0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Alternativets Torsten Gejl ved en tidligdre spørgetime med statsministeren i folketingssalen på Christiansborg.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg sidder med nøglen: Sidste alternativist i Folketinget har besluttet sig

»Der er håb fra alle, jeg har talt med, om, at partiet skal fortsætte. Og det sidder jeg med nøglen til«. Sådan begrunder Alternativets Torsten Gejl, at han har besluttet sig for at blive i partiet som eneste folketingsmedlem. Han har selv været i tvivl, men en begejstret Josephine Fock er ikke overrasket over hans beslutning.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter flere dages betænkningstid har Alternativets eneste tilbageværende folketingsmedlem, Torsten Gejl, besluttet sig for, at han fortsætter som folketingsmedlem for partiet.

De seneste dage er der ellers blevet gisnet om, hvor vidt han også ville blive løsgænger og dermed trække det sidste af et i forvejen tyndslidt tæppe væk under sit parti. Men et møde med en lang række medlemmer i den østjyske storkreds tirsdag aften, hvor han indtrængende blev opfordret til at fortsætte, gjorde udfaldet, fortæller han til Politiken.

»Jeg spurgte min østjyske storkreds, om de syntes, at det var en idé, at jeg også blev løsgænger eller måske prøvede at starte et nyt parti. Det var helt entydigt fra dem, at selv om de var i chok, så var deres meget, meget store ønske, at Alternativet stadig skal fungere som et parti på Christiansborg«, siger han og fortsætter:

»Det kom næsten bag på mig. Jeg havde egentlig troet, at når Uffe og de andre gik, så ville folk bare give op og forsvinde i forskellige retninger. Men der er håb fra alle, jeg har talt med, om, at partiet skal fortsætte. Og det sidder jeg med nøglen til. Hvis jeg bliver løsgænger nu, så respekterer jeg ikke det håb. Derfor har jeg bestemt mig for at fortsætte på Christiansborg, så det vil sige, at Alternativet fortsætter som politisk parti«.

Siden et spinkelt flertal i partiets hovedbestyrelse i lørdags udtrykte tillid til den nye politiske leder, Josephine Fock, har der været opbrudsstemning i partiet. Mandag holdt den fem personer store folketingsgruppe møde, og efterfølgende meddelte Uffe Elbæk, Susanne Zimmer, Sikandar Siddique og Rasmus Nordqvist, at de ville forlade partiet og blive løsgængere.

En økonomisk og parlamentarisk kæmpe bet for partiet.

Pres fra bagland

Desto større har presset derfor været på Torsten Gejl, der mandag meddelte på Facebook, at han først torsdag ville meddele, hvad han ville gøre. Tirsdag lagde både hans storkredsformand og hans suppleant pres på ham og kaldte det over for Politiken ufint, hvis han også blev løsgænger.

Selv siger Torsten Gejl:

»Hvis jeg var gået med dem ud i mandags, så havde partiet været færdigt på Christiansborg. Så havde vi mistet vores sekretariat og skulle ud og samle vælgererklæringer igen. Og det skulle alle medlemmer, der har bygget partiet op, få at vide gennem pressen. Det, syntes jeg ikke, var den rigtige måde at gøre tingene på, og derfor tog jeg luft ind og tænkte mig om«.

Han fortsætter:

»Det, der er vigtigt nu, er at få ro på. Alt har de seneste måneder været kørt op i en konflikt, hvor man ikke har en chance for at tænke, selvom man skal træffe nogle meget vigtige valg. Nu er blødningen stoppet. Der er både folk, der melder sig ind og ud, men nu kan vi få en mulighed for at trække vejret, og dem, som har været med til at bygge det her parti, kan også være med til at bestemme, hvad gør vi nu«.

Hvordan har du gejst til det?

»Når jeg sidder til møde i storkredsen og mærker al den energi, der er i de mennesker, der ikke er her, fordi de får løn, som jeg gør, men som simpelthen er her af idealistiske årsager, så er der slet ikke nogen tvivl. Så giver det kraft i sig selv, og så er det en ære at få lov at facilitere alle de menneskers håb. Det er ikke noget offer, slet ikke«.

Du skrev på Facebook mandag, at ’jeg kan ikke se mig selv i øjnene, hvis jeg, uden min storkreds vidende, bare forlader Alternativet, fordi jeg ikke er tilfreds med den demokratisk valgte leder’. Nu skal du så arbejde enormt tæt sammen med en leder, som du ikke er tilfreds med?

»Jeg har fra start arbejdet sammen med Josephine. Jeg blev politisk ordfører for at samarbejde med Josephine og for at danne bro mellem Josephine og folketingsgruppen, så jeg har bakket hende op hele vejen. Hun er vores leder, det er medlemmerne, der har valgt hende. Der kan slet ikke være nogen tvivl i mit sind«.

Hvis du kun skulle have fulgt din mave og ikke dem, du har set i øjnene på mødet tirsdag aften, kunne du så have lyst til at blive løsgænger? Ville det være nemmere?

»Ja, det ville være nemmere på nogle måder. Det ville være nemmere mentalt, for så var jeg ligesom sunket så dybt, som jeg syntes, jeg kunne. Så ville jeg ikke stadig blive ked af det, hvis der er folk, der melder sig ud af Alternativet; så ville jeg ikke blive enormt påvirket over byrødder, der måske ikke ved, om de vil blive. Så ville jeg være ude af det og have brændt alle broer. Det kunne måske give en vis mental ro. Men i forhold til den ære, det er at få lov til at være med til at sige ja til det håb, der er om at køre Alternativet videre, så er det slet ikke en mulighed for mig«.

Ville ikke kunne se sig selv i øjnene

Hans nu tidligere partifæller i Folketinget kalder sig de frie grønne stemmer. Adspurgt, om Gejl forestiller sig et tættere samarbejde med dem end andre partier, svarer han:

»De siger jo, de vil føre Alternativets politik, og det kan Alternativet jo godt lide at høre. Så det er da klart, at alle de steder, vi kan samarbejde politisk, vil vi da gøre det«.

Hvad synes du om, at de har trukket sig fra partiet – kan de være det bekendt?

»Jeg vil helst ikke udtale mig om dem. Jeg vil helst svare på, hvad jeg selv vil«.

Ville du kunne se dig selv i øjnene, hvis du havde gjort som dem?

»Nej«.

Hvorfor?

»Fordi jeg mener, man skal respektere demokratisk valgte ledere i et demokrati«.

Alternativet meldte onsdag afbud til de indledende klimaforhandlinger med regeringen, men Gejl melder nu partiet 100 pct. klar igen.

»Og noget af det, der er uhyggelig vigtigt for os, er netop klimaforhandlingerne. Hvis vi, da vi dannede partiet, havde fået at vide, at det, der var vores forslag om 70 pct. reduktion, ville blive lov i Folketinget, så havde vi slet ikke kunnet være i os selv. Så det er så vigtigt for os at få det i hus og være med til at afslutte det«.

Kunne det ikke netop være jeres endeligt, fordi I har sejret jer selv ihjel? Tror du reelt, at Alternativet sidder i Folketinget efter næste valg?

»Ved du hvad, der er jeg slet ikke. Bare det lige nu at komme ud af shitstormen og konflikter og medier og begynde at tænke, hvad vil vi med det her parti… bare det er rigtig godt. Så må vi kigge hinanden i øjnene og begynde at bygge et fundament, og håbet er jo lysegrønt«.

Kan du ikke frygte, at vælgerne siger, nu er der ikke bare et Alternativet, der er fem alternativer i Folketinget?

»Altså, de andre fire får jo svært ved at stille op til noget som helst, de er jo løsgængere og ikke partier. Så nej, det frygter jeg ikke; der er kun ét Alternativet«, svarer Torsten Gejl.

Annonce

Begejstret Fock frygter ikke blodbad

Den politiske leder, Josephine Fock, er ikke overraskende stærkt begejstret for meldingen.

»Jeg er rigtig glad for, at Torsten vælger Alternativet«, siger hun og tilføjer:

»Der er jo en kæmpe opbakning i baglandet og fra alle kredsene og de lokalt valgte, og de bliver rigtig, rigtig glade, når de hører Torstens gode beslutning«.

Kommer det bag på dig; han har jo selv været i vildrede?

»Nej, det kommer ikke bag på mig, for Torsten er om nogen Alternativet, og han var med til at stifte partiet sammen med blandt andre mig selv tilbage i 2013«.

Hun skal nu koordinere med Torsten Gejl, hvordan de griber det parlamentariske arbejde an, men en ting ligger allerede klar, forklarer hun.

»Torsten og jeg har nu aftalt, at det bliver som udgangspunkt mig, der deltager i klimaforhandlingerne og så ham så meget som muligt«.

Hvor mange ansatte, der skal afskediges efter de fire andres exit, er der endnu ikke overblik over, forklarer hun og tilføjer, at økonomien er uforandret et år, og at medarbejdere skal have de fratrædelser, som de har ret til.

Bliver det et blodbad?

»Nej, det tror jeg faktisk ikke, det gør«, svarer Josephine Fock.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?