere at sende ud.

Det er det, som bliver kaldt et paradigmeskifte. Ved at gøre vilkårene så dårlige for de udlændinge, som allerede er i Danmark, håber man, at de selv frivilligt vil tage tilbage til det land, de kom fra. Hvis de ikke gør det frivilligt, så indebærer ideen i paradigmeskiftet endvidere, at så vil man forsøge at tvinge dem tilbage til deres hjemland.

Argumentet er, at man i alt for mange år har taget det som en selvfølge, at når man havde fået midlertidigt ophold i Danmark, så betød det samtidig, at man kunne blive permanent i landet. Det har man nu besluttet at lave om på. Man glemmer bare, at grunden til, at meget få med midlertidigt ophold er blevet sendt tilbage til deres hjemlande, er, at det ikke har været muligt på grund af en række konventioner. Disse konventioner er der stadig, situationen er altså den samme. Paradigmeskiftet vil derfor ikke have den ønskede virkning, medmindre Venstre er villigt til at bryde nogle konventioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er ikke meget tilbage af Venstres dna i den udlændingepolitik, som Venstre står for i dag. Det betyder, at Inger Støjberg har ramt muren, når hun hele tiden foreslår nye stramninger. Det giver hende nogle problemer, fordi hun fremover kan blive nødt til at hoppe over muren og bryde konventioner for at leve op til sine mange bastante udtalelser.

I stedet for at bruge sin tid på tom retorik skulle hun hellere bruge sin tid på at jagte bander og forbedre vilkårene for beboerne i de udsatte boligområder. Det ville være et virkeligt paradigmeskifte i Venstres udlændingepolitik, og på den måde kunne vi så samtidig få stoppet den problematiske udvikling i en række udsatte boligområder og bandekonflikterne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce