0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pia Kjærsgaard vil have mere magt til Folketinget: Embedsmænd skal kunne vidne i byretten

Med nyt udspil ønsker Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) i ekstraordinære tilfælde at kunne kræve vidneudsagn fra embedsfolk i politiske problemsager. Vidneudsagn skal leveres til en dommer i byretten som led i en ny undersøgelsesform.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stine Bidstrup/ritzau/Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup/ritzau/Stine Bidstrup

Folketingets formand Pia Kjærsgaard vil styrke Folketingets muligheder for at trænge til bunds i prekære sager. FOTO: STINE BIDSTRUP

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), lancerer en ny metode, hvor Folketinget på centrale punkter vil få forbedret mulighederne for at trænge til bunds i politisk prekære sager.

En ny undersøgelsesform ved navn parlamentarisk forundersøgelse åbner for, at embedsmænd i særlige tilfælde kan blive bedt om at afgive vidneforklaring hos en dommer ved Københavns Byret, som kan foretage afhøring af embedsmænd. Samt at en dommer i byretten kan blive bedt om at tage stilling til udlevering af centrale dokumenter.

Parlamentariske forundersøgelser skal ifølge Pia Kjærsgaards oplæg kunne iværksættes af et et stort mindretal på 80 folketingsmedlemmer.

På et møde i Folketingets udvalg for forretningsorden har Pia Kjærsgaard onsdag formiddag fremlagt sit bud på en model for parlamentarisk forundersøgelse, hvis overordnede formål er at give Folketinget et mere smidigt redskab til at trænge til bunds i politiske problemsager end de dyre og ofte langsommelige kommissionsundersøgelser.

»Vi mangler det instrument, hvor vi kan gå videre med en sag, som er virkelig betændt. Det har jeg i hele min formandsperiode været meget opsat på. Jeg skal værne om Folketinget i forhold til regeringen. Jeg er Folketingets repræsentant i forhold til regeringen i alle sammenhænge«, siger Pia Kjærsgaard.

Det, der står øverst for mig, er at få en sag opklaret så hurtigt som muligt. Der må alle være hjælpsomme. Der kan ikke være nogen, der har fine fornemmelser

Folketingets formand har siden november drøftet en ny undersøgelsesform med partiernes gruppeformænd og har i dag lagt en model frem, hvor Folketingets udvalg for forretningsorden skal have en central placering til at iværksætte en parlamentarisk forundersøgelse.

Kjærsgaard: Brud med hidtidig praksis

Folketinget har i årevis drøftet muligheden for at få bedre redskaber til at trænge til bunds i politiske sager, men diskussionen er hidtil strandet på, at Venstre og Socialdemokratiet har set med stor skepsis på muligheden for at kunne inddrage embedsfolk i kulegravningen af politiske forløb.

I et interview med Politiken forklarer Pia Kjærsgaard, at hun er helt på det rene med, at et sagkyndigt udvalg med højesteretsdommer Jens Peter Christensen i spidsen i efteråret i en betænkning kaldte det »et grundlæggende brud med hidtidig praksis«, hvis der åbnes mulighed for, at et politisk udvalg i en eller anden form kan udspørge embedsmænd.

»Det er jeg fuldstændig enig med dem i. Men det er også det, der er meningen. Det er et brud med hidtidig praksis. Det er det, jeg gerne vil«, siger Pia Kjærsgaard.

Gør det indtryk, at embedsmændenes interesseorganisationer som Dommerforeningen, Danske Advokater, Advokatrådet og Djøf direkte har frarådet Folketinget at indføre parlamentariske høringer med videregående adgang til at afhøre embedsmænd?

»Det kan jeg ikke fatte. Det, der står øverst for mig, er at få en sag opklaret så hurtigt som muligt. Der må alle være hjælpsomme. Der kan ikke være nogen, der har fine fornemmelser«.

Tror du, det handler om fine fornemmelser?

»Nej, det er forkert udtrykt. Nu bliver jeg bare lidt sur. Det har været så træls at høre på. Nej, det handler om en ny måde at tænke på. Jeg ved udmærket godt, at et stort embedsværk skal vænne sig til det. Det er også derfor, vi har haft den her lange proces, hvor vi har skullet vende bøtten på den gode måde ved at sige: ’Prøv lige at hør: Det er ikke jer, vi er ude efter’. Slap nu af for pokker. Vi vil ikke klynge en embedsmand op på noget. Det er stadigvæk ministeren, fordi det skal en minister, hvis en minister fejler. Nej, det er ikke fine fornemmelser, men jeg bliver bare lidt mopset«.

Argumentet er blandt andet, at vidneudsagn fra embedsmænd vil kunne føre t