Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) vil indkalde Folketingets partier til at forhandle en ny hjælpepakke til Afrika. Denne gang med fokus på følgevirkningerne af covid-19 som sult og arbejdsløshed.

Minister vil bruge gammelt Stauning-trick til at hjælpe Afrika med akut problem

Hjælpen skal tage fat i Afrikas største udfordringer, som er virussens konsekvenser for sult og sundhed, siger udviklingsminister Rasmus Prehn (S).

Politik

Afrika er hårdere ramt af følgevirkningerne af kampen mod coronavirus end af selve virussen. For millioner af fattige afrikanere er det et reelt problem, at kuren mod covid-19 bliver værre end selve virussygdommen. ​

Antallet af mennesker, der kommer til at lide af hungersnød og ryge ud i arbejdsløshed, forventes at stige til mange millioner. Der er ikke et socialt sikkerhedsnet, som kan hjælpe. Levebetingelserne er forværret, særligt for den skrøbelige del af den afrikanske befolkning, som lige knap klarer sig fra dag til dag.​

Det vil udviklingsminister Rasmus Prehn (S) gøre noget ved. Han vil indkalde Folketingets partier til at forhandle en ny hjælpepakke på 250 millioner kroner til Afrika fra en såkaldt standby-pulje.

»Sulten fordobles. Fattigdommen stiger for første gang siden 1998. Det fremskridt, der har været, og det håb og lys for enden af tunnelen, der har været i Afrika, er noget af det, der nu bliver udfordret. Derfor er det simpelthen alle mand på dæk for at tage handling i forhold til det her«, siger Rasmus Prehn.

I marts sendte Danmark 100 millioner kroner til bekæmpelse af coronavirus fra den humanitære bistand i finansloven og i april 650 millioner kroner til Afrika og nærområder fra standby-puljen og den humanitære bistand. ​

Nu vil ministeren sende yderligere penge, som skal hjælpe syd for Sahara mod følgevirkningerne fra corona, som ikke nødvendigvis handler om selve virussen. ​

Hos Folkekirkens Nødhjælp siger generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen, at det er det helt rigtige at gøre:

»Hvad skal folk med håndsprit og masker, hvis de ikke kan få noget at spise? Så enkelt er det for mange mennesker. For dem handler det om at kunne dyrke, købe og sælge mad. Og det handler om adgang til vand. Hvad nytter plakater om håndvask, hvis der ikke er noget vand?«.

Vaccinationsprogrammer til millioner af børn er sat på pause. I stedet bruges sundhedsressourcerne på at bekæmpecoronavirussen. Flere organisationer advarede i april om, at over 117 millioner børn kan gå glip af livsvigtig mæslinge-vaccination på grund af corona.​

»Jeg tror, at vi gør den største forskel ved at sætte fokus på nogle af de andre sygdomme, hvis vi vil redde menneskeliv«, siger udviklingsministeren.

Rasmus Prehn forstår godt, hvis nogle danskere undrer sig over, at vi bruger penge i Afrika i en tid, hvor vi selv skal have dækket hjælpepakker for flere hundrede milliarder kroner. Men det er også for vores egen skyld, siger han, fordi problemer som migration risikerer at blive endnu værre, hvis vi ikke gør noget.

»Vi ved, at det hjælper til at få folk til at blive i deres eget nærområde, hvis der er et lys for enden af tunnelen, og når der er et fremtidsperspektiv og en udsigt til, at noget kan blive bedre, end det var i går«, siger han og fortsætter: »Hvis det bare ser ud til at være afmagt og et stort mørkt hul, så begynder man at bevæge sig videre og sige, at der må være en chance et andet sted«.

Han vil også bruge hjælpepakken som anledning til at få andre lande i tale og minde dem om deres ansvar for at hjælpe: »Der er andre lande, som har været endnu mere lukket ned og har glemt internationalt perspektiv og solidaritet«.​

Milliarden er fundet på budgettet. Er det så også et eksempel til efterfølgelse for andre lande? Der må være nogen, som ikke får penge, når de skal bruges til noget andet.

»Al politik er prioritering. Da jeg så covid-19-situationen, tænkte jeg, at vi har brug for handling hurtigst muligt«, siger Rasmus Prehn.

Penge fra udskudte projekter

Standby-puljen er finansieret ved at sætte planlagte udviklingsprojekter på pause. Det er altså eksisterende penge fra udviklingsbistanden, som er omallokeret.

»Jeg gjorde det, at jeg sagde til huset her, at vi simpelthen må gå alt igennem. Er der noget, som er forhindret, fordi vi har covid-19?«, siger Rasmus Prehn.

Politiken har set listen over projekter, som er sat på pause. Der er bl.a. hentet 550 millioner kroner fra større Danida-infrastrukturprojekter og fra et initiativ i Afrika til klimaforbedring og imod konflikt, fordrivelse og irregulær migration.

»Det er hamrende gode projekter, som det har gjort ondt helt ind i hjertekulen at nedprioritere«, siger ministeren.

Pengene er taget fra noget andet, som ikke kunne fungere på grund af coronavirussen. På et tidspunkt skal man enten lukke det, du tager initiativ til nu, eller også får det, som I gerne ville have brugt beløbet på, ikke pengene. Det virker som et nulsumsspil. ​

»Jeg får ikke flere penge udefra, men det er ikke nulsumsspil, for med meget af det, vi laver, er det på den måde, at vi starter noget op, og så kommer der investorer eller andre lande med«.

Så der er ikke noget, som bliver sat i gang og stoppet, eller noget, som er stoppet og ikke bliver sat i gang?

»Det kan sagtens være. Sådan vil det altid være. Så må man prioritere. Vores udgangspunkt er, at vi vil starte disse ting op, når der bliver plads til det igen«.​

Kriser skal være en anledning til at tænke nyt, siger Rasmus Prehn.

»Jeg har med et omskrevet Churchill-citat den filosofi, at det handler om at se muligheder i problemerne fremfor problemerne i mulighederne«, siger han.

Rasmus Prehn samarbejder med de andre nordiske ministre i et koncept.

»’Build Back Better and Greener’ er virkelig en meget dansk og socialdemokratisk måde at tænke på. Vi bruger problemerne til at løse hinanden med«, siger han. »På samme måde som Stauning i 30’erne byggede Lillebæltsbroen og Storstrømsbroen for at skabe gang i økonomien – og i øvrigt også sikre, at håndværkere fik et levebrød til at forsørge deres familie. Det kan vi også bruge i Afrika«.

Uanset om det er en socialdemokratisk måde at tænke på eller ej, har ministeren brug for støtte fra de andre partier for at sende en ny hjælpepakke til Afrika. Den har han, ser det ud til, når det kommer til at hjælpe kontinentet med andet end at bekæmpe selve coronavirussen. .​

Annonce

Flere partier støtter

Torsten Gejl fra Alternativet siger, at »hvis vi lukker de afrikanske økonomier ned, så risikerer vi faktisk at få en hungersnød, som har endnu værre konsekvenser end covid-19«.

Anne Sophie Callesen (RV) er positiv over for ministerens forslag, og Enhedslistens ordfører, Christian Juhl, er også enig.

»Det er sådan med penge til sundhed, at jo før de kommer ud, desto større gavn gør de«, siger han.

Karen Ellemann (V) siger, at »det lyder meget fornuftigt at prioritere følgevirkningerne af covid-19«. Hun har kritiseret, at den danske støtte til det globale vaccinationsinitiativ (Gavi) blev fjernet.​

»Det er immervæk en spiller, som har infrastrukturen på plads og når ud til de mest fjerntliggende landsbyer på det afrikanske kontinent«, siger hun og tilføjer: »Jeg vil kraftigt opfordre til, at vi får genetableret den support«.​

Det giver god mening, siger også Halime Oguz (SF), at der er fokus på andre problemer, som er blevet værre. ​

»Men vi skal ikke glemme problemer direkte relateret til covid-19. Den er en kæmpe trussel, der lurer lige om hjørnet, som kan få fatale konsekvenser og ramme os selv lige i nakken«, siger hun.

Politiken har forgæves forsøgt at få kommentarer fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts