Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mattias Tesfaye.
Foto: Mads Nissen

Mattias Tesfaye.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mattias Tesfaye: Jeg bliver bekymret, når jeg møder teenagere med udenlandsk baggrund, der ikke har hørt om Kim Larsens død, flere dage efter at det er sket

Alle børn skal i vuggestue, hvis forældrene ikke taler dansk, gymnasieklasser skal sammensættes, så de ikke er etnisk opdelt og indvandrere skal i tilbydes et integrationsprogram. Her er fire bud på, hvilken integrationspolitik du får med en socialdemokratisk regering.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I sin nytårstale sagde Lars Løkke Rasmussen, at der var 50.000 mennesker med ikkevestlig baggrund i Danmark, da han gik i gymnasiet. I dag er antallet tidoblet. »På én generation er vores land forandret«, sagde statsministeren, hvorefter han så dybt ind i kameraet og fortsatte: »Men vi kan ikke rulle tiden tilbage … Vi må tage den herfra. Finde sammen – og finde ud af det sammen«.

Jeg er 100 procent enig!

Det gode spørgsmål er blot: Finde sammen om hvad? Ingen vil kræve, at muslimer skal spise svinekød og konvertere til kristendommen. Men hvad kan vi så med rimelighed forvente af hinanden her til lands?

Her er mine fire bud på, hvad jeg mener, vi bør finde sammen om.

Punkt 1. Folk skal lære dansk. Ikke kun fordi det er praktisk, at vi kan sludre sammen over hækken. Men fordi vores folkestyre forudsætter, at vi kan forstå hinanden på tværs af landsdele, socialklasse og etnisk baggrund. Vi er med Hal Kochs ord et samtaledemokrati. Den levende udveksling af erfaringer og holdninger i en fælles dansk offentlighed er selve grundlaget for vores forståelse af medborgerskab. Jeg bliver derfor bekymret, når jeg møder teenagere med udenlandsk baggrund, der ikke har hørt om Kim Larsens død, flere dage efter at det er sket. Hvad taler de egentlig om hjemme ved middagsbordet? Når indvandrere kun halvhjertet tilegner sig sproget, forsvinder deres bekymringer og drømme ud af den fælles samtale. Det dur ikke. Sådan bliver vi aldrig medborgere.

Alt det er baggrunden for, at vi har skærpet sprogkravene for at kunne få ægtefællesammenføring. Ligesom det afspejler sig i ny lovgivning, der sender børn fra udsatte boligområder i vuggestue og gennem intensiv danskundervisning i 0. klasse, hvis deres sprog ikke er alderssvarende. Socialdemokratiet kunne endda godt tænke sig at gå endnu længere. Vi ønsker, at alle børn skal starte i vuggestue, hvis deres forældre ikke taler godt dansk.

Punkt 2. Folk skal forsørge sig selv. Vi er stolte af vores sociale sikkerhedsnet, men offentlig forsørgelse er undtagelsen ved sygdom og arbejdsløshed. Arbejde skal være reglen. Jeg køber ikke fortællingen om, at langt over halvdelen af kvinder fra arabiske lande er nogle stakler, der fryses ud af et diskriminerende arbejdsmarked. Det passer simpelthen ikke! Vi har et åbent og tolerant arbejdsmarked. Problemet er, at bistand betragtes som borgerløn af alt for mange.

Det er Gud, der har vigepligt, når religion og demokrati støder sammen

Derfor har Socialdemokratiet været med til at skærpe kravene for selvforsørgelse, når man skal have permanent opholdstilladelse og statsborgerskab. Ligesom selvforsørgelse er den bærende filosofi bag integrationsgrunduddannelsen (IGU). Men vi ønsker faktisk at gå endnu længere. Vi foreslår, at indvandrerne ikke får udbetalt passive sociale ydelser, men i stedet tilbydes et 37-timers integrationsprogram med sprogundervisning og aktivering. Her skal kun udbetales penge for de timer, man møder op. I stedet for det nuværende system, hvor man får integrationsydelse og måske bliver sanktioneret, hvis man pjækker. Lad os belønne folk for at gøre det rigtige i stedet for at straffe folk for at gøre det forkerte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Punkt 3. Folk skal ikke bare acceptere demokratiet som landets styreform, men også anerkende, at demokratiets værdier bliver grundlaget for deres eget liv. Det gælder for eksempel kvinders ret til at tjene egne penge. Unges ret til selv at vælge ægtefælle. Og medier og kunstneres ret til at kritisere religion. Det er Gud, der har vigepligt, når religion og demokrati støder sammen. Jeg forstår godt, at alt dette kan virke som et voldsomt overgreb for nogle, der er opdraget i stærkt religiøse samfund. Men der findes ingen mellemvej her. Nogle er indvandret hertil på grund af vores velfærdsstat, men på trods af vores forfatning. Men de liberale frihedsrettigheder er ikke en tilfældig tilføjelse til velfærdsstaten. De er selve grundlaget.

Hvis kirken styrede vores universiteter, havde vi ikke Novo Nordisk. Hvis kvinder stadig stod hjemme ved kødgryderne, ville bruttonationalproduktet være mindre. Hvis lønmodtagerne ikke havde ret til at organisere sig, ville fattigdommen være større. Der er blevet gjort meget grin med de nye grundlovsceremonier for at modtage statsborgerskab. Men for Socialdemokratiet handler det om at bruge anledningen til at styrke vores demokratiske værdier ved at højtideligholde tilslutningen til dem. Vi kunne endda godt tænke os at gå endnu længere. Vi vil gerne beskytte friskoler mod antidemokratisk indflydelse fra Saudi-Arabien og andre steder. Det bør ikke være muligt for disse oliestater at bidrage økonomisk til danske skoler.

Punkt 4. Det vigtigste: Indvandrere vil gerne bo i Danmark, men de skal også ville bo med danskerne. Det er ikke godt, når folk klumper sig sammen i nogle bestemte boligområder og dermed sender børnene på de samme skoler. Vi socialdemokrater vil gerne bruge lovgivningen mere aktivt til at sikre en bedre beboersammensætning. Men vi kan ikke klare alt med paragraffer. Nye medborgere bliver simpelthen nødt til mere selvstændigt at blive en del af samfundslivet.

Hvis man ønsker et opdelt samfund, kan man flytte til USA. Her er det fuldstændig normalt med etnisk adskilte boligområder. Men sådan kan en velfærdsstat ikke fungere. Hvis vi skal omfordele så mange penge mellem sociale klasser, geografiske områder og aldersgrupper, bliver vi nødt til at kende hinanden. Denne sammenhængskraft behøver de ikke i New York, fordi her må enhver klare sig selv. Vilje til fællesskab på tværs af etnisk baggrund er derfor omdrejningspunktet i vores aftaler om at bekæmpe parallelsamfund. Vi socialdemokrater kunne endda godt tænke os at gå endnu længere. Vi vil gerne fordele elever på gymnasier på en måde, så skolernes elevsammensætning ikke bliver så etnisk opdelt, som det nu er tilfældet i de større byer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg hører jævnligt folk kalde integrationen fejlslagen. Sådan ser jeg personligt ikke på det. Glasset er halvt fuldt. Meget fungerer faktisk ganske udmærket. Vi kan godt håndtere indvandring og samtidig bevare vores velfærdssamfund. Men det kræver, at vi bliver mere præcise og mere kontante i vores forventninger til hinanden. Hvis vi socialdemokrater igen får lov at danne regering, vil vi styrke integrationen med udgangspunkt i disse fire forventninger.


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden