Kort før jul hoppede knap hundrede aktivister udklædt som julemænd over hegnet til Sjælsmark med gaver til børnene og krav til politikerne om at skabe bedre forhold for udrejsecenterets yngste beboere. Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Kort før jul hoppede knap hundrede aktivister udklædt som julemænd over hegnet til Sjælsmark med gaver til børnene og krav til politikerne om at skabe bedre forhold for udrejsecenterets yngste beboere. Foto: Miriam Dalsgaard

Debat

Gymnasielærer om Sjælsmark: Intet er for småt for den politik, der frarøver børnene deres barndom

Debat


Kort før jul blev udrejsecenter Sjælsmark invaderet af julemænd. Der var gavesække, blæse-instrumenter og lyserøde juleslikkepinde, både de spiselige og oppustelige af slagsen. Børn af afviste asylansøgere kiggede med store øjne på optrinnet. »Glædelig jul«. »Salam aleikum«. »Se, mor, en nissemand«.

Ingen fortjener at holde jul bag hegn, var budskabet fra kunstgruppen De Femten.

Til tonerne af Bjældeklang tog en kædedans form. En julemand kastede et køleskab af papmache over hegnet, - familierne på Sjælsmark må ikke selv lave mad. En barndom bag stålhegn, det er hvad man må acceptere her, men ikke denne dag.

Julehæren bestod af hundrede julemænd. Cirka ligeså mange børn bor på ubestemt tid på udrejsecenteret. Julemændene har et krav: Børnene på Sjælsmark skal have fuld adgang til børnehave, skole, nyt tøj og til selv at lave mad.

Ingen borgerlige aviser har dækket aktionen. Og julen blev heller ikke aflyst, sådan som julemændene ellers havde truet med. På Christiansborg er man bange for, at hvis de små får det for godt, så er det skidt for Danmark. Vi bliver flygtningemagnet, med mindre forholdene på asylcentrene er dårlige nok. 4-5 mennesker banker dagligt på kongerigets dør og søger asyl, tænk engang, hvis det tal steg. Verdens rigeste samfund er nødt til at sætte hælene i, i hvert fald hvis det skal blive endnu rigere.

Asylbørnene risikerer at leve i kasernebygninger de næste mange år. Med forældre, der ligger under dynen. Med frygt for at gå ned i kantinen, hvis der skulle opstå tumult

Sjælsmark ligger i Hørsholm kommune. Fire ud af ti indberetninger om børns mistrivsel i kommunen er om Sjælsmarksbørn. Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K), har lidt af den konservative anstændighed i behold og vil have centeret lukket. Men igen, hvis man lader børnene få et liv, så kommer de jo vrimlende, asylansøgerne. Martin Henriksen (DF) forklarer, at »så bliver der skabt parallelsamfund. Flere vil søge hertil, fordi de kan se, at man kan vente sig til asyl. Det vil skabe endnu større integrationsproblemer i folkeskolerne. Det vil skabe faglige problemer, kulturkonflikter. Det går ud over danske børn, og der siger vi i Dansk Folkeparti: Hvad er så det vigtigste? Danske børn eller de børn, som er på et asylcenter?«.

Ja, hvad er vigtigst? Danske børn eller asylbørn? Det er de danske selvfølgelig. Også selvom asylbørnene risikerer at leve i kasernebygninger de næste mange år. Med forældre, der ligger under dynen. Med frygt for at gå ned i kantinen, hvis der skulle opstå tumult. Med uvisheden om, hvad det hele skal ende med.

En dreng blev nægtet broccoli og kartofler på udrejsecenteret. Man kender historien. Men det er som sagt med til at gøre det mindre attraktivt at søge asyl. Det minder om, da direktøren fra Cepos, Martin Ågerup, sagde at det kan være sundt for børn at opleve fattigdom. Man skal bare se tingene i det større billede. Så hænger det hele sammen. Det enkelte menneske betyder ikke så meget, en periode med fattigdom klarer man nok. Godt, vi har de store perspektiver.

Forældrene på Sjælsmark nægter at rejse hjem. Måske er der alligevel en chance for asyl, hvis de små stakler får nok opmærksomhed. Børnene bliver gidsler i et politisk spil. Sådan lyder kritikken fra integrationsminister Inger Støjberg. Hvorfra hun ved, at asylforældrene vil udsætte deres børn for den slags, det vides ikke. Men vi ved, at ifølge forældrene findes der værre steder end Sjælsmark, og dem ønsker man ikke at vende tilbage til.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kenneth Kristensen Berth (DF) bebrejdede for nylig i Deadline Carolina Maier (ALT) hendes snævre syn på sagen. »Hun kigger kun på børnenes tarv«. sagde han. Berth er en mand, der hurtigt får talt sig varm. »Hvis vi giver de der mennesker en lejlighed i Taastrup eller Brøndby, så kommer vi aldrig af med dem. De må ikke være her, de skal nemlig ud, men det vil de jo ikke. Og derfor bliver man jo nødt til at gøre livet så surt for dem, så de tager hjem«. Altid frisk og veloplagt, sådan er Berth. Han må sove godt om natten. Selv om det kan være svært at forstå.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vil være børnenes statsminister. Så skulle hun slå et smut forbi udrejsecenteret. Lidt opmærksomhed til Danmarks absolut mest udsatte gruppe, asylbørnene, ville ikke være af vejen. Den der socialdemokratiske rose, hvad var det nu med den?

»Vi har ikke glemt jer«, sagde julemændene og kravlede over hegnet til Sjælsmark. På plænen foran centret blev de mødt af asylfamilierne. Af børnene. Der var også en isbjørn i julemandshæren. Som fik stryg af asylbørnene med de oppustelige slikkepinde. »Ho ho ho, I kære små. I fortjener legetøjsbiler. I fortjener penalhuse. I fortjener dukkemøbler og musikinstrumenter og tudser og plyselefanter og ridderborge«.

Intet er for stort til disse børn. Og intet er for småt for den politik, der frarøver børnene deres barndom.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce