Hvis ikke Danmark befandt sig midt i en sundhedskrise, ville regeringen have mere end svært ved at få opbakning til et nyt og kontroversielt tvangsindgreb, som Folketinget står til at vedtage. Det vurderer flere eksperter, Politiken har talt med, om § 28 i regeringens forslag til en ny epidemilov. Forslaget er planlagt til afstemning på tirsdag.
Tvangsindgrebet vil gøre det muligt for sundhedsministeren at frihedsberøve og tvangsteste borgere, hvis de har befundet sig et sted, hvor der er konstateret smitte. Men definitionen af ’sted’ er så uklar, at det potentielt kan ramme alt fra demonstrationer til skoler, udendørs sportsarrangementer, arbejdspladser, en lejlighedsopgang eller et besøg i supermarkedet.
Indgrebet må tages i brug, selv om det ikke er muligt eller for ressourcekrævende for staten at identificere, hvem der har opholdt sig det givne sted. Borgere får i stedet pligt til at orientere sig via pressemeddelelser eller »andre relevante hjemmesider«, om de tilfældigvis har opholdt sig et sted, hvor der er nedlagt krav om isolation og testning.
Sundhedsministeriet skriver selv, at tvangsindgrebet »vil kunne have karakter af frihedsberøvelse«. Derfor vil berørte borgere have ret til at teste forbuddet ved domstolene – forudsat de ved, at de er berørt.
Den manglende retssikkerhed og uforudsigelighed, som indgrebet skaber, får det til at »krybe ned ad ryggen« på Kristian Lauta. Han er prodekan på Københavns Universitet og medlem af Copenhagen Center for Disaster Research.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
