0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DF-chefs verden brød sammen efter falsk kontrakt

DF’s personale- og administrationschef, Jeanie Nørhave, skulle skrive under på falsk kontrakt hurtigt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Folkepartis personale- og sekretariatschef, Jeanie Nørhave, fortæller i retten, at hendes verden brød sammen, da hun fandt ud af, at hun ’var blevet foranlediget’ til at underskrive en kontrakt på vegne af et hotel.

Det fortæller hun torsdag i Retten i Lyngby, hvor hun bliver afhørt. I sagen står DF’s næstformand Morten Messerschmidt tiltalt for svig med EU-midler og dokumentfalsk.

Sidstnævnte fordi Morten Messerschmidt til EU har indleveret en kontrakt med Color Hotel Skagen, hvor Jeanie Nørhave har underskrevet som direktør på hotellet. Kontrakten skulle bruges til at dokumentere en udgift, så der kunne komme støtte.

Du lytter til Politiken

5. august: Hvad er sandheden om Morten Messerschmidt?
5. august: Hvad er sandheden om Morten Messerschmidt?

Henter…

Jeanie Nørhave fortæller i retten, at hun ikke er bekendt med indholdet eller formålet med kontrakten.

»Jeg er kun bekendt med, at jeg har skrevet under på den sidste side. Det er mig, der har skrevet under«, siger hun.

Hun fortæller, at Morten Messerschmidts personlige assistent, Søren Peter Jensen, kommer ind på hendes kontor i 2015 og siger, at hun skal skrive under på noget, som er en ren formalitet.

»Jeg ser mit navn, og så tænker jeg, at det må jo være rigtigt. Det er jo en betroet medarbejder, så jeg kan slet ikke forestille mig, at det ikke er korrekt«, siger Jeanie Nørhave.

Søren Peter Jensen fortæller - ifølge Jeanie Nørhave - ikke, hvorfor hun skal skrive under. Men hun husker, at han presser på for, at det skal ske hurtigt.

I retten fortæller Jeanie Nørhave, at det ramte hende hårdt, da hun fandt ud af, at hun ikke burde have skrevet under på papiret.

»Det var forfærdeligt. Jeg har været på arbejdsmarkedet i 45 år. Også i politiet. Og der har aldrig været så meget som en anmærkning fra revisionen«.

»Og så lige pludseligt opdager jeg, at jeg er blevet foranlediget til at skrive under på noget, jeg ikke skulle have skrevet under på. Hele min verden brød sammen«, siger Jeanie Nørhave.

Jeanie Nørhave har været sigtet i sagen, men sigtelsen er frafaldet.

ritzau