I 00’erne var det ofte hende, der tonede frem på tv-skærmen, når Anders Fogh og Lars Løkke skulle have Enhedslistens utilfredshed at mærke.
Nu melder tidligere folketingsmedlem Line Barfod sig ind i kampen om at blive spidskandidat for Enhedslisten ved næste års kommunalvalg i København, hvor partiet i dag sidder på posten som teknik- og miljøborgmester. Det var Frank Jensens (S) beslutning om at trække sig som overborgmester og et mere generelt ’opbrud’ i det politiske landskab, der satte gang i tanken.
»Der er lige nu rent politisk en åben situation. Det skaber nogle muligheder for at komme ind og være med til sammen med andre at gøre tingene på en anderledes måde og at bygge noget nyt op. Når der er et gammelt stort system, skal det nogle gange udfordres. Man behøver ikke gøre, som man plejer«, siger Line Barfod.
Puster S i nakken
Det har længe stået klart, at den nuværende teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, fra Enhedslisten ikke genopstiller. Derfor skal liste Ø finde en ny spidskandidat. Og den proces følges med bæven i de andre partier, fordi man her frygter en stemmesluger.
Hvor Enhedslisten i mange kommuner rundtomkring i landet har ingen eller få byrådsmedlemmer, er historien en anden i landets hovedstad. Her er partiet det næststørste. I 2017 fik partiet 11 mandater. Det blev kun overgået af 15 mandater til Socialdemokratiet. Og for nylig viste en meningsmåling foretaget af Epinion for Altinget, at der er dødt løb mellem de to partier forud for valget om et år.
»Jeg vil gøre mit for, at vi kan vokse os væsentligt større, end vi er i dag«, siger Line Barfod.
Går du efter at blive overborgmester?
»Det vil jo kræve, at der er et flertal på rådhuset for det. Så det må komme an på Enhedslisten og de andre partier. Enhedslisten er ikke bange for indflydelsen. Men hvordan valget går, og hvordan det falder ud ved konstitueringen, det er alt for tidligt at tale om«.
Du kunne have det som erklæret mål?
»Det afgørende er, at vi kommer igennem med vores politik. Om det så er ved at få en eller to borgmesterposter eller overborgmesterposten, må vi se, når vi kommer derhen«.
Flere billige boliger
Fra 2001 til 2011 var Line Barfod et markant folketingsmedlem i Enhedslisten, hvor hun blandt andet indtog den centrale post som gruppeformand. Det politiske engagement har dog aldrig været lagt på hylden.
Line Barfod sidder i Enhedslistens hovedbestyrelse og har de seneste 9 år arbejdet i det aktivistiske advokatfirma Foldschack & Forchhammer, der i den brede offentlighed er mest kendt som repræsentanter for Fonden Jagtvej 69 og Christiania.
Nogen færdiglavet politisk plan har hun ikke klar på nuværende tidspunkt. Den skal først laves i samarbejde med gruppen på rådhuset og græsrødderne, hvis Line Barfod bliver valgt. På den præmis taler hun dog gerne om sine ideer til at bekæmpe ulighed, skabe et bedre miljø og klima samt øge inddragelsen af borgerne.
»For os, der er privilegerede, er København en fantastisk by. Men det gælder ikke for alle. Det er blevet meget dyrere at bo i København. Derfor har mange borgere ikke mange penge tilbage sidst på måneden«, siger hun.
Problematikken er langtfra ny. I 00’erne gik Ritt Bjerregaard (S) til valg på et løfte om 5.000 billige boliger. Det viste sig umuligt. I dag forsøger kommunen sig med en ny lov, der siden 2015 har givet mulighed for at stille krav om, at 25 procent af boligmassen skal være almene boliger, når der vedtages en ny lokalplan. Men det er ikke nok for Line Barfod.
»Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, hvorvidt man kan få de almene boligforeninger til at købe nogle af de eksisterende bygninger for at lave almene boliger eller bofællesskaber«, siger hun.
Ideen om bofællesskaber er ikke grebet ud af den blå luft. I Roskilde Kommune har man oprettet et sekretariat, der har til formål at skabe grobund for bofællesskaber. I Syddjurs Kommune har man tilmed givet tilskud til istandsættelse på 100.000 kroner.
Men hvorfor skal kommunen dyrke ideen om bofællesskab?
»Det er også en vej til flere billige boliger, fordi man deler mange kvadratmeter. Og det giver en større mangfoldighed i byen«, siger Line Barfod.
I 2011 gik Enhedslisten frem ved folketingsvalget. Her får daværende spidskandidat Johanne Schmidt-Nielsen ved valgfesten en krammer af Line Barfod, der ved samme lejlighed stoppede i Folketinget.
Ikke kun boligmarkedet skal bruges til at skabe mere lighed. I dag kan en kommune betale en privat virksomhed for at hjælpe en borger i arbejde. Det skal fremover være socialøkonomiske virksomheder med udpræget fokus på de ansatte, hvis det står til Line Barfod.
»I stedet for at sende folk på et eller andet pipfuglekursus eller sætte dem til at samle dimsedutter, som en maskine kunne samle, kan de socialøkonomiske virksomheder give borgere de trygge rammer, som er nødvendige, hvis de skal have en reel mulighed for at komme ind i et fællesskab med kolleger og lave noget meningsfyldt. Det kan blive begyndelsen til et fleksjob eller en anden vej ind på det mere ordinære arbejdsmarked«, siger hun.
Line Barfod har også en idé om, at den offentligt betalte tandpleje ikke skal ophøre, når en borger fylder 18 år. I stedet skal den gælde frem til 25 år. Hun vil også investere massivt i cyklisme, delebiler og ladestandere til elbiler. Også selv om det fortrænger konventionelle benzin- og dieselbiler fra gader og stræder. Endelig vil Line Barfod styrke inddragelsen af borgerne ved lægge flere beslutninger og flere penge ud til lokaludvalgene i de enkelte bydele.
»Jeg tror ikke, at man skal være så bange for at eksperimentere med demokratiet i langt større omfang. Det gælder også de ansatte i kommunen. Hvis man i højere grad lader de ansatte styre deres arbejde, går det ofte meget bedre«.
Tror du ikke, at cheferne i kommunen spørger deres ansatte til råds?
»Jeg tror, at nogle chefer gør det, og jeg tror, at nogle politikere gør det. Men jeg vil meget gerne gøre det meget mere systematisk«.
