Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck

Budgetloven begrænser, hvor mange penge kommunerne samlet set kan bruge på børnehaver og anden service. Derfor er det slet ikke sikkert, at de kan bruge løs af de penge, som de eventuelt måtte få med en ny udligningsreform.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omstridt reform kan give kommuner millioner, som de ikke må bruge

Mange kommuner har udsigt til flere millioner kroner i udligning, men de kan ikke nødvendigvis bruge dem. Det vil flere partier ændre.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den omdiskuterede udligningsreform vil give nogle kommuner flere penge, men det er langtfra sikkert, at de alle kan få lov til at bruge dem.

Det får nu Dansk Folkeparti og flere andre partier til at spille et nyt krav ind i forhandlingerne, der lige nu foregår i Finansministeriet.

»Det nytter på ingen måde, at regeringen på den ene side siger, at nogle kommuner har behov for flere penge, mens man på den anden side ikke vil give dem mulighed for at bruge de penge«, siger finansordfører René Christensen (DF).

Årsagen er budgetloven. Den sætter et loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge på service til borgerne. Konkret betyder det, at en kommune kun kan øge udgifterne, hvis en anden kommune tilsvarende sænker udgifterne.

Der er ganske vist også kommuner, der står til at skulle afgive flere penge, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed. Men det er langtfra sikkert, at det får dem til at bruge færre penge på service. Flere har varslet, at de ganske enkelt kommer til at sætte skatten op for at fastholde det eksisterende serviceniveau.

Derfor vil DF have med i en aftale om udligning, at serviceloftet skal forhøjes, når den nye udligning efter planen skal træde i kraft fra næste år.

»Regeringen skal have et mandat om, at serviceloftet skal hæves, sådan at der kan blive mere velfærd ude i de danske kommuner«, siger René Christensen, der bemærker, at »ellers har det ingen værdi, det vi sidder og laver«.

Borgmester: Folk forstår det ikke

Da regeringen præsenterede et forslag til en ny udligning, var netop velfærden i fokus. I pressemeddelelsen fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) hed det blandt andet, at »regeringen vil sikre bedre velfærd i hele landet«.

Det har borgerne i Kalundborg Kommune bemærket. Her har man udsigt til langt over 100 millioner kroner i regeringens udspil. Men borgmester Martin Damm (V) er bange for, at hans borgere bliver skuffede, fordi muligheden for at bruge pengene afhænger af serviceloftet.

»Det er dødsvært at forklare. I mange forsamlinger siger de: Når I nu får nogle flere penge, så kan vi vel forvente det ene og det andet? Og så siger jeg: Det kommer an på, om jeg må bruge dem«, siger han.

Hvert år udsender Kommunernes Landsforening (KL) et vejledende loft til de enkelte kommuner. Det er et forsøg på at koordinere budgetterne, sådan at de holder sig inden for det samlede serviceloft. I Kalundborg Kommune har man udnyttet loftet i både 2019 og 2020.

I de kommende år forventer kommunen at skulle bruge flere penge til service, når de nye krav om minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver træder i kraft. Nok følger der en slat penge med fra Christiansborg. Men spørger man borgmesteren, rækker de ikke hele vejen.

Her kunne de ekstra penge i udligning have været en hjælp. Men det er altså uvist, hvorvidt de kan bringes i spil. Derfor støtter Martin Damm også ideen om, at loftet i budgetloven lempes, fordi loven i hans øjne er »meget rigid«.

S afviser kritikken

På Christiansborg er regeringen også under pres fra SF.

»For os er det afgørende, at kommuner med flere penge fra udligning kan bruge dem til borgernær velfærd«, siger kommunalordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF), der også vil ændre loftet i budgetloven.

For Enhedslisten er spørgsmålet ligeledes essentielt.

Annonce

»Det er afgørende for os, at man kan hæve serviceniveauet i kommunerne. Derfor er man nødt til at hæve udgiftsloftet. Ellers flytter man bare kassebeholdning fra en kommune til en anden«, siger kommunalordfører Jette Gottlieb (EL).

I Socialdemokratiet siger finansordfører Christian Rabjerg Madsen, at »problemstillingen er helt åbenlys«, fordi det nu engang er sådan, at såvel finansiering som serviceloft har betydning for velfærdsniveauet.

På den baggrund mener ordføreren dog også, at udligningen har en betydning, fordi den kan være afgørende for finansieringen.

»For de kommuner, der har en økonomi, som betyder, at de ikke kan udnytte deres serviceloft, så vil en udligning, der tildeler midler, betyde, at de har mulighed for at løfte deres velfærd«, siger han.

En diskussion om loftet skyder regeringspartiet til hjørne. Ifølge Rabjerg Madsen må det vente til sommerens forhandlinger om en økonomiaftale med kommunerne og finansloven.

Den omdiskuterede budgetlov blev skabt i 2012 i kølvandet på den historisk omfattende finanskrise for at sikre balance på de offentlige finanser. Men den er under angreb. I sommer krævede Enhedslisten, SF og de radikale, at loven som minimum bliver mere fleksibel, sådan at kommunerne f.eks. får mulighed for at lægge flerårige budgetter frem for udelukkende år for år.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden