Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Philip Ytournel
Arkivtegning: Philip Ytournel

Trods Brexit: 7 ud af 10 danskere ønsker fortsat EU-medlemskab

Det er stadig omtrent syv ud af ti vælgere, der synes, at Danmark skal blive i EU, viser rundspørge.

Politik

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Godt tre et halvt år er der gået med brexit, og fredag sagde Storbritannien farvel til EU.

Herhjemme er opbakningen til medlemskabet af Den Europæiske Union i dag lige så høj, som den var efter briternes folkeafstemning i juni 2016.

70,7 procent ønsker ikke at se Danmark arbejde hen mod et farvel til EU i det næste årti. Det viser en meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau i ugen op til brexit-dagen, fredag.

Kun 17,6 procent af de 1.009 adspurgte svarer, at de gerne vil have Danmark til at gøre som briterne og sige 'au revoir' til Bruxelles og det europæiske fællesskab. 11,8 procent svarer 'ved ikke'.

Dermed er EU-begejstringen stort set på samme niveau som i ugen efter brexit-afstemningen i 2016. Her blev danskerne i en Voxmeter-måling spurgt, om de mente, at Danmark skulle blive i EU, når briterne forlader unionen.

Her svarede 69,0 procent af danskerne, at de syntes, Danmark skulle blive i EU, mens 18,2 procent støttede et farvel.

Professor på Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet Marlene Wind peger på, at danskerne generelt er godt tilfredse med EU.

»Der er ret mange målinger, der viser en fin tilslutning, og det har været - det viser forskningen i hvert fald - en klar effekt af brexit-kaosset«.

»Danskerne er ikke blevet jubel-europæere, men der er en pragmatisk tilgang til tingene, hvor man tænker, at vi må hellere blive, hvor vi er. Men der er heller ikke noget, der tyder på, at man ønsker at komme af med forbeholdene«, siger hun.

Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet, mener, at den nye måling viser, at danskerne samlet støtter op om medlemskabet af EU.

»Det er en opbakning, som vi har set være en smule stigende gennem hele denne her diskussion om brexit«, siger han, men tilføjer, at der er en gruppe, der ønsker at træde ud af EU.

»Det er jo en gruppe, som er langt mere skeptiske i forhold til det europæiske. Så der er bestemt også en stærk gruppe blandt danskerne som er mere skeptiske i forhold til det europæiske projekt«.

Han påpeger, at der stadig er flere usikkerheder om de fremtidige følger af brexit.

»Som dansker og som borger har man med god grund været meget afventende i forhold til at være afklaret på, hvilken vej Danmark skal følge«, siger Kasper Møller Hansen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden