0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

På Sjælsmark børster Özlem på 10 år tænder ved kasernens gamle håndvaske. Billedet er taget i 2018. Foto: Miriam Dalsgaard

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børnene på Sjælsmark kan komme ud til april

Et nyt udrejsecenter skal være uden hegn og med bedre tilbud til børnene. Den geografiske placering udestår stadig.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børnefamilierne, der lever på Udrejsecenter Sjælsmark, får med en ny politisk aftale nu vished for, hvordan deres omstridte fremtid ser ud.

Regeringen og de tre støttepartier er blevet enige om en række forbedringer for børnefamilierne, ligesom partierne nu sætter en dato på, hvornår de senest skal have have mulighed for at flytte ud af Sjælsmark og til et nyt udrejsecenter.

Her skal de fremover have lov til selv at lave mad og spise den i egen bolig, der skal etableres en vuggestue, og det nye udrejsecenter skal ikke være omgivet af hegn. Senest i december i år skal regeringen præsentere en konkret placering til dem, og fra april 2020 skal familierne have mulighed for at flytte derhen.

»Vi har ingen interesse i, at børnefamilierne skal blive boende på Sjælsmark. Så lige så snart der er mulighed for, at folk kan flytte, vil de få tilbuddet«, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Socialdemokratiet gik til valg på at fortsætte den stramme udlændingepolitik, hvorimod det var støttepartiernes ønske, at børnefamilierne skulle ud af Sjælsmark. Det er dog fortsat regeringens ambition, at flere afviste asylansøgere skal sendes hjem, fastholder Tesfaye:

»Men vi må også bare sige, at det nytter ikke noget at etablere så dårlige forhold for børnene. Det har ikke anden effekt, end at børnene får det dårligt. Det har ikke fået flere til at rejse ud«.

I alt kan omkring 220 personer se frem til at forlade Sjælsmark med den nye aftale. Heraf er omkring halvdelen børn. Som Politiken flere gange har beskrevet, og som Røde Kors har dokumenteret, betyder forholdene i dag, at en stor del af børnene mistrives.

Centralt krav

Med den nye aftale opfylder regeringen et løfte fra det forståelsespapir, som Mette Frederiksen forhandlede på plads med støttepartierne forud for regeringsdannelsen. Her står, at børnefamilierne ikke længere skal bo på Sjælsmark, og det var medvirkende til, at især Radikale Venstre, SF og Enhedslisten kunne støtte Frederiksen som statsminister.

Enhedslisten så helst, at børnefamilier slet ikke boede på et udrejsecenter. Alligevel er udlændingeordfører Rosa Lund tilfreds med aftalen, og hun er særligt glad for, at der står, at det ikke skal være Kriminalforsorgen, der står for driften af det nye sted. I stedet vil der »blive lagt vægt på, at de professionelt ansatte, der er omkring børnene, har erfaring med at arbejde med børn i udsatte situationer«, lyder det i aftalen.

»Det betyder, at de her børn kommer til at få noget, der minder om et børneliv«, siger hun.

Også Radikale Venstre lægger vægt på, at aftalen sørger for, at børnefamilierne ikke længere bor et »fængselslignende sted«.

»Det er vigtigt, at de her børn bliver behandlet med mere værdighed og ordentlighed, og det er det, vi tager et markant skridt i retning af«, siger udlændingeordfører Andreas Steenberg.

Der kommer til at gå ti måneder, fra forståelsespapiret blev indgået, til børnefamilierne flytter ud. Er det godt nok?

»Næ. Det er vores indtryk, at Socialdemokratiet har siddet på hænderne siden forståelsespapiret, og det var derfor, vi sagde, at vi ville have en plan for udflytning, inden vi kunne lave en finanslov. Det har vi nu fået«, siger han.

Enhedslisten havde egentlig krævet, at børnefamilierne skulle kunne flytte ud inden jul. Det er ikke tilfredsstillende, at det ikke sker, siger Rosa Lund:

Annonce

»Det har taget lang tid for os at presse regeringen, men jeg er glad for, at det endelig lykkes«.

Også i SF er der glæde.

»Vi har en fortælling om Danmark som et land, der tager sig af børnene, som slet ikke matchede de beretninger, vi har fået fra blandt andre Røde Kors«, siger udlændingeordfører Carl Valentin.

Venstre kan bakke op om nogle af de konkrete forbedringer, men holder generelt fast i, at børnefamilierne skal blive på Sjælsmark, siger udlændingeordfører Mads Fuglede:

»En langt bedre løsning end at kigge på madordninger, eller hvor centeret skal ligge osv., det er at se på, hvordan vi giver de her forældre et incitament til at tage tilbage til deres hjemland«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden