0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mette Frederiksen ryster posen og rykker rundt i flere ministerier

Kaare Dybvad Bek (S) skal fremover være både indenrigs- og boligminister, mens Astrid Krag (S) bliver social- og ældreminister, meddeler Statsministeriet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Smilene var store i sommeren 2019, da Mette Frederiksen havde erobret regeringsmagten og præsenterede sit ministerhold. Nu bliver der rykket lidt rundt på ministeriernes ansvarsområder.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsminister Mette Frederiksen (S) har torsdag rystet posen og rykket rundt på flere ministre og ministerier.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) kan se frem til også at blive indenrigsminister i et nyoprettet Indenrigs- og Boligministerium.

»Ambitionen er, at det nye Indenrigs- og Boligministerium skal styrke og videreudvikle regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark«, siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

»Derfor samler vi nu ressortansvaret for en række afgørende indenrigspolitiske dagsordener i det nye ministerium«, siger hun.

Kaare Dybvad Bek var sidste år fungerende udlændinge- og integrationsminister i knap halvanden måned, da Mattias Tesfaye (S) var på forældreorlov.

Kaare Dybvad Bek ser frem til den nye opgave:

»Der er mange udfordringer i relation til at skabe et sammenhængende Danmark, men mulighederne er heldigvis endnu flere. - Det er en vigtig dagsorden at sikre balance mellem land og by, og jeg ser frem til de nye og spændende opgaver, der følger med«, siger han.

Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Kaare Dybvad Bek får mere ansvar og mere at se til som ny indenrigs- og boligminister.

Astrid Krag (S) var tidligere både social- og indenrigsminister, men sidstnævnte titel mister hun altså nu.

I stedet overtager hun posten som ældreminister fra Magnus Heunicke (S), der som sundhedsminister har meget at se til under coronakrisen.

Astrid Krag får derfor fremover titel af social- og ældreminister i et nyt Social- og Ældreministerium.

Ministeriet skal ifølge pressemeddelelsen »koordinere det videre arbejde omkring regeringens samarbejde med syv kommuner om velfærdsaftaler, der på en række velfærdsområder sætter indsatsen fri«.

Som følge af ændringerne skifter Sundheds- og Ældreministeriet navn til Sundhedsministeriet, hvilket skal ’give mulighed for at fokusere indsatsen på håndteringen af covid-19 på sundhedsområdet i endnu højere grad’.

Desuden skifter Transport- og Boligministeriet navn til Transportministeriet.

Ritzau

Annonce

Madsen & Magten

  • Mads Nissen

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten er tilbage: Er statsministerens vaccine-turisme lidt for smart?
    Madsen & Magten er tilbage: Er statsministerens vaccine-turisme lidt for smart?

    Henter…

    Mette Frederiksen gør sig i dag klar til noget af det, mange af os drømmer om: En flyvetur sydpå. Hun er på vej til Israel for at skaffe flere vacciner til danskerne. Turen er blevet mødt med en del kritik, og spørgsmålet er, om det er smart eller egentlig lidt for smart? Det svarer Kristian Madsen på.

    Derefter tager vi en kort afstikker, vi skal ikke længere end til Middelfart, hvor de også taler om vaccine. Og hvad det nu var for et lille hul, borgmesteren pludselig fik i armen.

    Dagens sidste skud falder passende i det danske forsvar, hvor ministeren og generalerne i et stykke tid har ligget i krig - ikke med fjenden, men med hinanden. Handler det om magt, eller forfængelighed?

  • Jens Dresling

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten er tilbage: Om statsministerens svære toer, hendes makrelmadder og den blå borgerkrig
    Madsen & Magten er tilbage: Om statsministerens svære toer, hendes makrelmadder og den blå borgerkrig

    Henter…

    Madsen & Magten er tilbage fra coronapause - og taler stadig om corona.

    I denne udsendelse kan du høre om genåbningen af Danmark, der blev annonceret i går. For størrelse betyder noget, men ingen kan rigtigt blive enige om, hvor på skalaen vi befinder os. Til gengæld er alle enige om farven på genåbningen, den er rød, for de blå partier er ikke med. Betyder det, at oppositionen nu har fundet et svagt punkt hos Mette Frederiksen?

    Så skal vi videre med statsministeren - og hvad hun laver derhjemme. Det handler blandt andet om madvaner og rengøring, men også om politisk kommunikation, mener Kristian Madsen.

    Til sidst handler det om oppositionen, og hvem der egentligt er chef for den del af det politiske Danmark. I et lille stykke tid var det Jakob Ellemann, men nu styrtbløder Venstres vælgere, og Søren Pape er lige så stor – eller større end Ellemann. Og Pernille Vermund er faktisk tæt på. Så hvem er blå statsminister-kandidat, eller er det i virkeligheden lige meget?

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce