0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark dømt for ulovligt at have afvist familiesammenføringer

Der er faldet dom i sag, der er blevet kaldt en potentiel »vejsidebombe i dansk udlændingepolitik«.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske stat har ulovligt afvist familiesammenføringer af tyrkiske statsborgere. Sådan lyder en længe ventet dom fra EU-domstolen i en sag, der af flere politikere er blevet kaldt en potentiel »vejsidebombe i dansk udlændingepolitik«. Dommen kan betyde at tusindvis af sager om familiesammenføring skal genbehandles.

Siden 2003 har Danmark afvist familiesammenføring for tyrkere med henvisning til det såkaldte tilknytningskrav. Familiesammenføringerne er blevet afvist med henvisning til, at parrene var stærkere knyttet til deres hjemland end Danmark. Men det var altså ulovligt, har EU-domstolen vurderet i dag.

Tyrkiet har siden 1960’erne haft en aftale med EU, der betyder, at landet på visse områder behandles, som var det en del af unionen. Det er i strid med den aftale, at Danmark har afvist familiesammenføring af tyrkere.

Danmark kan komme til at genåbne mange sager

EU-dommen har været fulgt med stor bevågenhed herhjemme, fordi Danmark risikerer at skulle genåbne tusindvis af sager om familiesammenføring. Udlændinge- og Integrationsministeriet har tidligere vurderet, at dommen i sagen kan få betydning for afgørelser i sager også med andre end tyrkiske statsborgere. Det betyder, at dommen kan føre til, at borgere fra andre lande, der er blevet afvist med henvisning til tilknytningskravet, skal have genoptaget deres sager.

I perioden 2004-2015 har flere end 14.000 fået afslag på deres ønske om ægtefællesammenføring. Tilknytningskravet blev afskaffet sidste sommer.

Før Mattias Tesfaye (S) blev udlændinge- og integrationsminister, har han kaldt dommen en potentiel »vejsidebombe i dansk udlændingepolitik«, men også i et interview med Politiken gjort det klart, at Socialdemokratiet »vil rette os efter de domme, der falder«.

Dommens udfald glæder Thomas Ryhl fra advokatfirmaet Njord, der har ført sagen mod Danmark. Hans klient er en tyrkisk mand, der arbejder i Danmark og ønsker sin tyrkiske kone til landet.

»Det er forrygende«, siger Thomas Ryhl.

»Vi forventer, at dommen kommer til at betyde, at en lang række ægtepar vil få lejlighed til at få deres sag genoptaget, og at de vil få familiesammenføringstilladelse, så de nu efter 2, 5, 10 eller 15 års ventetid kan få lov at leve sammen - også i Danmark, hvis det er det, de stadigvæk vil«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden