0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

»Vi vil være oppe mod nogle, der er snedige. Det er også derfor, at man skal ind i et embedsværk og arbejde videre med vores forslag«, siger SF's Jacob Mark.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SF vil lægge loft over topchefers løn: »Det er gift for vores samfund«

En topchef skal i udgangspunktet maksimalt kunne tjene 20 gange mere end den lavestlønnede i samme virksomhed, foreslår SF, der er blevet inspireret af Henrik Sass Larsen. Minister er enig i intentionen bag forslaget.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der skal sættes ind over for topchefer, der scorer ekstremt høje lønninger. Sådan lyder det i et nyt forslag fra SF, der vil pålægge regeringen at arbejde for en model til at forhindre en i partiets øjne skæv udvikling.​​​​​​

»Jeg tror, det er gift for vores samfund, hvis der bliver for langt fra dem, det tjener mindst, til dem, der tjener mest, og jeg tror, der er mange, der har helt almindelige jobs, der tænker: ’Hvorfor skal der sidde nogle i toppen, som tjener så meget? Hvad er det, der gør, at de er så meget mere værd end os andre’«, siger SF-gruppeformand Jacob Mark.

Konkret foreslår støttepartiet et loft over lønspændet, sådan at den højestlønnede i en virksomhed maksimalt kan tjene 20 gange mere end den lavestlønnede i samme virksomhed, når man ser bort fra for eksempel lærlinge og deltidsansatte. Det vil sige, at en virksomhed med en fuldtidsansat sekretær med en årsløn på 300.000 kroner før skat maksimalt kan have en direktør med en årsløn på 6 millioner kroner før skat.

Forslaget har dog en kattelem, der giver en virksomhed mulighed for at sprænge rammen. I et aktieselskab kræver det, at generalforsamlingen godkender det højere lønspænd med regelmæssige mellemrum, mens det i mindre virksomheder vil være op til bestyrelsen. Hvis der er tale om et statsligt selskab, skal ministeren på området begrunde, at lønspændet skal være større end de 1:20.

Sass fremførte ideen

Jacob Mark satser ikke mindst på opbakning fra Socialdemokratiet, fordi partiet er gået til valg på at »regulere lønningerne i toppen hårdere«. Det fremgår af udspillet ’Danmark er for lille til store forskelle’ fra december 2018. Her er det første af flere forslag, at virksomheder ikke længere skal kunne fratrække store udgifter til løn, pension og bonus, når de opgør det overskud, der senere bliver underlagt selskabsskat.

Så sent som i april sidste år luftede daværende gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) tilmed netop ideen om en grænse for, hvor mange gange en almindelig medarbejders løn en topchef kan tjene.

»Det er skammeligt at se, at de ikke kan styre sig selv på direktionsgangene. Det er for meget, de får hentet hjem. Der er intet, der kan retfærdiggøre den løn«, sagde han til Børsen.

Dengang sagde partifællen Peter Hummelgaard, der i dag er beskæftigelsesminister, at det var et »spændende forslag, som vi skal undersøge nærmere«. Derfor er Jacob Mark optimistisk.

Minister: Intentionen er god, men ...

Alligevel tøver erhvervsminister Simon Kollerup (S) med sin opbakning til det konkrete forslag fra SF. Ministeren er enig i intentionen bag. Man han forbeholder sig retten til at undersøge en bredere vifte af løsninger.

»Jeg er ikke sikker på, at det konkrete forslag fra SF er det rigtige politiske tiltag«, siger han og forklarer, at spændet 1:20 i hans øjne er en »meget firkantet« vej til at løse et »komplekst og stort problem«.

»Jeg tror, at vi skal se bredere på det. Derfor vil jeg også lægge op til, at vi tager en bredere politisk drøftelse partierne imellem for at finde ud af, hvilke værktøjer vi har til vores rådighed«.

Er I mere højreorienterede end Henrik Sass i dag, når I ikke umiddelbart kan gå med på den her idé fra SF?

»Vi ser fortsat meget alvorligt på den udvikling, der er omkring stigende ulighed mellem toppen og bunden i vores samfund. Der spiller lønninger selvfølgelig ind«, siger Simon Kollerup og uddyber:

»Vi har ikke været inde og sætte konkrete tal på, sådan som SF nu gør det. Og det er det, jeg synes bliver for forhastet, når vi skal løse en så kompleks udfordring«.

Også Enhedslisten ønsker et opgør med de højeste lønninger. Men finansordfører Rune Lund mener, at hans parti har præsenteret forslag, der er »klogere« og mere »præcise« end det fra SF. Det handler om en ny millionærskat, der vil betyde, at indtægter på over 3 millioner beskattes med 70 procent. Partiet har også foreslået, at hvis en direktør tjener over 20 gange mere end en almindelig medarbejder, så skal det tælle ned i vurderingen af den pågældende virksomhed, når stat, regioner og kommuner i forbindelse med udbud skal vælge mellem flere tilbud på for eksempel anlægsprojekter.

I Radikale Venstre mener erhvervsordfører Katrine Robsøe, at det er er vigtigt, at virksomhederne altid overvejer, om deres lønninger er rimelige, fordi det til tider har »virket helt ude af trit«. Men hendes parti er skeptisk over for forslaget fra SF.

»Vi støtter den danske model. Politikerne skal ikke bestemme lønninger i Danmark. Det står arbejdsmarkedets parter for. Det vil vi gerne bakke op om«, siger hun.

Annonce

V og DF afviser

Af samme grund er oppositionen skeptisk.

»Vi er så gammeldags, at vi synes, at det med løndannelse er noget, vi overlader til arbejdsmarkedets parter«, siger erhvervsordfører Torsten Schack (V).

Erhvervsordfører Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti er på samme linje.

»Det er alene et spørgsmål mellem virksomhedens ejere og så den pågældende medarbejder – om det så er en piccoline eller direktør«, siger han.

SF erkender, at partiet endnu ikke har nogen færdig plan for, hvordan man undgår, at virksomhederne blot undgår et loft over lønnen ved at tilgodese cheferne med for eksempel aktieprogrammer eller ved at outsource de lavestlønnede arbejdsfunktioner for at mindske spændet op til den højeste løn.

»Vi vil være oppe mod nogle, der er snedige. Det er også derfor, at man skal ind i et embedsværk og arbejde videre med vores forslag«, siger Jacob Mark.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?