0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Finansminister Nicolai Wammen (S) står over for et stort hul i statsfinanserne, han skal have fyldt op.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark har brug for 200 milliarder kroner til coronakrisen

Den danske stat optager lån for et trecifret milliardbeløb for blandt andet at finansiere hjælpepakker.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske stat har brug for en stor milliardindsprøjtning for at have penge til at betale den stribe af hjælpepakker, der er vedtaget under coronakrisen for at redde pressede virksomheder.

Samlet set har den danske stat brug for 294 milliarder kroner i finansiering i år. Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Det er 207 milliarder kroner mere, end forventningen var i slutningen af 2019, hvor coronavirusset ikke havde ramt verden.

»Behovet for ekstra finansiering skyldes særligt hjælpepakkerne i forbindelse med coronaepidemien, men også blandt andet ventede lavere skatteindtægter grundet de økonomiske konjunkturer«, skriver Finansministeriet.

Hjælpepakkerne, der blandt andet giver kompensation for løn til hjemsendte ansatte og virksomheders faste udgifter, står til at udløbe 8. juli.

Staten har knap halvdelen i Nationalbanken

Staten havde ved udgangen af marts 130 milliarder kroner på sin konto i Nationalbanken, som man kan vælge at trække på.

Kontoen må dog ikke gå i minus. Dermed skal størstedelen af de 294 milliarder lånes.

Det er Nationalbanken, som står for at hente lånene hjem på finansmarkederne.

Banken har været i gang med at låne penge de seneste måneder, hvor der allerede er optaget lån for mere end 100 milliarder kroner.

Nationalbanken vil fortsætte med at låne flere penge i en jævn strøm hen over sommeren.

Pengene bliver lånt gennem en række forskellige værktøjer.

Det sker via statsobligationer, der er lån med løbetid mellem to år og 30 år, og skatkammerbeviser, der er lån med kortere løbetid.

Derudover har Nationalbanken mulighed for at sælge statsobligationer og lignende gældsbeviser i udenlandsk valuta.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden