Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Især politikernes livslange pensioner er et levn fra fortiden, lyder det fra Venstres gruppenæstformand.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

S og V indleder opgør med politikeres løn og pension

Især politikernes livslange pensioner er et levn fra fortiden, lyder det fra Venstres gruppenæstformand.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er alt for store forskelle på en politikers pension og på den almindelige danskers pension.

Så store forskelle, at det hverken kan forklares eller forsvares. Og derfor skal hele politikernes løn- og pensionssystem laves om.

Det mener både Socialdemokratiet og Venstre, der ellers hidtil som de eneste to partier har afvist at pille ved politikernes vilkår.

Det skriver DR Nyheder.

»Vi skal have kigget på det her, og vi skal have bragt balance i det«, siger Socialdemokratiets gruppeformand, Flemming Møller Mortensen.

Han nu vil indkalde de øvrige partiers gruppeformænd til forhandlinger.

Især politikernes livslange pensioner er 'et levn fra fortiden', lyder det fra Venstres gruppenæstformand, Karsten Lauritzen:

»Og jeg har svært ved at forklare, hvorfor det er sådan set i forhold til, hvordan det er på det private arbejdsmarked. Jeg har svært ved at forsvare det rimelige i det«, siger han.

Dermed vil samtlige partier i Folketinget nu tage politikernes løn- og pensionsvilkår op til revision.

Nu sker der endelig noget

I SF glæder gruppeformand Jacob Mark sig over, at Venstre og Socialdemokraterne nu er klar til at revidere vilkårene.

»Jeg er glad for, at Venstre og Socialdemokratiet har rykket sig. Nu sker der noget. Det er glædeligt. Nu skal vi bare have gjort noget hurtigst muligt«, siger han.

Ifølge Jacob Mark er SF klar til at afskaffe skattefrie tillæg og lukrative orlovsregler for byrådspolitikere med det samme. En ændring af pensionsvilkårene vil kræve mere arbejde.

»Der er noget teknik i forhold til pensionen, fordi vi skal have det indrettet, således at folk, der har siddet i Folketinget længe og opsparet en god pension, ikke kan overgå til en ny pension og få endnu mere oveni«, siger Jacob Mark.

»Det skal ske på en rimelig og fair måde, som er til at gennemskue, og det skal vi sætte os ned og gøre sammen med nogle, der har arbejdet det igennem«, tilføjer han.

Tilbage i 2014 satte Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative sig for én gang for alle at få ryddet ud i mærkelige særregler og gamle privilegier.

De nedsatte Vederlagskommissionen og bad den komme med anbefalinger til et nyt samlet system. Samtidig gav de fem partier hinanden hånd på, at de ville følge kommissionens anbefalinger – uanset hvad.

Partierne endte dog med at løbe fra aftalen. En af anbefalingerne var nemlig uspiselig for politikerne: Lønnen for folketingspolitikere og ministre skulle hæves med 15 procent.

Tiden var ikke til lønstigninger, lød det fra alle partier, der dermed forkastede kommissionens rapport, der ud over lønstigningen også lagde op til at ændre de lukrative pensioner til almindelige arbejdsmarkedspensioner.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden