Lyt til artiklen
Forskere fra Københavns Universitet har kortlagt Folketingets begrundelse for, at Danmark gik i krig i Kosovo, Afghanistan og Irak.
Udredningen fokuserer på forløbet op til, at beslutningen om dansk krigsdeltagelse er blevet truffet.
Forskerne kommer med følgende hovedkonklusioner:
- Danmarks militære engagement afspejler generelt de politiske beslutningstageres vilje til at imødekomme USA’s ønsker om militære bidrag.
- Der er ikke tale om direkte pres fra USA med trusler om sanktioner eller løfte om gevinster.
- Både beslutningen om at bidrage og beslutningen om indholdet i det militære bidrag formes snarere end de besluttes af centrale ministre, embedsmænd og repræsentanter for Forsvaret i dialog med alliancepartnere, væsentligst USA.
- En serie af mindre beslutninger indsnævrer gradvis handlerummet og øger de politiske omkostninger ved at forfølge alternative muligheder.
- Regeringen har en minimalistisk informationspraksis over for Det Udenrigspolitiske Nævn. Regeringen rådfører sig typisk med Det Udenrigspolitiske Nævn sent i processen i forbindelse med de beslutninger, som kræver Nævnets inddragelse.
- Uformelle kontakter mellem regeringen og Folketinget spiller en væsentlig rolle i beslutningsprocessen.
Kilde: 'Uvildig udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak'.
ritzau
fortsæt med at læse
Forskere:
