0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Atef Hassan/Ritzau Scanpix
Foto: Atef Hassan/Ritzau Scanpix

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen under besøg hos de danske styrker i Irak i 2004.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere: Fogh-regeringen strammede efterretninger inden Irak-krigen

VK-regeringen undlod at videregive vigtige oplysninger til Folketinget forud for Irak-krigen, fastslår forskere.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forud for beslutningen om at gå i krig i Irak i 2003 strammede den danske regering i en række tilfælde efterretninger, som i forvejen var fejlbehæftede og byggede på skøn og antagelser.

Det er en af konklusionerne i den længe ventede udredning om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak, som er offentliggjort tirsdag.

»Det kan konstateres, at regeringen i en række tilfælde ikke videregav vigtige oplysninger til Folketinget, eller at regeringen 'strammede' oplysninger, så de gav Folketinget et ufuldstændigt billede af situationen«, står der i rapporten.

Det er professor Anders Wivel og lektor Rasmus Mariager, Københavns Universitet, der står i spidsen for undersøgelsen. De nævner en række eksempler på strammede efterretninger:

Et eksempel er spørgsmålet om Iraks beholdning af masseødelæggelsesvåben.

»FE's vurderinger om, at der ikke fandtes sikre beviser, men at det vurderedes, at Irak havde våben, ændredes til statsministerens sikre erklæring om, at 'det er noget, vi ved'«, skriver forskerne.

Også oplysningerne om, hvordan FN's våbeninspektører under ledelse af Hans Blix så på fremskridt i samarbejdet med Irak blev ifølge forskerne strammet af regeringen.

Det kom til at hedde sig, at inspektionerne var forgæves og udsigtsløse.

»Dette var ikke en faglig, men politisk vurdering, der skyldtes, at den militære tidsplan nærmede sig sin deadline«, står der i rapporten.

Forskerne har også fundet enkelte eksempler på, at de oplysninger og vurderinger, regeringen forelagde Udenrigspolitisk Nævn, var i strid med de oplysninger, den selv havde modtaget.

»Statsministeren og udenrigsministeren erklærede gentagne gange i Nævnet, at målet med aktionen mod Irak var afvæbningen af regimets masseødelæggelsesvåben«, skriver forskerne.

»Men det fremgår både af ambassadeindberetninger og andre oplysninger samt interne notater, at USA's mål var regimeskifte«.

Det var under daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at et flertal i Folketinget besluttede, at Danmark sammen med blandt andet USA skulle gå i krig i Irak i 2003.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Toppen af VK-regeringen, Per Stig Møller, Bendt Bendtsen og Anders Fogh Rasmussen, under debatten om Irak-krigen.

Selv om det ifølge forskerne var almindeligt accepteret, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, så spillede det spørgsmål ifølge undersøgelsen ikke en vigtig rolle i den danske beslutningsproces.

Samtidig afkræfter forskerne nogle mistanker, som har været rejst i debatten om grundlaget for Danmarks krigsdeltagelse.

Der er således hverken fundet belæg for, at regeringen forsøgte at påvirke Forsvarets Efterretningstjeneste til at producere efterretninger, der kunne bruges til at legitimere en beslutning om krigsdeltagelse.

Eller for påstandene om, at regeringen gav folkeretsjuristerne instrukser om at finde et juridisk grundlag, der kunne underbygge regeringens beslutning om at deltage i den militære aktion i Irak.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden