0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Peter Hummelgaard (S) kan ikke sige hvornår, men opholdskravet for retten til dagpenge bliver annulleret.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen skrotter opholdskrav, der udelukker tusindvis fra dagpenge

Blå partiers opholdskrav for dagpenge skal rulles tilbage, siger ny miniser. Støttepartierne og a-kasserne er glade. Det modsatte er Venstre og DF.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den socialdemokratiske regering vil fjerne det omstridte opholdskrav, der begrænser retten til dagpenge. Det garanterer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

»Det er vores politik, og det kommer til at ske«, siger han i et interview med Politiken. Hvornår kan han ikke sige noget om, men opholdskravet står »langt oppe« på listen over hans kommende opgaver.

»Den overvejende del af folk, der bliver fanget i det, er etniske danskere, som har været i udlandet for at arbejde. Så det strider jo imod intentionen fra dem, der vedtog det i sin tid«, siger ministeren og nævner, at det også har vist sig »umuligt at administrere«.

»For det tredje – hvilket er et kæmpe problem – er det med til at udhule, hvor attraktivt det er at melde sig ind i en a-kasse«, siger Peter Hummelgaard.

Opholdskravet betyder, at du skal have opholdt dig i Danmark eller et andet EU-land i syv ud af de seneste 12 år for at være berettiget til dagpenge, også selv om du i alle årene har indbetalt til en a-kasse. Det blev vedtaget af VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti kort før årsskiftet og trådte i kraft ved nytår. Intentionen med et opholdskrav er at skærme dagpengesystemet for udlændinge, der kommer til Danmark, men det rammer også danskere, der i en periode har været bosiddende i udlandet.

Til en start støttede Socialdemokratiet ideen om et opholdskrav, men undervejs i forløbet ændrede partiet holdning og endte med at stemme imod, fordi det var noget »makværk«. Der er ikke lavet nogen opgørelser over, hvor mange der er blevet omfattet af opholdskravet, men den tidligere regering forventede, at 8.300 personer som en konsekvens ville miste dagpengeretten ved årsskiftet.

A-kasser: Kan kun gå for langsomt

Brancheorganisationen Danske A-Kasser opfordrede straks efter regeringsdannelsen i juni Peter Hummelgaard til at tilbagerulle opholdskravet, og derfor glæder direktør Verner Sand Kirk sig over udsigten til, at det bliver til virkelighed.

»Men det kan kun gå for langsomt, for der er ikke noget fornuftigt argument for den ordning«, siger Verner Sand Kirk og påpeger, at jo længere tid opholdskravet får lov at overleve, desto flere vil det ramme.

Ifølge et notat fra Danske A-Kasser har opholdskravet i årets første syv måneder betydet, at 3.746 sager er overgået fra digital til manuel og dermed en meget længere sagsbehandling. I mere end en tredjedel af sagerne er de pågældende a-kassemedlemmer imidlertid slet ikke omfattet af opholdskravet, men fordi de har opholdt sig i et andet EU-land rammes de af dokumentationsregler og dermed mere bureaukrati og længere sagsbehandlingstid.

Derudover fastslår Verner Sand Kirk, at der ikke har været hold i det politiske argument for opholdskravet, nemlig at udlændinge i Danmark ville udnytte dagpengesystemet.

»På trods af, at der er kommet flere tredjelandsborgere i Danmark, så er ledigheden faldet ganske markant for den gruppe. De udnytter altså ikke dagpengesystemet«, siger han.

Blandt regeringens støttepartier er der også begejstring.

»Det er fantastisk«, siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF), der presser på for hurtig afskaffelse af opholdskravet.

Både Radikale Venstre og Enhedslisten støtter også en annullering og er klar til at sikre regeringen flertal.

Annonce

»Det skal ske meget hurtigt, for der er ikke tvivl om, at der er nogen, der kommer i voldsom klemme«, siger arbejdsmarkedsordfører Jette Gottlieb (EL).

Venstre og Dansk Folkeparti står til gengæld fast på, at det nuværende opholdskrav er det rette.

»Vi har fundet den rigtige balance. Det er meget beklageligt, at regeringen nu vil rulle de regler tilbage igen, og jeg er bekymret for, om vi så vil se, at der er et stigende antal mennesker, der kommer til Danmark, fordi vi har relativt høje ydelser ved ledighed«, siger Hans Andersen, beskæftigelsesordfører i Venstre.

Samme toner lyder fra beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF), der fastholder, at der er brug for et værn mod misbrug af dagpengesystemet.

»Det er ikke noget, Dansk Folkeparti kan støtte. Opholdskravet er indført for at sikre, at udlændinge ikke kan komme til Danmark og i løbet af et år få dagpenge«, siger Bøgsted, der dog også erkender, at etnisk danske borgere også bliver ramt.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden

    Seneste nyt