Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Atef Hassan/Ritzau Scanpix
Foto: Atef Hassan/Ritzau Scanpix

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen under besøg hos de danske styrker i Irak i 2004.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere: Fogh-regeringen strammede efterretninger inden Irak-krigen

VK-regeringen undlod at videregive vigtige oplysninger til Folketinget forud for Irak-krigen, fastslår forskere.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forud for beslutningen om at gå i krig i Irak i 2003 strammede den danske regering i en række tilfælde efterretninger, som i forvejen var fejlbehæftede og byggede på skøn og antagelser.

Det er en af konklusionerne i den længe ventede udredning om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak, som er offentliggjort tirsdag.

»Det kan konstateres, at regeringen i en række tilfælde ikke videregav vigtige oplysninger til Folketinget, eller at regeringen 'strammede' oplysninger, så de gav Folketinget et ufuldstændigt billede af situationen«, står der i rapporten.

Det er professor Anders Wivel og lektor Rasmus Mariager, Københavns Universitet, der står i spidsen for undersøgelsen. De nævner en række eksempler på strammede efterretninger:

Et eksempel er spørgsmålet om Iraks beholdning af masseødelæggelsesvåben.

»FE's vurderinger om, at der ikke fandtes sikre beviser, men at det vurderedes, at Irak havde våben, ændredes til statsministerens sikre erklæring om, at 'det er noget, vi ved'«, skriver forskerne.

Også oplysningerne om, hvordan FN's våbeninspektører under ledelse af Hans Blix så på fremskridt i samarbejdet med Irak blev ifølge forskerne strammet af regeringen.

Det kom til at hedde sig, at inspektionerne var forgæves og udsigtsløse.

»Dette var ikke en faglig, men politisk vurdering, der skyldtes, at den militære tidsplan nærmede sig sin deadline«, står der i rapporten.

Forskerne har også fundet enkelte eksempler på, at de oplysninger og vurderinger, regeringen forelagde Udenrigspolitisk Nævn, var i strid med de oplysninger, den selv havde modtaget.

»Statsministeren og udenrigsministeren erklærede gentagne gange i Nævnet, at målet med aktionen mod Irak var afvæbningen af regimets masseødelæggelsesvåben«, skriver forskerne.

»Men det fremgår både af ambassadeindberetninger og andre oplysninger samt interne notater, at USA's mål var regimeskifte«.

Det var under daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at et flertal i Folketinget besluttede, at Danmark sammen med blandt andet USA skulle gå i krig i Irak i 2003.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Toppen af VK-regeringen, Per Stig Møller, Bendt Bendtsen og Anders Fogh Rasmussen, under debatten om Irak-krigen.

Selv om det ifølge forskerne var almindeligt accepteret, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, så spillede det spørgsmål ifølge undersøgelsen ikke en vigtig rolle i den danske beslutningsproces.

Samtidig afkræfter forskerne nogle mistanker, som har været rejst i debatten om grundlaget for Danmarks krigsdeltagelse.

Der er således hverken fundet belæg for, at regeringen forsøgte at påvirke Forsvarets Efterretningstjeneste til at producere efterretninger, der kunne bruges til at legitimere en beslutning om krigsdeltagelse.

Eller for påstandene om, at regeringen gav folkeretsjuristerne instrukser om at finde et juridisk grundlag, der kunne underbygge regeringens beslutning om at deltage i den militære aktion i Irak.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden