0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SF vil indføre klasseloft i folkeskolen på 24 elever

Coronakrisen har vist, at færre elever i klassen har en positiv effekt, siger Olsen Dyhr før sommergruppemøde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har vist, at færre elever i klassen har en positiv effekt, siger Olsen Dyhr. Står det til SF, skal klasseloftet sænkes til maksimalt 24 elever per klasse.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er for meget trængsel i folkeskolens klasselokaler med op til 28 elever i en klasse.

Står det til SF, skal klasseloftet sænkes til maksimalt 24 elever per klasse.

Det siger SF-formand Pia Olsen forud for partiets sommergruppe i Harboøre mandag.

Loftet skal indfases, så det gælder for alle nye årgange.

»Vi har kunnet se under coronaen, at elever trives langt bedre med færre elever i klassen. De har været inddelt i mindre hold, og der har været mere tid til den enkelte elev«, siger Pia Olsen Dyhr.

Vi er dybt bekymret for, at der er så mange elever, der flytter fra folkeskolen til privat- og friskolerne, fordi der netop dér er færre elever i klasserne, og der derfor er mere tid til den enkelte elev

»Vi er dybt bekymret for, at der er så mange elever, der flytter fra folkeskolen til privat- og friskolerne, fordi der netop dér er færre elever i klasserne, og der derfor er mere tid til den enkelte elev«.

»Vi vil gerne have, at folkeskolen er for alle børn, og det kræver, at vi investerer mere i folkeskolen«, siger hun.

Der skal fortsat være mulighed for dispensation grundet særlige forhold, men der skal ifølge SF kun dispenseres, så der maksimalt kan være op til 26 elever i en klasse.

Foreslår tech-skat

Forslaget vil ifølge SF koste 100 millioner kroner i 2021. Forslaget er en del af SF's samlede finanslovsudspil.

Her foreslår SF blandt andet at indføre en techskat. Det er en skat på omsætningen, som de største udenlandske techvirksomheder har i Danmark.

På længere sigt vil udgiften til klasseloftet årligt stige. Efter ti år vil det skulle finansieres med 1,9 milliarder kroner, lyder det fra SF.

Halvdelen finansieres ved at forkorte skoleugen med én time for alle klassetrin. En kortere skoledag giver ligeledes mere glade børn. Og lærere og pædagoger for den sags skyld, mener Olsen Dyhr med erfaringer hentet fra coronakrisen.

»Det er også noget af det, vi har kæmpet for i folkeskoleforligskredsen. Og der er faktisk mange partier, der bakker op om idéen om at gøre skoledagene en smule kortere for vores elever, så der også er tid og luft til fritidsaktiviteter efter skole«, siger Olsen Dyhr.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten