0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Pia Olsen Dyhr opfordrer Mette Frederiksen til at sætte et ministerhold med 50 pct. kvindelige ministre i en kommende rød regering

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pia Olsen Dyhr til Mette Frederiksen: »Vi skal have 50 pct. kvinder i en kommende rød regering«

Der bør være 50 pct. kvindelige ministre i en kommende rød regering. Sådan lyder opfordringen fra Pia Olsen Dyhr til Mette Frederiksen. Selv garanterer hun, at SF vil stille med 50 pct. kvindelige ministre, hvis de skulle ende i regering efter et valg. Om Socialdemokratiet har tænkt sig at følge opfordringen, står hen i det uvisse.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Pia Olsen Dyhr har en »klar opfordring« til Mette Frederiksen:

»Vi skal have 50 pct. kvinder og 50 pct. mænd i en kommende rød regering i Danmark«, siger hun.

En regering med en lige kønsbalance vil sætte et godt eksempel for »vores børn«, så piger og drenge kan have præcis samme drømme og samme mulighed for at nå dem, mener SF-formanden.

Jeg synes ikke, det er for meget at forvente af en rød regering anno 2019, at den er halvt af hver køn

»Da Helle Thorning Schmidt blev statsminister, så var der jo piger, der lige pludselig tænkte ’hey, det kan jeg også blive’«, siger hun.

Derudover tror Pia Olsen Dyhr, »at en regering bliver bedre, hvis den er blandet kønsmæssigt«.

Opfordringen gælder ikke kun en ligelig kønsfordeling på antallet af ministertaburetter. Formanden for SF ser også gerne, at der kommer flere kvinder på de tunge ministerposter og i de vigtige regeringsudvalg.

»Da vi sad i regering sidst, havde vi både en kvindelig statsminister og to kvindelige vicestatsministre, og det, mener jeg, er et vigtigt signal at sende til omverdenen: At kvinder kan præcis det samme som mænd. Det er jo ikke dét, vi ser i Løkkes regering lige nu. Overhovedet«.

I regeringens to vigtigste udvalg sidder der lige nu kun én kvinde i Koordinationsudvalget, børne- og socialminister Mai Mercado (K), mens der ikke sidder kvinder i Økonomiudvalget.

Pia Olsen Dyhr mener ikke, at hun beder om for meget:

»Jeg synes ikke, det er for meget at forvente af en rød regering anno 2019, at den består af halvt af hver køn. For der er jo kvalificerede kvinder nok. Så hvorfor ikke have halvt af hver?«, spørger hun.

Hvis SF skulle komme i regering efter et valg, garanterer Pia Olsen Dyhr selv at stille med 50 pct. kvindelige ministre.

»Hvis SF kommer i regering – og det handler om, at den regering har en fornuftig politik, for ellers kommer vi ikke i regering – så vil SF selvfølgelig levere på 50/50«.

Da SF var i regering sidst, var dette også tilfældet: Her var tre ud af deres seks ministre fra start kvinder.

S lover kun én kvinde

Hvorvidt Socialdemokratiet har tænkt sig at følge SF’s opfordring står hen i det uvisse. I en skriftlig kommentar lyder det fra politisk ordfører Nicolai Wammen:

»Hvis danskerne betror os regeringsansvaret, så vil vi naturligvis være optaget af at danne en regering med både dygtige kvinder og mænd. Hvordan den præcis kommer til at se ud, må fremtiden vise. Men man kan i hvert fald være sikker på, at det vil være med en kvinde i spidsen, nemlig Mette Frederiksen som statsminister«, skriver Wammen, der dog ikke vil svare på, om en ligelig kønsfordeling er noget, en kommende rød regering vil forpligte sig på.

I Venstre er stemningen omkring en målsætning på 50/50 også lunken. Venstres politiske ordfører, Britt Bager, mener, at det er relevant at sætte fokus på ligestilling, men bryder sig ikke om kvoter og måltal »udskåret i pap«.

»Jeg synes hele tiden, vi skal se på, hvordan vi får flere kvinder fremad i politik, men at sætte et mål med, at det skal være 50/50, tror jeg ikke, er vejen frem«.

Der er ikke for få kvindelige ministre i den nuværende regering og i de tunge regeringsudvalg, mener Britt Bager. Hun køber ikke præmissen om, at antallet af kvinder er vigtigt.

»Det er væsentligt, at vi har mennesker med de rigtige kompetencer, uanset om det er en kvinde eller en mand«, siger hun.

Er det så fordi, det er svært at finde kvalificerede kvinder til at varetage de her ministerposter?

»Jeg tror, vi skal starte et helt andet sted. Vi skal starte langt længere nede i hierarkiet med dem, der melder sig ind i partierne. Vi skal politisk være dygtigere til at rekruttere helt fra ungdomsgenerationerne og få kvinder ind i vores partier«, siger Britt Bager.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden