0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aleksander Klug/Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug/Aleksander Klug

Ifølge dokumenter anbefalede sundhedsmyndighederne ikke en nedlukning af landet, som det skete den 11. marts.

Kommentator: Tvivl om grundlag for nedlukning kan skade Mette Frederiksen

Ifølge dokumenter anbefalede sundhedsmyndighederne ikke en nedlukning af landet, som det skete den 11. marts.

Politik

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tvivl om hvorvidt nedlukningen af Danmark under coronakrisen var en politisk eller sundhedsfaglig beslutning, svækker troværdigheden til både statsminister Mette Frederiksen (S) og andre myndigheder.

Det vurderer politisk kommentator Noa Redington.

»Kommunikationen begynder at fremstå en smule flosset«, siger han.

Jyllands-Posten fortæller i en længere artikel fredag om forløbet ved nedlukningen af landet den 11. marts.

Her fremgår det af flere dokumenter, at Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm ikke anbefalede en nedlukning af landet.

De Radikale vil nu have en uvildig undersøgelse af forløbet. Venstre vil ifølge Jyllands-Posten have statsministeren i samråd.

Kan blive et problem for regeringen

Parlamentarisk får det ikke nogen konsekvenser, vurderer Noa Redington.

Men sagen kan blive et problem, hvis der kommer en bølge to af coronaepidemien.

For der er sået tvivl om, hvorvidt tiltagene under coronakrisen er politiske beslutninger, eller om det sker på et sundhedsfagligt grundlag.

Der er uklarhed. Der tegner sig et billede af, at nogle beslutninger er blevet taget på et tvivlsomt grundlag og af en meget lille kreds af mennesker

»Der er uklarhed. Der tegner sig et billede af, at nogle beslutninger er blevet taget på et tvivlsomt grundlag og af en meget lille kreds af mennesker«, siger han.

Behov for fuldstændig redegørelse

Politisk kommentator Hans Engell siger, at der først og fremmest er sået politisk splid med sagen.

Han spår, at der vil komme en større undersøgelse af håndteringen af coronakrisen senere hen.

Måske kan der endda blive tale om en decideret kommission.

»Jeg tror, der vil være et meget stort behov hos politikerne og hos embedsværket for at få en fuldstændig redegørelse. Dag til dag, time til time«, siger Hans Engell.

Begge kommentatorer mener dog også, at danskerne grundlæggende er tilfredse med håndteringen.

Det skyldes, at vi ikke har set så mange dødsfald eller smittetilfælde som for eksempel i nabolandet Sverige, påpeger Noa Redington.

»Jeg tror ikke, nogen stiller spørgsmål ved, at den danske operation har været en succes«.

»Det tror jeg, er det, der fæstner sig ude i vælgerdybet«, siger Noa Redington.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…