Den grønne strøm fra havvindmølleparken Thor i Nordsøen bliver ramt af en forsinkelse, der kan påvirke Danmarks mulighed for at reducere udslippet af drivhusgasser.
Ifølge den seneste energiaftale skal det være muligt for selskaber, der byder på opgaven, at levere strøm til fastlandet fra 2024. Men det lader sig ikke gøre. I vindmøllebranchen ser man sig slet ikke i stand til at koble møller på elnettet til den tid. I stedet bliver det tidligst i 2025.
Selv om det ’kun’ er et års tid, kan det have konsekvenser. For i mellemtiden kan Danmark og nabolande gå glip af grøn strøm, siger professor i miljø- og ressourceøkonomi Jette Bredahl Jacobsen fra KU, der er medlem af Klimarådet.
»Det betyder, at den strøm skal komme fra andre energikilder. Det vil i nogen grad være fossile brændsler«, siger hun.
Det er langtfra et ubetydeligt projekt, der bliver ramt af en forsinkelse. I sin færdige udgave vil Thor være Danmarks største vindmøllepark, der kan producere strøm til 800.000 husstande.
Branche klandrer myndigheder
Den forsinkede nettilslutning rykker ikke ved den overordnede plan, at parken senest skal stå helt færdig i 2027. Men det ærgrer vindmøllebranchen, at muligheden for at levere strøm allerede fra 2024 er forpasset. Og det ansvar skal placeres hos myndighederne, siger direktør Jan Hylleberg fra Wind Denmark, der repræsenterer mastodonter som Vestas, Ørsted og Vattenfall.
»Det er stærkt uheldigt og meget beklageligt, at det ikke har været muligt at overbevise myndighederne om, at det her ville blive konsekvensen. Vi har fra dag ét sagt, at det var nødvendigt at fremrykke datoen for udbuddet på Thor, hvis man skulle opfylde den politiske ambition om nettilslutning i 2024«, siger han.
På fortrolige møder med Energistyrelsen og Energinet har selskaber med potentielle bud på Thor gjort det klart, at nettilslutningen ikke kan nås til andet kvartal 2024. I stedet peger de på midten af 2025. Det fremgår af en orientering til partierne bag energiaftalen fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som Politiken er i besiddelse af. I den orientering lufter ministeriet selv en bekymring for den grønne omstilling.
»Det er dog vigtigt, at Thor kan bidrage med CO2-reduktioner så tidligt som muligt. Derfor vurderes det relevant at sikre, at havvindmølleparken kan nettilsluttes fra primo 2025«, lyder det i orienteringen.
Flertal presser regeringen
På Christiansborg møder den forsinkede nettilslutning kritik. Her kræver et stort flertal uden om regeringen bestående af Radikale Venstre, SF og Enhedslisten samt Konservative, Venstre og DF, at regeringen tager affære.
»Det går ikke, at det hele bliver forsinket. Det skader den grønne omstilling«, siger klimaordfører Ida Auken (R), der er formand for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget.
I en skrivelse til klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) kræver flertallet, at han allerede i denne måned leverer et beslutningsgrundlag, der sikrer, at udbudsprocessen kan begynde tidligere, hvad angår de to næste havvindmølleparker, som er på tegnebrættet frem mod 2030. Det skal forhindre, at de bliver ramt af en forsinkelse magen til den, der er overgået Thor.
»I lyset af at Thor er blevet forsinket, ønsker vi at fremrykke tidsplanen for de to næste havvindmølleparker, der er aftalt i energiaftalen 2018, således at vi undgår at komme bag tidsplanen igen«, skriver de i en fælles henvendelse til ministeren.
Det krav er på linje med anbefalingen i den seneste rapport fra Klimarådet. I rapporten konkluderer rådet, at »der en betydelig risiko for at forbigå billige CO2-reduktioner i Danmark og vores nabolande ved for langsom havvindudbygning«.
Derfor lyder den klare anbefaling, at »Folketinget snarest vedtager yderligere udbud med havvind frem mod 2030 med idriftsættelse så tidligt som muligt«. Konkret fremhæver Klimarådet netop muligheden for at fremskynde udbuddet af de to næste havvindmølleparker.
Dan J.: Vi ser på det i april
I regeringen kalder Dan Jørgensen det »oplagt« at se på den mulighed. Men det bliver ikke i denne måned, sådan som partierne kræver i deres brev til ministeren. I stedet lægger han op til at diskutere det til april i forbindelse med den omfattende klimahandlingsplan, der også omfatter energisektoren.
»Vi kommer ikke til at træffe så store beslutninger for Danmark inden for et par uger«, siger han.
Ministeren fremhæver, at myndighederne i øjeblikket undersøger muligheden for at etablere flere energiøer med en samlet kapacitet på helt op til 10 gigawatt. Den diskussion hører i ministerens øjne sammen med eventuelle beslutninger om de havvindmølleparker, der allerede er på tegnebrættet. Det skaber en frygt for, at en ny energiø bremser de allerede planlagte parker.
»En energiø er fantastisk. Men den beslutning må ikke bremse de andre havmølleparker«, siger klimaordfører Mai Villadsen (EL).
I forvejen er de noget mindre havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord forsinket med op mod 3 år efter klager fra lokale sommerhusejere.
fortsæt med at læse
